Sommerferie England 2012 - del 1 - London m.m. Camping i England fra d. 7. juni til 1. juli 2012. Del 1 af 3. Læs evt. også om vores første campingtur i England i 2009 - klik her Torsdag d. 7. juni: Vi kører hjemmefra ved middagstid og tager det stille og roligt videre mod Esbjerg, hvor vi er booket til afgangen mod Harwich kl. 18.45. Vi har igen valgt at tage Englandsfærgen fra Esbjerg, da vi synes det er en behagelig måde at komme til England på. I stedet for at drøne til Holland eller Frankrig kan vi, for det rimelige pris af kr. 5.420, - tur/retur med 2 retters menu i restauranten, morgencomplet, dejligt lugar, bil og campingvogn, begge veje slappe af i de 18 timer turen varer. Efter lidt ventetid bliver vi endelig bedt om at kører ombord og hurtigt finder vi vores lugar. Efter afgang går vi i restauranten, hvor vi i forvejen har bestilt bord. Den menu man har betalt for ved bestillingen kan man konvertere til en anden menu mod evt. ekstra betaling. Et godt og fleksibelt system. Maden i restauranten er rigtigt dejlig og velsmagende.
Udsejling fra Esbjerg Efter maden gik vi i baren og nød et par drinks. Her er der levende musik og en afslappet stemning. Derefter gik vi til køjs. Fredag d. 8. Juni: Efter en rolig nat på søen kunne vi stå lidt sent op og bade. Efter morgenmaden var der tid til at drysse lidt rundt på skibet og nyde udsigten over havet, samt indsejlingen til Harwich. Efter skibet var lagt til kaj gik turen mod London (i venstre side), hvor vi gennem The Caravan Club (som vi har været medlemmer af siden 2009, hvor vi sidst var på campingferie i England) havde bestilt plads på Crystal Palace Caravan Club Site. Pladsen ligger i den sydlige del af London på et højdedrag, hvor man faktisk flere steder har en flot udsigt ind mod London. Pladsen ligger i et parklignende område ved det kendte sportsområde lige ved det store TV-tårn. Få hundrede meter fra pladsen er der busstoppested (Crystal Palaca Parade) og derfra er der direkte forbindelse ind til London city. Linje 3. Pladsen ligger inden for Londons Low Emission Zone, hvilket krævet at man hjemmefra får bilen godkendt. Dette sker ved at sende kopier af bilens registreringsattest og typegodkendelse til myndighederne i London. Godkendelsen er gratis og det tager ca. 10 dage. Se mere på her. Sct. Katharines Dock Efter at have slentret rundt på den nordlige bred af Themsen gik vi over Tower Bridge for at følge THE QUEEN'S WALK, som er en promenade langs den sydlige del af Themsen
På den sydlige side af Themsen er der anlagt en promenade langs floden som hedder THE QUEEN'S WALK
Mange af de gamle dokke er nu lavet om til flotte butikscentre.
HMS Belfast er en let krydser fra 2. verdenskrig, som nu ligger som museumsskib i Themsen
Rekonstruktion af Shakespeare's gamle teater the Globe Theatre
London Millennium Bridge fører over Themsen
Skyline London
Der er megen forskellig underholdning langs THE QUEEN'S WALK. Her en tuba med gas, så der kom flammer ud for hvert trut.
Der findes også mange ting for de unge for eksempel skaterbaner m.m.
Houses of Parliament eller Westminster Palace
Godt trætte i fødderne efter den dejlige tur rundt Themsen stillede vi os op ved busstoppestedet foran Westminster og nød turen hjem til campingpladsen i Crystal Palace fra øverste del af dobbeltdækker-bussen. Mandag d. 11. juni: Da vi stod op, regnede det en del og da det i vejrmeldingen så ud til at ville forsætte det meste af dagen, blev vi enige om at tage bilen op i den nordlige del af London, hvor der skulle ligge et stort Royal Airforce Museum - Hendon's London Aerodrome i Colindale. Museet har en stor samling af fly og helikoptere fra flyvningens barndom og op til vore dage. Der er lagt vægt på allierede og tyske fly fra 2. verdenskrig. Alt er sat flot op og med gode informationer om hvert enkelt fly. Køreturen gennem London gik rigtigt fint og takket være vores Garmin fandt vi let frem til den gamle flyveplads. På vej gennem London var det interessant at se hvordan befolkningen i de forskellige bydele ændrede sig. Bl.a. var der et stort område nord for selve London hvor det hovedsaligt var en befolkning med nordafrikanske rødder.
Man er ikke i tvivl om hvad museets udstilling handler om.
Museet har fly i alle aldre.
Flyene udstilles i flotte haller og hangarer.
Tysklands første jetjager fra slutningen af 2. verdenskrig
Det hurtige engelske De Havilland Mosquito fly
Det berømte Lancaster bombefly
Det amerikanske bombefly B17 - også kaldet den flyvende fæstning
Den kendte Messerschmitt Bf 109
Avro Vulcan - som Tommy har oplevet i luften på militære øvelser for mange år siden.
Flotte restaurerede fly
Alle flytyper er repræsenteret
Meget informativ udstilling
Sunderland vandflyver Tirsdag d. 12. juni: Fra morgenstunden igen lidt regn, men der loves opklaring ud på formiddagen. Vi tager derfor bussen ind til byen for at slentre rundt i de kendte gader og pladser.
Altid et godt overblik fra dobbeltdækkerbussen.
Westminster Abbey er en oplevelse
Westminster Abbey emmer af historie og storhed.
Vagten uden The Horsequards
Londons utrolige trafikmylder
TrafalgerSquare og Nelsons Column
China Town
Altid god mad på en rigtig engelsk pub
Covent Garden
Alt andet end æbler på Apple market
Utallige butikker i markedshallen
Regent Street
Piccadilly Circus
Piccadilly Circus
St. James Park
Vagter uden for Horsequards paradeplads
Venter på bussen til Crystal Palace Onsdag d. 13. juni: Flot vejr i dag og endnu en gåtur i Londons gader venter. Vi tager igen bussen til centrum og starter med at gå gennem parken til Buckingham Palace. Derefter videre i de hyggelige gader.
Flot morgensol på campingpladsen
Med bussen til byen
Det vrimler med egern i St. James Park
Udsigt over søen i St. James Park til de imponerende bygninger på Whitehall
Menneskemylder ved Buckingham Palace. Der ryddes op efter den store jubilæumskoncert.
Måske en god campingtrækker ?
Eller denne ?
Midt i en mandeverden ved Jermyn Street, hvor der sælges alt til gentlemen. Barbergrej, skjorter, jakker, sko og meget andet...
Her holder feriebudgettet ikke længe....
Mødte et par kendte herrer undervejs.
Galant opmærksomhed til damerne
Igen med trætte fødder på bussen hjemover til campingpladsen Dette var 1. del af vores campingtur i England 2012 - 2. del kan findes ved at klikke her. |