|
Sommerferie 2009 i England
Fra den 9. til 27. juli 2009 Vi havde allerede i foråret 2008 bestemt os for at holde vores sommerferie 2009 i England, da en af konens kusiner, der er bosat i Cambridge, inviterede os og hele den norske del af familien til 60-års fødselsdag i juli 2009. Vi havde derfor først vurderet hvordan vi skulle rejse derover og valget faldt på DFDS færge fra Esbjerg til Harwich og retur. Vi havde derfor i god tid bestilt plads til bil og campingvogn. Vi ville rejse derover en torsdag og hjem igen en søndag, da man på de afgange kunne få campingvognen med uden beregning. Prisen tur/retur blev ca. kr. 5200 i alt, når FDM-rabatten var fratrukket. Vi havde også på forhånd lavet en del research på Internettet og fået nogle tips fra venner og bekendte. Det blev bl.a. anbefalet at melde sig ind i The Caravan Club som har campingpladser over hele Storbritannien. På deres hjemmeside kan pladser bookes på en let og overskuelig måde og klubben sender en masse materiale til en ved indmeldelse. Medlemskabet giver også rabat til udvalgte attraktioner og ikke uvæsentligt - en stor rabat på deres egne campingpladser. Medlemskabet giver også rabat på Kanal-færgerne, hvis man vælger at rejse den vej. Generelt har turen været fantastisk og det har ikke været noget problem at skulle køre "i den forkerte side". Motorvejene er meget velfungerende, men flere af de andre veje kan være ret smalle og det kan da give nogle udfordringer når man kører med en campingvogn med en bredde på 2,5 meter. Briterne er dog meget venlige og hensynsfulde bilister, så det er som regel ikke et problem. Torsdag d. 9. juli 2009: Vi starter hjemmefra ved ca. 13-tiden og tog det stille og roligt vestpå. Vi ankom til indtjekning kl. ca. 17. Ved indtjekningen var man meget omhyggelig med at notere hvor meget gas man medbragte i gaskassen, samt at kontrollere at regulatorerne var lukket. Dette syntes vi var meget betryggende. Vi kørte om bord og vi havde hjemmefra forespurgt om det var muligt at få el ombord og det er det. Lækkert at køleskabet kan stå og køre, når overfarten tager ca. 18 timer.
MS Dana Sirena (billede lånt fra DFDS's Web) Vi havde ved indtjekningen fået vores dørkort til lugaret og kunne derfor gå direkte dertil og friske os lidt op. Det er det bedste lugar vi nogensinde har haft - to dejlige senge, stort og luftigt rum og et dejligt badeværelse. Klokken 18.30 havde vi reserveret bord i skibets restaurant. På denne tur havde vi bestilt noget fiske buffet, som måske ikke lige var helt i top. Betjeningen var dog meget fin og ombord er alt rent og pænt. Skønt var det at sidde at se udsejlingen fra Esbjerg og spise og få sig en dejlig flaske Chardonnay. Vejrmeldingen lød desværre på en del vind og vi sikrede os med et par gode søsygetabletter. Aftenen tilbragte vi i loungen, hvor der var underholdning af en frisk og dygtig engelsk sanger/guitarist. Vi faldt også i snak med en engelsk dame som sad og kedede sig lidt, da hendes mand lå søsyg nede i lugaret. Ved 23-tiden gik vi i seng. Vi kunne godt mærke at skibet gyngede en del, men tabletterne gjorde sin virkning. Fredag d. 10. juli 2009: Efter en god nat søvn og et dejligt bad var det tid til at besøge restauranten for morgenmad. Morgenbordet var overdådigt og det eneste vi synes der manglede var stegt bacon. Vi var jo på vej til England. Vi havde god tid og besøgte butikken ombord og fandt en rigtig god kortbog over hele Storbritannien i målestoksforholdet 1:200.000. Vi havde opdateret kortet på Garmin'en, men vi foretrækker altid at have et godt kortmateriale med også . Vi var lidt spændte på hvordan de 18 timer ombord skulle forløbe, men det er den mest afslappende sejltur vi nogensinde har haft og vi følte os afslappet og udhvilet til at skulle udforske England. En stor fordel på overfarten er at man har sit lugar fra man kommer ombord og til man går på bildækket. I Harwich gik det lidt sent at komme igennem paskontrol m.m., men snart var vi undervejs. På de to-sporede landeveje var det i starten anderledes at skulle køre trække i venstre side af vejen og modsat derhjemme holde ind til venstre side, men snart blev det en rutine. Første campingplads vi ville besøge var The Firs Caravan Club Site i nærheden af den lille by Belper nord for Derby i Derbyshire - ca. 352 km fra Harwich. Pladsen ligger naturskønt i åbent grønt kuperet landskab og er et rigtig godt udgangspunkt til ture i Peak District National Park - Englands ældste 1404 km² nationalpark fra 1951. Peak District er et utroligt smukt område med sine bløde bakker i syd (White Peak) og sine mere vilde lyngklædte bakker i nord og i vest (Dark Peak).
Installeret på The Firs Caravan Club Site
Sanitærbygningen på The Firs Caravan Club Site Ved ankomsten til pladsen blev vi modtaget af et friskt og hyggeligt bestyrerpar, som havde ventet os. Opholdet skulle betales på forhånd og strømmen er inkluderet i prisen. Vi kunne bare finde os en plads og så vende tilbage og oplyse dem om nummeret. Vi stiftede nu bekendtskab med noget ret specielt på de engelske campingpladser. Der er ikke ret mange standpladser med græs. Langt de fleste standpladser er anlagt med en forholdsvis fin knust granit som underlag (såkaldt "hard standing") og det synes vi var OK, da vi jo derhjemme ofte kommer til bare sumpede pladser - også uden græs, fordi græsset har været dækket af presenninger. Vi fandt os en plads med nogle hyggelige englændere som naboer og fik sat solsejlet op. Strømstanderen var , som vi kender det hjemmefra, udstyret med CEE-stik, men jeg fik ikke strøm på vognen før jeg, efter naboens tip, havde drejet hele stikket i standeren til højre, så det sagde klik. Der var simpelt hen indbygget afbryder i hvert CEE-stik. Vejret var dejligt og solrigt ved ankomsten og vi studerede pladsen lidt nærmere. Pladsen så nyrenoveret ud og alt var i orden, velholdt, rent og campisterne selv var meget nøje med at rydde op efter sig. En anden ting vi lagde mærke til var at de fleste englændere satte tyverisikringer på både træk og hjulene på deres campingvogne. Tilsyneladende må nogle have oplevet at får stjålet deres campingvogne på campingpladserne. Vi lagde også mærke til var at der ikke var andre udenlandske campister på pladsen og på vejen derop havde vi heller ikke set udenlandske biler og CV'er, så det er nok et sted som ikke så ofte besøges af udlændinge. Lørdag d. 11. juli 2009: Vi kørte til den nærliggende lille by Belper og fik handlet lidt ind i et af de lokale supermarkeder - COOP. Vi gik også lidt rundt i den lille hyggelige by.
Den lille by Belper ved Peak District
Den gamle kirkegård i Eyam Senere kørte vi en tur i rundt i nationalparken. Landskabet er meget smukt og når man tager de lidt mindre veje kommer man rundt til de mest idylliske små landsbyer og steder. Vi var bl.a i en lille landsby Eyam, hvor der på der gamle kirkegård står et meget gammelt saksisk kors. Vi kørte også til Buxton, som er en gammel kurby. Buxton ligger på østskråningen af Penninerne i 300 m højde ved kildeudspring med 28 °C varmt vand. Helseværdien af de mineralske kilder har været kendt i 2000 år; de blev brugt af romerne under navnet Aquae Arnemetia. En kopi af Baths Royal Crescent (1780) er kurbyens centrale bygning.
Det smukke Peak District
Det smukke Peak District Søndag d. 12. juli 2009: Søndag kørte vi endnu en dejlig tur i det smukke landskab. Området bruges i stor stil af vandrere med små telte, samt en del motionscyklister. Senere spiste vi et dejligt billigt måltid mad på The Black Swan i Belper og hertil skøn engelsk pale ale.
Det smukke Peak District
Det smukke Peak District
Det smukke Peak District Mandag d. 13. juli 2009: Mandag kørte vi videre til campingpladsen Beechwood Grange Caravan Club Site nordvest for York. Turen var kun på ca. 150 km, så vi tog det med ro. Desværre opdagede jeg at vores kølerventilator på bilen ikke ville slå fra igen, men kørte hele tiden - selv om tændingsnøglen var ude. Så da vi tjekkede ind på pladsen spurgte vi værtsparret om de kunne anbefale et værksted. Efter at have stillet vognen fra os kørte vi til et stort handleområde der hedder Monks Cross. Her besøgte vi så det anbefalede værksted - Pigeon Cote Garage, som straks tog bilen ind. I mens gik vi ud på shopping og da vi kom tilbage kunne mekanikeren fortælle os at det så ud til at hele styringen på blæseren var itu. Ærgerligt, da jeg kun havde regnet med at det var termostaten der var i stykker. Han beholdt bilen og kørte os hjem til campingpladsen. Senere hørte vi en ringetone og opdagede at der kom en bil ind på pladsen, hvor i de lavede fish and chips og vi måtte da selvfølge også stille os i kø og bestille et par portioner til aftensmad.
Touran'en på værksted ved York Campingpladsen her var af samme gode standard som den vi havde været på i Belper og man kunne se at konceptet var det samme på The Caravan Clubs pladser. Tirsdag d. 14. juli 2009: Jeg ringede til mekanikeren fra morgenstunden og han fortalte at det var selve blæseren der var defekt og at han straks havde bestilt en ny. Den ville først komme om onsdagen, så vi måtte klare os uden bil denne dag. Vi tog derfor en taxi ind til York . Middelalderbyen er anlagt oven på en romersk by, der blev bygget i år 71. Byen har delvis et middelalderligt præg med byens ringmur. Den gotiske York Minster er Englands største kirke fra Middelalderen. York (Jorvik) var det tidligere hovedsæde for Danelagen, som var en selvstændig del af vikingesamfundet, men efter en årrække blev Danelagen erobret tilbage af englænderne. I dag kan man dog stadigvæk se beviser på Yorks rolle og historie i gadenavne som ender på "gate".
En "viking" i vikingemuseet Jorvik i York Først besøgte vi Jorvik Vikingemuseum, der er bygget på den oprindelige vikingeby, som arkæologerne har udgravet i Coppergate i forbindelse med byggeriet af et butikscenter. Museet er specielt ved at man bliver transporteret rundt i en "vogn", som vender sig og gør holdt imens man ser de tableauer der er bygget op. Der er også autentiske lugte, så oplevelsen bliver total. Efter turen rundt bliver man sat af i det rigtige museum, hvor alle de udgravede effekter er udstillet og der er interaktive skærme, som på pædagogisk vis forklarer de besøgende fakta.
Skæve huse i York
Fantastiske York Minster
Storslåede York Minster
Utroligt smukke udsmykninger i York Minster
Et af de berømte glasmalerier i York Minster Efter denne spændende tur gik vi nu på kryds og tværs af de gamle idylliske gamle gader. Byen har i øvrigt 18 middelalderkirker og en 4,8 km. lang bymur fra middelalderen, så der er masser at se på.
Idylliske York York Minster (læs mere her) er en af de flotteste og mest imponerende katedraler vi har set. Den er 163 m lang og 76 m bred. Kirken begyndte sandsynligvis som et trækapel. Der har ligget flere katedraler på stedet bl.a. en imponerende normannerbygning fra 1000 tallet. Den nuværende kirke er påbegyndt i 1220 og var færdig 250 år senere. Kirken har de mest fantastiske hvælvinger og har Englands største samling af glasmalerier fra middelalderen. En del af dem er fra slutningen af 1100 tallet. Efter besøget dryssede vi rundt i de smukke gader forbi Cliffords Tower og krydsede til sidst floden Ouse lige neden for Coppergate. Her fandt vi den ældgamle pub The Red Lion, hvor vi fik et rigtig godt og billigt måltid mad med en pint frisk øl.
The Red Lion Mætte gik vi igen ud på en slentretur i de gamle stræder før vi bevægede os til jernbanestationen og tog en taxi hjem til campingpladsen. Onsdag d. 15. juli 2009: Jeg kontaktede mekanikeren som fortalte at bilen vare klar ved middagstid, hvor han hentede os på campingpladsen (fin service). Der var kommet et helt ny ventilatorhus med to nye tilhørende blæsere - en for kølevandet og en for klima-anlægget. Pris i alt £ 407 som jeg betalte med VISA-kortet. Da vi senere så kontoudtoget var det lig med kr. 3500 - det var jo ikke så galt og mon ikke det havde været dyrere i DK. Nu kunne vi komme af sted på biltur i Yorkshire som vi havde glædet os til. Først kørte vi mod Pickering, hvorfra der går en gammel veteranjernbane North York Moors Railway gennem det smukke hedelandskab ud til Whitby ved kysten. Vi besøgte den flotte gamle station og slog et smut ind på ruinerne af det imponerende Pickering Castle
Pickering station
Storslåede Yorkshire
"Aidensfield"
Scripps Garage i Aidensfield
Store fald/stigninger i Yorkshire Derfra gik turen i den meget smukke og storslåede hedelandskab til Goathland, som nok er bedst kendt som byen Aidensfield i den engelske TV-serie Heartbeats - på dansk "Store og små synder". En charmerende lille by i et utroligt flot landskab. Fårene går frit rundt i gaderne og man forstår at holde turisterne interesserede med tilbageværende skilte, gamle biler og souvenirs som forbinder byen med TV-serien. På den hyggelige jernbanestation nød vi en god kop te og et kæmpe stykke kage, mens veterandamptoget kom brusende ind på stationen.
Goatland station Vi kørte nu videre til Whitby som er en gammel havne- og tidligere hvalfangerby. Byen har siden middelalderen været en vigtig fiskerihavn, hvor bl.a. sild og hvaler har været af økonomisk betydning. Skibsbygning og søfart har været andre vigtige erhverv. Siden 1600-tallet har forskellige kul- og gasforekomster givet arbejde og indtjening til Whitby. I dag er også turisme af betydning. Whitby var tidligere et religiøst centrum og har ruiner af et kloster, grundlagt i 656, der knejser oppe over den hyggelige by.
Whitby
Whitby
Ebbe i Whitby Da vi ankom var det ebbe og det var meget interessant at se de høje kajanlæg og bådene som stod på havbunden. Vandet var nok ca. 5 meter under det niveau der opnås ved højvande. Byen er interessant at gå tur i, men er meget turistpræget og med mange souvenirbutikker.
Smukke Yorkshire
Smukke Yorkshire På vejen hjem kørte vi en omvej gennem et storslået landskab og der midt ude på heden lå der en finere restaurant, som ud fra de parkerede biler at dømme var ret populær. Vi gik ind og fandt en flot og hyggelig restaurant. Vi bestilte lammekoteletter og da de blev serveret blev vi overrasket over mængden af mad. På hver tallerken lå der 6 lammekoteletter, samt kartofler og grøntsager, så mætte kunne vi efter en stund sætte kursen mod campingpladsen igen. Vi skal helt sikkert besøge det smukke Yorkshire igen senere. Torsdag d. 16. juli 2009: Nu skulle vi bryde op og køre de ca.270 km til campingpladsen Cherry Hinton ved Cambridge, hvor Dagrunn's norske søskende med mænd allerede var kommet dagen i forvejen. Vi skulle alle deltage i de arrangementer Dagrunn's kusine havde arrangeret i anledning af den runde fødselsdag. Nordmændene var ikke helt tilfredse med pladsen, da de første pladser de havde fået anvist ikke levede op til deres forventninger. De fik derefter lov at flytte til andre pladser, hvor der også var plads til os. Vi synes pladsen var dejlig, ren og pæn, men det var de ældste sanitære bygninger vi endnu havde set på The Caravan Clubs pladser. Torsdag aften tog vi en taxi til en dejlig restaurant - The Green Man i Trumpington - syd for Cambridge, hvor Dagrunn's kusine havde budt på fælles spisning med orientering om dagene i forbindelse med fødselsdagsfejringen. Vi fik noget lækkert mad og vi aftalte at vi skulle tidligt af sted på en heldagstur til London, som Dagrunn's kusine havde arrangeret den næste dag. Fredag d. 17. juli 2009: Så det var om at komme tidligt op og tage en taxi ind til et hotel i byen, hvor vi alle blev samlet op af en mindre bus der var hyret til lejligheden. Der var rigtig god stemning i bussen, så turen ind til London ca. 100 km gik som en leg. I London kørte bussen lidt rundt, så vi fik set nogen af byen nede ved Themsen, før vi blev sat af ved St. James Park. Derfra gik vi gennem parken ned mod Westminster, Big Ben og Themsen og der efter langs Themsen til en "glasbåd", hvor både sider og tag var lavet af glas. Vi kom hurtig om bord og det var en stor oplevelse at sejle op og ned af floden, mens man kunne side og spise en udmærket frokost.
Big Ben
Westminster
Sejltur på Themsen
London Eye
London Eye
Fruen holder fast i London Eye
Udsigt fra London Eye Sikkert i land igen gik vi over på den anden side af floden og stillede os i kø ved det kæmpe store udsigtshjul (pariserhjul) London Eye. Vi synes at der var lang kø, men vi kom meget hurtigt ind i en kabine. Kabinen var rigeligt stor til at hele selskabet kunne være i samme kabine. Nu startede en utrolig flot ture med fantastiske wiews ud over London, Themsen, Westminster m.m. Jo højere man kom op, des flottere blev udsigten. Turen kan absolut anbefales.
Travle London Efter vi havde fået fast grund under fødderne igen havde vi nogle timer i byen på egen hånd. Vi slentrede op mod Trafalgar Square, videre forbi Piccadilly Circus og videre af den smukke buede Regent Street til Heddon Street, hvor vi skulle spise aftensmad på The Living Room. Igen fik vi lækker mad på en hyggelig restaurant, men lydniveauet steg hurtigt og det viste sig at være et rigtig "in-sted" med en masse mennesker. Efter maden skulle vi se musical og da vi var en del mennesker skulle det ene hold se Le Miserable og det andet Sister Act på London Palladium. Vi har set Le Miserable og havde lyst til at se Sister Act og var heldige at komme med der. Sister Act handler om en natklubsangerinde der må flygte fra nogle gangstere og gemme sig på et nonnekloster. Her lærer hun nonnerne at synge. Er tidligere indspillet som film med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Musicalen var en kæmpe oplevelse og skuespillerne gav den hele armen. Efter forestillingerne samledes vi alle og kørte med bussen hjem til Cambridge igen. Hjemme kl. ca. 01.30 efter en dejlig og oplevelsesrig dag i London. Lørdag d. 18. juli 2009: Lørdagen blev brugt til at fejre Dagrunn's kusines fødselsdag hjemme i hendes hus og pragtfulde store have. Søndag d. 19. juli 2009: Skulle vi have været på punting på floden Cam, men desværre regnede det en del, så vi fravalgte dette. Punting er bådtur på floden i nogle fladbundede både som stages frem. Mandag d. 20. juli 2009: Dagen skulle bruges til sightseeing og handle tur i Cambridge. Det var fantastisk at se alle de gamle college's med tilhørende gamle kapeller/kirker som der er i forbindelse med universitetet. Vi var bl.a. inde og se King's College Chapel, St. John's College og flere andre smukke gamle bygninger. I centrum af byen er der mange gågader og et stort nyt butikscenter, så der er rig mulighed for at handle. Om aftenen spiste vi på den nærliggende pub "The Robin Hood & Little John". Rigtig god mad til rimelige priser.
Punting på floden Cam
Cambridge
Det smukke Cambridge Tirsdag d. 21. juli 2009: Vi var blevet enige om at vi i dag ville køre til den gamle romerske kurby Bath, hvor vi havde bestilt plads på Newton Mill Holiday Park. Pladsen er ikke en Carvan Club Site og det kunne vi tydeligvis se på prisen. Næsten dobbelt pris i forhold til de Caravan Club pladser vi tidligere havde været på. Turen var på knapt 300 km. og vejen derned var god, så vi tog det roligt. Lige før Bath og i retning til campingpladsen kom vi ud på nogle smalle og stejle biveje, men det var dog ikke noget problem og der var en fantastisk udsigt over det bugtende landskab. Campingpladsen lå lidt uden for byen i et dejligt grønt område og faciliteterne var helt OK. Hele flokken tog senere bussen, som går næsten lige uden for campingpladsen, til centrum af byen og vandrede lidt rundt i de hyggelige gader og stræder. Senere gik vi på Jamie's Italian, 10 Milsom Place. En populær Jamie Oliver restaurant med OK priser og dejlig velsmagende mad, men portionerne var små. Efter lidt mere slentren i byen måtte vi have genoprettet væskebalancen i en af de dejlige pubs. Senere tog vi en taxi hjem til campingpladsen. Onsdag d. 22. juli 2009: Vi tog alle en taxi til byen og startede med at besøge det gamle romerske bad, som ligger i centrum af byen. Der er stadig en del ruiner fra det store romerske anlæg der har ligget ved de varme kilder. Museet viser på en meget informativ måde hvordan først kelterne, romerne og senere de engelske konger har gjort brug af de termiske kilder der med en temperatur på 46º C stadig strømer op af kilder i store mængder (ca. 1,170,000 liter om dagen).
Udsigt fra det romerske bad i Bath mod katedralen
Det romerske bad
Bath
Jane Austen museet Der var tid lidt mere sightseeing og vi var inde at se lidt på katedralen. Nogle valgte at se Jane Austen museet der ligger i byen. Jane Austen er vist en kendt engelsk forfatter. Senere spiste vi frokost på den gamle pub The Old Green Tree. Taxichaufføren havde anbefalet pubben og maden var rigtig god til rimelige priser. Vi handlede lidt grillmad med os hjem til campingpladsen og hyggede os alle 4 par med god grillmad og tilbehør. Vi havde aftalt at vi alle ville køre til Portsmouth torsdag. Nogle ville køre omkring og se forskellige seværdigheder. Vi aftalte at vi og et andet par ville køre forbi Stonehenge. Torsdag d. 23. juli 2009: Vi havde god tid til at køre de knapt 150 km ned til Portsmouth og kørte som nævnt først til det berømte Stonehenge. Stencirklerne menes at være bygget for ca. 4000 år siden - læs mere her på dette link.
Stonehenge
Stonehenge Stonehenge virker større og mere imponerende når man ser det i virkeligheden. Vi har vel alle set en masse billeder derfra, men de kan sjældent gengive det som det er i virkeligheden. Det var meget interessant, meget populært og meget flot organiseret. Masser af parkeringspladser - også til os der havde campingvognen på krogen. P-afgiften blev refunderet ved indgangen til selve Stonehenge, så det kostede reelt ingenting at parkere. Vi ankom tidligt til campingpladsen South Sea Holiday & Leisure Park som ligger øst for byen. Pladsen er faktisk ikke ret god, da den er meget dyr og alle faciliteterne bærer præg af dårlig eller ingen vedligeholdelse. Det var også en meget blandet skare der var på pladsen, som vist blev brugt meget af omrejsende håndværkere, tivolifolk m.m. Desværre fik min ene svoger stjålet en mountainbike fra cykelstativet mens de lå og sov i vognen. Eneste ting der taler til pladsens fordel er placeringen tæt på Portsmouth og byens attraktioner.
South Sea Holiday & Leisure Park Lidt om Portsmouth: Portmouth er Englands største flådeby og har været base for store dele af flåden i mange hundrede år. På flådebasen er der utallige tørdokker til brug for reparation af skibene og det vrimler stadig med nye og nyere hangarskibe, destroyere m.m. Inde på basen er der også museer og der ligger et par gamle krigsskibe HMS Warrior og HMS Victory hvor Nelson faldt. Link til Portsmouths cityguide. Efter vi havde fået installeret os gik vi en lang tur ad promenaden langs stranden og videre op gennem nogle mindre gader med nogle meget charmerende små huse - alle med karnapper. Fredag d. 24. juli 2009: Vi tog en bus ind til byen, hvor nogle ville handle og andre ville besøge The Historic Dockyard - et område på flådebasen, hvor der er adgang til museer og de historiske gamle krigsskibe. vi valgte at købe en billet til £ 18 per næse, da entreen til museerne, de historiske skibe og en havnerundfart alt sammen var inkluderet. Man kunne med denne billet se flere af tingene så mange gange man havde lyst og over flere dage.
HMS Warrior
HMS Warrior
HMS Warrior
HMS Warrior Vi startede med at se det pansrede krigsskib HMS Warrior som er et imponerende skib fra 1860 med både sejl og dampkedler. Det blev bygget fordi englænderne blev nervøse for at franskmændene skulle bygge en stor flåde op og angribe. Skibet var da det var blevet bygget det hurtigste, største og tungest armerede krigsskib i verden. Angrebet kom aldrig, skibet var aldrig i kamp og blev udflaget til reserven i 1875.
Kabyssen i HMS Warrior Vi gik nu over til Admiral Lord Nelsons berømte flagskib HMS Victory fra slaget ved Trafalgar - hvor Nelson døde af sine skudsår. Kølen til dette prægtige skib blev lagt i 1759 og skibet gjorde tjeneste i den engelske flåde til år 1812. Victory var armeret med godt 100 kanoner på 3 kanondæk. Skibet er flot restaureret og ligger i dag i en tørdok og er udstyret med alt lige fra huggerter, geværer og pistoler. Man kan ombord bl.a. se Nelsons hængekøje, stedet hvor Nelson faldt under slaget ved Trafalgar og den tønde hvori Nelsons lig blev transporteret hjem til England. Tønden blev fyldt med brandy, så liget ikke gik i forrådnelse på hjemturen.
Nelsons HMS Victory
Kanondæk på HMS Victory
Admiralens kvarter på HMS Victory
HMS Victory
I en hal på området så vi også vraget af Mary Rose, som var Henrik den 8. favoritskib bygget i ca. 1510. Skibet blev sænket i et slag med franskmændene i 1545, men er nu bjerget og ligger i en midlertidig hal, hvor vraget hele tiden overbruses med imprægneringvæske for at konservere træet. Senere skal der bygges en hal, hvor skibet og fundene omkring det skal udstilles. Nu havde vi vandret nok rundt og blev enige om at tage havnerundfarten næste dag. Den var jo betalt på forhånd. Lørdag d. 25. juli 2009: Lørdag tog vi bilen ind til byen og parkerede i P-kælderen under indkøbscenteret Gunwharf Quays, som ligger helt ud til kajkanten. Vi slentrede rundt i byen langs kajen og så den gamle bydel og lidt af de gamle bastioner der har beskyttet flådebasen.
Travlhed i Portsmouth havn Senere tog vi på havnerundfarten fra Flådebasen. Dette var en dejlig tur og båden sejlede helt ind på basen, så man kunne se de mere moderne krigsskibe tættere på. Til sidst sejlede båden ned langs kajerne forbi Spinnaker Tower til den befæstede indsejling.
Værftet på flådebasen
Aktiviteter på basen
Spinaker Tower i baggrunden Om aftenen holdt vi en lille afskedsfest, da vi dagen efter skulle skilles. Vi skulle køre til Harwich, mens nordmændene stadig havde et par dage i England inden de skulle videre over kanalen og hjem. Søndag d. 26. juli 2009: Søndag formiddag skiltes vi så med familien og kørte de ca. 270 km til Harwich. Der var motorvej det meste af vejen og det var kun ved motorvejens krydsning af Themsen vi oplevede kødannelser. Vi nåede frem til Harwich i god tid, kom ombord og fik igen strøm til køleskabet i campingvognen. Overfarten var også denne gang en behagelig oplevelse, maden i restauranten perfekt og underholdningen (som var samme englænder som da vi rejste ud) rigtig god. Vejret viste sig fra den bedste side denne gang. Mandag d. 27. juli 2009: Vi ankom til Esbjerg ved middagstid og vejret var så fint at vi kunne stå ude på dækket og nyde indsejlingen. Det var et interessant syn at se alle sælerne ligge på sandbankerne lige ud til sejlrenden.
Sæler ved Esbjerg Turen hjem gik uden de store kødannelser og vi var hjemme kl. ca. 17.00. Englandsturen havde været en stor succes og vi er begge enige om at vi skal på camping derovre igen. Med de valutakurser der er nu ( ca. kurs 850) er Storbritannien er forholdsvis billigt land at feriere i. Campingpladserne er forholdsvis dyre, men hvis man melder sig ind The Caravan Club er der mange penge at spare. Samtidigt er man sikret pladser i en god standard. Venstrekørslen er ikke noget problem og kørsel med 2,5 m. bred campingvogn går som en leg og de engelske bilister viser stort hensyn på de små biveje. Se under campingpladser om vore bedømmelser af de besøgte campingpladser.
|
