Sommerferie England 2012 - del 2 - Cornwall m.m.

Camping i England fra d. 7. juni til 1. juli 2012.

Del 2 af 3.

Læs evt. også om vores første campingtur i England i 2009 - klik her

Torsdag d. 14. juni:

Om morgenen havde vi ikke meget at pakke sammen. Så efter at have tømt toilet og spildevandstanken begav vi os ud i Londons livlige trafik. Igen oplevede vi at briterne var hensynsfulde i trafikken og hurtigt kom vi ud på motorvejene. Kursen var sat mod Cornwall - nærmere bestemt Tintagel, hvor vi i medlemsbladet fra The Caravan Club har set en vidunderlig campingplads lige ud til Atlanterhavet. På vejen passerer vi Stonehenge, som vi studerede nærmere på vores tur i England i 2009.

På vejen passerer vi det mystiske og imponerende Stonehenge.

Turen forløber som planlagt og Garmin navigatoren fører os på rette vej. Da vi kommer nærmere campingpladsen leder den os ud på nogle små smalle veje på ca. 2,5 meters bredde og med høje stengærder på begge sider. Da vores campingvogn er 2,5 meter gælder det om at holde tungen lige i munden, men briterne viser igen hensyn, så der ikke opstår problemer.

Da vi nærmer os pladsen trækker det op til regn og det blæser en del, men det forhindrer os ikke i at nyde det smukke kystlandskab der åbenbarer sig foran os.

Da vi ankommer på Trewethett Farm Caravan Club Site bliver vi hurtigt tjekket ind, da vi havde bestilt plads hjemmefra. Vi fik anvist en skøn plads, der som alle andre parceller har en dejlig udsigt.

Pladsen ligger i et dejligt frodigt og grønt landskab på nogle hylder lige ud til Atlanterhavet. Alle faciliteter er i top standard og der er en lille butik i receptionen. Studer kortet nærmere herunder. Lige uden for pladsen løber den berømte Cornwall sti, som følger hele Cornwalls kystlinje med de skønneste naturoplevelser.


Vis stort kort  

Trewethett Farm Caravan Club Site

Lige som vi havde fået skruet støttebenene ned brød der et forfærdeligt uvejr løs og mange af naboerne fik travlt med at bjerge solsejl, markiser og møbler. Det væltede ind over os med voldsomme byger og kraftige stormstød, så vi ofte troede at vognen ville vælte. Trods det voldsomme vejr hyggede vi os med the, hjemmebagte scones og clotted cream, som Dagrunn havde hentet i receptionen. Uvejret fortsatte natten igennem.

Fredag d. 15. juni:

Fredag fortsatte uvejret og dagen blev tilbragt indendørs med læsning og hygge.

Lørdag d. 16. juni:

Fra morgenstunden kom solen frem og selv om der stadig drev mørke skyer rundt kunne vi nyde den helt unikke udsigt vi havde fra vores skønne parcel.

Udsigt fra campingvognen

Udsigt fra campingvognen

Vi kørte en tur langs kysten ned til Wadebridge. Så vidt muligt fulgte vi de meget smalle kystveje og kom igennem nogle små fiskelejer. Bl.a. Port Isaac viste sig at være meget idyllisk.

Udsigt mod Port Isaac

Mågerne var meget fortrolige med mennesker og agerede gerne fotomodel.

Cornwalls smukke kyster

Cornwalls smukke kyster

Fiskehandel i Wadebridge

Maj-Gøgeurt (en orkide-art) vokser der mange af på kysten.

Aftentur på campingpladsen

Den flotte flora har gode betingelser i de gamle stengærder

Det frodige kystlandskab tager pusten fra en.

En smuk udsigt fra Cornwall stien

Den forrevne Atlanterhavskyst

Efter en lille tur på og uden for campingpladsen gik vi hjem til vognen igen, mens vi ventede på at Fish & Chips vognen skulle ankomme. Sidste gang vi var på campingferie i England prøvede vi også at købe friske fish og chips ved vogne der kom på campingpladserne, så i aften stod middagen på friske fish and chips.

Da vi hørte vognen ankomme gik vi over og stillede os i kø. Det er altid meget populært når vognen kommer på besøg på campingpladserne og folk står tålmodigt i kø, mens tænderne løber i vand. Briterne er meget omgængelige og snaksaglige og da de opdagede vi var danske fortalte de at TV-serierne Forbrydelsen og Borgen var enormt populære i England.

Hjemme i vognen igen nød vi det dejlige måltid, hvor der er meget frisk fisk og chips til et rimeligt beløb.

Fish and chips er en populær spise hos campister.

Søndag d. 17. juni:

Vejret var rimeligt da vi stod op og vi besluttede at køre sydpå til Lands End, som er Englands vestligste punkt. Så vi startede fra pladsen og nød turen sydover i ro og mag.

Morgenstemning på campingpladsen

Det første større stop havde vi i badebyen Saint Ives. Da vi kom var der netop ebbe og det er altid interessant og se hvordan de store forskelle på flod og ebbe håndteres i de engelske havnebyer. Ved ebbe fremkommer der også nogle store sandstrande og badebyerne i Cornwall er meget populære i ferier og varme weekender.

Løse fortøjninger er et must her.

Når vandet ikke kommer ind i havnen må man jo køre båden ud til vandet.

En tur på/i havnen

Turistmylder på havnen

Frodigt og varmt i Saint Ives

Alt drejer sig om badning på de flotte strande

Sydlandsk stemning i Saint Ives

Langs den engelske kyst findes der utallige af kystvagtens observationsposter

Saint Ives

Byen har tidligere været en lille fiskerflække

Efter et længere stop i Saint Ives forsatte vi gennem det smukke kystlandskab ned til Lands End. Stedet er som sagt Englands vestligste punkt og stedet er meget besøgt og en rigtig turistmagnet med lidt tivoli og masser souvenirbutikker.

Turen langs kysten til Lands End er meget smuk

Turistcenteret Lands End

Betagende kystlandskab

Det første og det sidste hus - alt efter på hvilken side af det man står

Ved Lands End

Hvis man har mistet orienteringen er der hjælp at hente

Efter Lands End kørte vi ned mod Penzance, som ligger på sydkysten og i nærheden i Marazion spiste vi et dejligt måltid på en lokal pub, hvorfra der var udsigt til øen St. Michael's Mount, som har sit forbillede i den kendte franske ø Le Mont-Saint-Michel.

St. Michael's Mount - billedet er lånt fra denne hjemmeside

Søndag d. 18. juni:

Efter en god nats søvn stod vi op til det smukkeste vejr og vi besluttede at gå ad Cornwallstien langs kysten til den lille by Boscastle ca. 5,5 km. nordpå. Boscastle var i nyhederne i Europa den 16. august 2004, da store dele af byen blev skyllet væk efter et voldsomt regnvejr. Se videoen - klik her.

Boscastle er en lille hyggelig by med en lille havn og gamle stenhuse. Turen ad Cornwallstien går op og ned, men med det smukkeste udsigtspunkter man kan forestille sig. Så madpakken og vandflaskerne blev pakket i rygsækken og på med vandreskoene og afsted.

Morgen i sommer og sol

Flere steder må man ned og krydse vandløb der løber ud fra baglandet

Overalt ses de smukke stendiger

Udsigten mod campingpladsen (til venstre) fra en grøn eng, hvor man overvejer at udvide campingpladsen.

Smukke Cornwall

Fruen nyder udsigten

Cornwallstien slynger sig smukt langs kysten

 Den ene flotte udsigt efter den anden dukker op hele tiden

Godt at puste lidt ud ind imellem

Den smukke kyst

Den smukke flora

Bag kysten er der frodigt landbrugsland med mælke og kødproduktion

Et af de populære udsigtspunkter

Blomster i fuldt flor

Boscastle bådehavn

Smukke gamle stenhuse præger centrum af Boscastle

Små hyggelige cafeer og pubs. Den lokale øl Tribute kan anbefales.

Efter en slentretur i byen og en dejlig kold Tribute øl fra det lokale bryggeri tog vi bussen hjem til campingpladsen.

Tirsdag d. 19. juni:

Efter den dejlige tur til Boscastle fik vi lyst til at gå de ca. 5 km. ad Cornwallstien sydpå til byen og borgruinen Tintagel. Igen en meget betagende smuk tur.

Borgruinen Tintagel betragtes som sagnfiguren King Arthurs fødested og en hule under borgen kaldes for Merlins hule. Ruinerne er fra det 13. århundrede, men man har fundet potteskår og lignende fra det 6- århundrede.

På Cornwallstien er der ind imellem dale der skal passeres

Vandløb ud mod Atlanterhavet

Luften kan føles lidt tynd på vej op af stigningerne

Den smukke kyst

Campingpladsen ses til højre

Botanikken studeres

Cornwallstien slynger sig næsten usynligt i landskabet

Her er månen stået op :-)

Borgruinen ligger på begge sider af slugten med broen

Udsigt fra Merlins hule under borgen

Indgangen til borgruinen

Borgen strækker sig helt over på højdedraget ind mod land. Byen Tintagel ses i baggrunden

Borgen virker uindtagelig med alle sine skydeskår og sin beliggenhed

 

Borgen har været ret stor

Byen Tintagel i baggrunden

Vejen fra ruinen og op til byen er meget stejl

Tintagel er en lille hyggelig by med mange restauranter.

Tintagels gamle posthus kan føres tilbage til det 14. århundrede

Efter at have studeret Tintagel Borgruin gik vi ad den meget stejle vej op til Tintagel by. Det er også muligt, mod betaling, at køre op til byen i Landrovere, men der var lang kø, så vi valgte at gå turen op. Vi fik handlet lidt i byen og set det gamle posthus, hvor bygningen er fra det 14. århundrede. Senere tog vi bussen hjem til campingpladsen.

Flot solnedgang fra campingpladsen

Efter de dejlige dage i Cornwall pakkede vi lidt sammen og gjorde klar til at køre til Wales onsdag den 20. juni. Dejligt med flere nye oplevelser i vente.

Til forside

Dette var 2. del af vores campingtur i England 2012 - 3. del kan findes ved at klikke her