Sommerferie England 2014 - del 1 af 3

London, Brighton, Arundel og Chichester.

Campingferie i England fra d. 5. juni til 6. juli 2014.

Læs evt. også om vores campingture i England i 2009 og 2012.

Hele ruten i store træk: Harwich, London, Littlehampton, Broadway, Hawes, Edinburgh, Grantown-on-Spey, Fort William, Carlisle, North Yorkshire, Cambridge og Harwich. (plus dagsture)

I år havde Eva og Carl-Erik, som vi kender fra campingforeningen Back To Nature,  lyst at være med os på vores 3. Englandstur. De kører i autocamper og vi har, som bekendt, bil og campingvogn; men det regnede vi ikke med skulle gøre nogen forskel.

Vi havde aftalt at tage DFDS-færgen fra Esbjerg torsdag den 5. juni 2014. For os har det altid været den bedste og mest behagelige måde at tage campingvognen med til England. Desværre lukker DFDS ruten i efteråret 2014, så vi må finde på alternativer næste gang campingturen går til England.

Torsdag d. 5. juni:

Vi mødtes, som aftalt, med Eva og Carl-Erik på kajen i Esbjerg og blev hurtigt tjekket ind. Efter et stykke tid kunne vi køre ombord og tage vores lugar i besiddelse.

Klar til at køre ombord

Vi mødtes senere til den forudbestilte middag i restauranten og nød derefter et par gin og tonic i baren, hvor der, som altid, var underholdende livemusik. Vejret var flot, så det tegnede til en rolig overfart.

Afgang fra Esbjerg

Fredag d. 6. juni:

Efter en rolig sejlads og en god nats søvn kunne vi nyde den dejlige morgenbuffet i restauranten og senere nyde indsejlingen til Felixstowe og Harwich.

Et kig over mod Felixstowe containerhavn ved indsejlingen til Harwich

Køreturen til London gik uden problemer, selvom GPS'en ledte os en anden vej ind end vi plejer. Vi ankom til Crystal Palace Caravan Club Site rimeligt tidligt på eftermiddagen.

Crystal Palace Caravan Club Site

Vi blev hurtigt tjekket ind af The Caravan Clubs dygtige personale og fik anvist to gode pladser. Efter vi havde installeret os kørte vi ud i byen og fik handlet lidt ind.

Lørdag d. 7. juni:

Vi tog bussen (linje 3) ind til centrum og stod af ved Westminster. Herfra "dryssede" vi rundt i byen. Bl.a. St. James Park, Buckingham Palace, Victoria Station og i Harrods.

Det pulserende liv ved Westminster

St. James Park med Buckingham Palace i baggrunden

Vagtafløsning på slottet var netop slut

Buckingham Palace

Som altid var der mange turister foran slottet.

Myldrende liv på Victoria Station

Efter det interessante besøg i det berømte stormagasin Harrods tog vi igen hjem til campingpladsen.

Søndag d. 8. juni:

Vi blev på campingpladsen, hvor vores dejlige svigerdatter Cindy kom på besøg hele eftermiddagen med vores to skønne børnebørn.

Vores skønne børnebørn Indigo og Acacia

Mandag d. 9. juni:

Igen tog vi bussen ind til byen, hvor vi tog en sejltur på Themsen og vandrede lidt rundt i byen.

Sejltur på Themsen

HMS Belfast og Londons nye vartegn The Shard i baggrunden

Tower

Yeoman Warder - også kaldet Beefeater

Tower Bridge

Tower i baggrunden

Saint Pauls Cathedral

Sidst på eftermiddagen tog vi til Saint Pauls Cathedral, hvor vi var heldige at overvære aftensangen med et skønt kor. Vi blev inviteret helt op i koret og det var en fantastisk oplevelse at følge ceremonien og den fantastiske korsang på nærmeste hold. Korsangen klingede utroligt flot i den monumentale domkirke.

Saint Pauls Cathedral

Tirsdag d. 10. juni:

Tommy havde fået et maveonde og måtte blive hjemme. Eva, Dagrunn og Carl-Erik tog på handle- og sightseeing i byen. De var inde og høre blues på en af Londons kendte bluessteder og inde at handle i Fortnum and Mason.

Onsdag d. 11. juni:

Vi tog bussen ud mod Greenwich og stod af, så vi kunne gå gennem Greenwich Park og ned mod observatoriet, hvor Nulmeridianen går lige igennem. Derfra ned til Greenwich Market, hvor der er et fantastisk liv og masse af små gode spisesteder.

Udsigt fra den højtliggende Greenwich park

En del af Royal Observatory, Greenwich

Greenwich Market

Efter at have vandret lidt rundt på Greenwich Marked fik vi lidt at spise på et af de mange gode spisesteder. Vi gik derfra ud og kiggede på Cutty Sark, som ligger i tørdok lige ned til Themsen.

Cutty Sark ligger i tørdok lige ned til Themsen

Cutty Sark

Vi forsatte gennem forgængertunnellen under Themsen videre til Isle of Dogs, som fra tidligere tiders industri er omdannet til et moderne forretnings- og boligkvarter med flot arkitektur og et pulserende liv.

Greenwich foot tunnel - der forbinder Greenwich med Isle of Dogs

Et af de store indkøbscentre på Isle og Dogs

Udstilling af flotte Jaguar sportsvogne

Udstilling af James Bonds berømte Aston Martin

Torsdag d. 12. juni:

Vi forlader London og kører længere sydpå til Littlehampton, hvor vi tjekker ind på Littlehampton Caravan Club Site

 

Inden afgang fra Crystal Palace skal Eva's lille ven lige have de sidste nødder

Pladsen ligger i den nordlige del af Littlehampton og er en dejlig plads. Vi fik for en gangs skyld mulighed for et ligge på det fineste grønne græs ellers er det jo for det meste granitskærver der er underlag på standpladserne. (Hard standing)

Om eftermiddagen kørte vi ind til Littlehampton for at handle og for at kigge på stranden og havnen. Byen og stranden er et velbesøgt sted for de der ønsker strandlivet, dog er stranden meget stenet, så den slår ikke vores hjemlige sandstrande.

På havnen er der et mindre tivoli og flere spisesteder.

Stranden ved Littlehampton

Flot græs på Littlehampton Caravan Club Site

Fredag d. 13. juni:

Vi besluttede at køre en tur langs kysten til Brighton, som er Englands bedst kendte bade-by og den ligger kun 80 km syd for London. Man kan tydeligt se når man nærmer sig Brighton, for trafikken bliver meget tæt og det ene hotel eller lejlighedskompleks efter det andet ligger langs kystvejen. Ud i vandet ligger den store og kendte Brighton Pier, som er kendt fra utallige film.

Et kig ud mod Brighton Pier

Brighton Pier med sine forlystelser, tivoli og restauranter

Der er et stort udvalg af ferieboliger i Brighton

Liv på stranden i Brighton

Brighton Royal Pavilion

5 minutters gang fra stranden ligger Brighton Royal Pavilion, som blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet i indisk stil som residens for kong George 4. Slottet er et mærkværdigt syn med sit indiske udseende.

Speciel arkitektur

Det hyggelige Brighton Lanes

Brighton Lanes er flere sammenhængende smalle gågader, der følger de originale gade planer fra de tidlige fiskelejer. Her findes mange butikker, marked, pubber og restauranter. Vi nød et dejligt måltid på en af de hyggelige pubs.

Lørdag d. 14. juni:

Vi kørte en tur til Arundel, hvor der er en stor og berømt middelalderborg - Arundel Castle. Vi ville gerne ind og se borgen, men vi synes 18 £ per person var vel rigeligt, så vi valgte at gå en tur i den dejlige lille by Arundel og så nyde udsigten til borgen udefra.

 

Tur i den gamle hyggelige markedsby Arundel

Udsigt fra byen ind mod det store Arundel Castle

Vi forsatte køreturen til Chichester. Her er der bl.a. en meget flot 900 årig gammel domkirke - Chichester Cathedral. Domkirken har et fantastisk smukt interiør og der holdes jævnligt koncerter i det smukke kirkerum. Vi var da også heldige at høre et klassisk orkester øve til en koncert og det lød fantastisk med den gode akustik i kirken.

Fin gammel to-dækker bus i Chichesters gader.

Chichester Cathedral

Det enkle alter og det meget smukke altertæppe

Marc Chagall's berømte vindue

Der øves til koncert i kirken

Søndag d. 15. juni:

Vi forlader campingpladsen i Littlehampton for at flytte længere nord til Broadway Caravan Club Site, som ligger i det smukke Cotswolds område. Området er kendt for den smukke natur og det smukke gamle huse i den specielle Cotswolds-stil bygget af gule lim-sten.

Til forside

Se videre på del 2 af vores rejsebeskrivelse - Klik her.