Sommerferie England 2014 - del 2 af 3

Broadway, Stratford upon Avon, Snowhill, Hailes kloster, Winchcom, Chipping Campden, Hawes, Fallkirk Wheel, Edinburgh, Grantown-on-Spey og Findhorn

Campingferie i England fra d. 5. juni til 6. juli 2014.

Læs evt. også om vores campingture i England i 2009 og 2012.

Hele ruten i store træk: Harwich, London, Littlehampton, Broadway, Hawes, Edinburgh, Grantown-on-Spey, Fort William, Carlisle, North Yorkshire, Cambridge og Harwich. (plus dagsture)

Søndag d. 15. juni:

På vej til Broadway Caravan Club Site i Cotswolds - området, valgte vi at køre inden om Stonehenge. Sidst vi besøgte Stonehenge var i 2009 og siden er der bygget et nyt besøgscenter med tilhørende parkeringsplads i behørig afstand af selve stencirklerne. I besøgscenteret vises hvordan man mener stenene er blevet transporteret og rejst. Fra centeret køres man med Landrovere med anhængere op til selve Stonehenge.

Når man besøger Stonehenge føler man sig forundret over at de store sten er rejst for mere end 4000 år siden og endnu er der kun teorier om hvorfor de blev rejst og hvad de blev brugt til, men imponerende og mystiske er de.

I små "tog" transporteres man op til selve Stonehenge

I Stonehenge var der besøg af nogle folk, klædt ud som druider. De havde tilladelse til at gå helt ind i stencirklen

Mystiske Stonehenge

Imponerende forhistorie

Druiderne holder møde i stencirklen

Vi ankom ud på eftermiddagen til Broadway Caravan Club Site. En udmærket campingplads, som ligger lige i udkanten af Broadway by. Pladsen ligger ved en nu nedlagt jernbanelinje.

Mandag d. 16. juni:

Vi kørte en tur til Stratford-upon-Avon, som er kendt for sine smukke huse og for at være William Shakespeare's fødeby.

Anne Hathaway's Cottage er Shakespeares kones barndomshjem.

Smuk engelsk rose i den flotte have ved Anne Hathaway's Cottage

Shakespeare's fødehjem

Jul hele året i denne butik

De smukke Narrow-både ved sluserne i Stratford-upon-Avon

Sluserne

Dejligt miljø ved Avon-floden

Nogle af de meget smukke Tudor-huse i byen

Holy Trinity Church, hvor William Shakespeare og hans kone Anne Hathaway ligger begravet

Kirkens smukke interiør

William Shakespeare's og hans kone Anne Hathaway's grave

Anderledes dueslag i kirkemuren

Mobilt pizza-bageri på besøg på Broadway Caravan Club Site. Ganske populært.

Tirsdag d. 17. juni:

Vi kørte en længere tur rundt i Cotswoldsområdets smukke landskab og besøgte flere af de hyggelige landsbyer med de flotte og specielle Cotswoldshuse.

Et af de smukke Cotswolds huse

Idyl i Cotswoldsområdet

Pubben i Snowhill

Altid en fornøjelse at besøge de små pubs i landsbyerne

En af de smukke landsbykirker

Lyset....

Hist hvor vejen slår en bugt.....

Vi besøgte også Hailes Abbey, som er ruinerne af et kloster grundlagt i 1245 og indtaget af Kong Henry VIII's folk juleaften 1539. Den anglikanske kirke grundlagdes af Henrik 8. af England pga. uenigheder med pavestolen. Henrik 8. ønskede at skilles fra sin kone, men fik ikke pavens tilladelse. Som modtræk dannede Henrik den anglikanske kirke, hvor skilsmisser blev tilladt. Ved afskaffelsen af katolicismen blev Henrik 8. overhoved for kirken, og magtbalancen i England ændrede sig.

Henrik 8. brugte denne magt til at fratage alle klostre deres kostbarheder og bruge dem på krigsførelse mod Frankrig.

De flotte buer på det ødelagte kloster

Hailes Abbey har været en prægtig bygning engang

Hailes Abbey

Onsdag d. 18. juni:

Vi kørte igen en tur i det smukke landskab og endte i Chipping Campden, som er en af de mere kendte byer i Cotswolds-området.

Chipping Campden

Den blomstrende by - Chipping Campden

Chipping Campden

Altid god mad på de lokale pubs

Et af de smukke huse

Torsdag d. 19. juni:

Vi flyttede længere nord på til Hawes Caravan Club Site, som ligger i det smukke Yorkshire Dales. Området er bl.a. kendt fra TV-serien Folk og Fæ, skrevet af James Herriot.

Hawes Caravan Club Site ligger smukt i gå-afstand til den hyggelige by Hawes og fra alle parceller er der flot udsigt til det grønne landsskab.

Flot udsigt fra campingpladsen

Flot gammel Sunbeam med passende campingvogn på campingpladsen

Fredag d. 20. juni:

Vi tog en længere køretur rundt i det skønne område, hvor byerne bar præg af at cykelløbet Tour de France skulle gennem området i juli måned.

Smukke Yorkshire Dales

Snoede veje, som går op og ned hele tiden

Smalle veje med stejle stigninger


Typisk landskab med de mange stengærder


Udsigten nydes i det gode vejr

En af de mange borge i området

Lørdag d. 21. juni:

Vi flytter igen nordpå til Edinburgh, hvor vi har valgt at ligge på Edinburgh Caravan Club Site i den nordlige ende af byen. Vi kørte et godt stykke på motorvej A74 og drejede af ved Moffat og kørte af Panoramic Route på vej A701 op mod Edinburgh. Vejen går gennem et flot landskab i højdedragene nordpå mod Edinburgh.

Rast på rute A701 på vej mod Edinburgh

Udsigt på vejen ved campingpladsen

Søndag d. 22. juni:

Søndag kørte vi til Falkirk Wheel, hvor der ligger et roterende slusesystem der løfter bådene de 24 meter, som skiller de to vandsystemer. Fallkirk Wheel er det eneste af sin slags i verden og det blev indviet i 2002.

Flot ingeniørkunst

Vi skulle selvfølgeligt prøve en bådtur gennem løftesystemet

Her er vi kommet op i det øverste kanalsystem

Der er livlig trafik gennem kanalerne

Fra Fallkirk Wheel går det gennem traditionelle sluser ned mod kysten

Efter Fallkirk Wheel kørte vi til Rosslyn Chapel, som er kendt for den overdådige udsmykning inde og ude. Mest kendt i verden blev kapellet efter filmen og bogen Da Vinci Koden af Dan Brown, hvor Rosslyn Chapel indgår i den spændende historie. Kapellet har gennem tiderne været omspundet med mystik og myter.

Rosslyn Chapel

Kapellet er et særligt stort, men udsmykningen er overdådig ude som inde


Detaljer Rosslyn Chapel

Mandag d. 23. juni:

Vi tog en af de minibusser der, for et rimeligt beløb, hver halve time kører fra campingpladsen og ind til centrum af Edinburgh. Man bliver sat af i centrum og aftaler hvornår man gerne vil hjem igen. Det fungerer rigtigt godt og man sparer at skulle lede efter parkeringspladser i byen. Vi gik først videre mod Edinburgh Castle, som tårner højt over byen.

Blomster-ur i parken neden for Edinburgh Castle

Der må selvfølgeligt sækkepipemusik til

Borgen er dominerende i bybilledet

På The Royal Mile ved borgen er der hele tiden sækkepipemusik

Edinburgh Castle

Flot udsigt fra borgen ud over Edinburgh

Der har været et royalt slot på højen siden det 12. århundrede

Udenfor bygges der tribuner til det store verdensberømte tattoo

Fruen i godt selskab


Den flotte St Giles' Cathedral

St Giles' Cathedral


St Giles' Cathedral

Flot træskærerarbejde i St Giles' Cathedral

St Giles' Cathedral


St Giles' Cathedral


The Royal Mile

Et myldrende liv på The Royal Mile


The Royal Mile

The Royal Mile

Julebutik


Holyrood Palace - det kongelige palads ligger for enden af The Royal Mile og er den officielle bolig for dronningen

Det skotske parlament

De store grå stenbygninger på The Royal Mile

Edinburgh Castle troner højt over byen

Tirsdag d. 24. juni:

Vi kører igen videre over højlandet nordpå mod Grantown-on-Spey. Turen går via Perth, Braemar, Balmoral Castle og videre af A939 mod Grantown, hvor vi skal ligge på Grantown-On-Spey Caravan Park. Vi har heldigvis god trækkraft i vore biler, da vi kan se ruten har nogle gode stigninger undervejs. Både Carl-Eriks camper og vores bil og campingvogn klarer turen uden problemer.

En utrolig smuk natur at køre igennem

Det smukke højland

Spise og tissepause

Kludetæppe i grønne nuancer

Her må være utroligt flot når lyngen blomster

Vi kommer højere og højere op

Panorama

Vi passerer et pas  Her er også et større skisportscenter. Nej - det er ikke 2090 meter over havet. Det er i engelske fod.

Så går det nedover igen

Det kommer igen lidt mere vegetation

Udsigten fra campingvognen på Grantown-On-Spey Caravan Park

Onsdag d. 25. juni:

Eva havde læst om Findhorn Foundation, som er et alternativt samfund: De skriver sådan på deres hjemmeside: "The Findhorn Foundation is a spiritual community, ecovillage and an international centre for holistic education". Vil du vide mere så følg linket herover.

Findhorn Foundation driver bl.a. en alternativ feriepark, cafe, shop m.m.

Et grønt og blomstrende samfund

Det specielle fælleshus med koncertsal, cafe m.m.

Indgangen til fælleshuset

En flot park var der også

Alternativt byggeri - her et gammelt kar fra et bryggeri

Idyl på sin egen måde

Grønt byggeri

Alternativt design

Kysten ud for byen Findhorn

Dige ud mod kysten ved Findhorn

Vi kører hjem til pladsen i Grantown og nyder en god middag nede i byen.

Til forside

Se videre på del 3 af vores rejsebeskrivelse - Klik her