St. Bededags weekend på Vemmetofte Strand Camping. Den 11. - 14. maj 2006. Der var lovet rimeligt godt vejr, så vi blev enige om at vi trængte til at komme ud at campere. Hvad er mere nærliggende i starten af maj måned, hvor bøgen endnu er frisk og grøn, end at besøge en campingplads i nærheden af skov. Valget faldt igen på Vemmetofte Strand Camping, hvor vi har tilbragt mange overnatninger tidligere. Denne gang bad vi om at få plads på den nyeste del bagerst på pladsen og der var der skønt at ligge.
Sommerudstyret er fundet frem Weekenden blev til ren afslapning og dejlige gåture i skoven.
Skoven var smuk med sit nyudsprungne løv. Om pladsen har vi tidligere skrevet af bade- og toiletfaciliteterne er ved at være slidte og gamle. Dette er stadig gældende, dog har man frisket lidt op enkelte steder. Ellers er pladsen bare pragtfuld og dens nærhed til skov og strand gør den til en naturperle.
|