Weekendtur til Tårup Strand Camping ved Nyborg den 8. - 12. september 2011 Vi ankom torsdag den 8. september og fik fundet os en dejlig plads med udsigt over Storebælt med broen i baggrunden. Campingpladsen ligger ud til Storebæltskysten syd for Nyborg og det er en dejlig plads med fred, ro og masser af natur. De sanitære installationer er gode. Der er en del fastliggere på pladsen, men da der er kuperet terræn lægger man ikke mærke til dem og det er så absolut ikke dem der har de bedste pladser. Mange af turistpladserne ligger lige ud til bæltet. Torsdag aften kom der nogle kraftige tordenbyger med hagl ledsaget af en kraftig blæst, men vi sad jo lunt og godt i vognen.
1. parket til Storebælt
Kysten neden for pladsen Fredag stod vi op til et flot vejr og udsigten over Storebælt var igen betagende.
Udsigt til Storebæltsbroen (lavbroen) Vi valgte at køre ind til Nyborg for at handle og på vejen gjorde vi holdt ved det smukke Holckenhavn Slot, der ligger lige ud til landevejen, lige syd for Nyborg. I Nyborg er der nogle hyggelige gågader og mange idylliske små gamle huse. Nyborg Slot er også et besøg værd med historie tilbage fra ca. år 1200.
Hyggelige Nyborg med slottet i baggrunden.
Nyborg Slot
Idyl i Nyborg Søndag kørte vi, af små snoede veje, en dejlig tur i det sydfynske med besøg i Svendborg, Fåborg, Helnæs med mere. I det smukke vejr tog Fyn sig ud fra sin bedste og smukkeste side.
Fra Helnæs
Helnæs har en fantastisk natur. Alt i alt ren afslapning i en dejlig forlænget weekend i det fynske før vi vendte næsen hjem mandag. |