|
Back To Natures - Efterårstur i Smålands flotte natur. den 8. - 16. oktober 2011 (uge 40) Turen var arrangeret af Back To Nature medlemmerne Addy og Gert Romme, som selv bor i Sverige og de har i 3 år arrangeret efterårsture i det svenske. I 2008 arrangerede de også en skøn 4 ugers Balkan-tur, som vi også var med på. Alle ture har været i Back To Nature regi. Turen var arrangeret så man mødtes på Lövhult Camping ved Eksjö fredag d. 7. oktober, men på grund af et arrangement fredag kunne vi først køre hjemmefra om lørdagen den 8. oktober. Køreturen forløb uden problemer og vi kunne nyde den flotte natur undervejs. Da vi ankom lørdag var de alle på guidet tur i Eksjö gamle centrum, som hovedsaligt består af gamle velholdte træhuse. Så vi fik sat vognen op og skruet lidt op for varmen.
Efterhånden vendte folk hjem fra Eksjö og om aftenen var der fælles hygge i fællesrummet som Gert havde booket i forvejen. Søndag kørte vi ud til Skurugatan, som ligger midt ude i en skov. Skurugatan er skabt i istiden og er en langstrakt kløft med stejle sider, store sten og små vandfald. Ved Skurugatan var der en fin P-plads hvorfra man kunne gå ned til den ende af kløften.
Info-tavle ved Skurugatan
På vej mod Skurugata
I den barske kløft
Til tider var det en udfordring at komme videre I selve kløften var der ret uvejsomt og flere valgte at vende om og gå tilbage, men de bedst gående gik hele turen gennem kløften og for enden op på toppen af en højde, hvorfra der var en fantastisk udsigt ud over det Smålandske højland.
Belønningen for den barske tur var denne smukke udsigt Efter den flotte tur ud i Smålands flotte natur valgte nogle at køre hjem og vi valgte at køre ind til Eksjö og spise. Om eftermiddagen skulle vi til museet på Bruzaholm Bruk, som er et gammelt jernbruk grundlagt i 1660. Her startede man med at hente jernet op fra søbunden, smelte det i ovne og tilvirke det til brugsting i en enkel hammersmedje. Som sagt havde man jo råstofferne lige i nærheden: jernmalmen lå på bunden af søerne og brændet var i de store omkringliggende skove.
Den hyggelige guide på Bruzaholm Bruk fortalte levende om livet på et jernbrug. I 1830 begyndte man på stedet med en støbejernproduktion som har forsat til nu. Man har produceret kedler, komfurer, radiatorer, pumper, køkkenting og meget andet gennem tiderne. Nu laver man blandt andet elementer til forbrændingsovne.
De smukke ejendomme og opstemmede damme på jernbruket. Mandag kørte vi af nogle meget smukke veje til Åsens by, hvor huse og marker viser hvordan man nøjsomt har levet her helt op til vore dage. De gamle huse ligger spredt i bygden og i en gammel bygning er der en butik, der sælger hjemmelavede produkter og ting og sager.
Parti i Åsens By
Smålandsk idyl
Gamle Tekla's køkken som hun brugte til for få år siden På hjemturen valgte vi at køre en lille omvej for at nyde mere af den flotte natur og vi endte igen i Eksjö gamle træby. Her slentrede vi rundt i de hyggelige gader og endte med kaffe og hjemmebagt kage i Krusagården, hvor man følte at man sad i husets private stue. Vi faldt i snak med lederen Krusagården, som var dansker.
Eksjö
De gamle træhuse i Eksjö
Krusagården
Kaffe og kage i den smukke stue på Krusagården Tirsdag flyttede vi alle længere nordpå til Hätte Camping - lidt uden for Tranås. Campingpladsen ligger smukt ved Sommens bred og ejes af et hollandsk par. Faciliteterne er gode og der er godt læ på pladsen. Her havde Addy og Gert også reserveret et hyggeligt samlingsrum til de hyggelige aftener vi samledes til hver aften.
Morgenstemning nedenfor Hätte Camping Onsdag formiddag gik turen til det interessante Tranås Vognmuseum i udkanten af byen. Her har man samlet ca. 50 forskellige kareter, kaner, rustvogne m.m. og man har en forening der istandsætter de smukke gamle vogne, så de bevares for eftertiden.
Tranås Vagnsmuseum
Vogne til ethvert brug
Stort udvalg i hestetrukne køretøjer
Tid til at slikke solskin i det smukke vejr Om eftermiddagen var der arrangeret en tur til Rubbans Dalgång som skulle være et vandfald i en skov i nærheden, men Addy og Gert havde svært ved at finde oplysninger om hvor præcist det ligger. Vi tog chancen og kørte derud i nogle biler og fik gået en god tur i den smukke skov. Vi fandt dog ikke stedet, men turen var en dejlig naturoplevelse alligevel i det kuperede område. Nogle fik endda set en elg. Torsdag var der en tur til Gripenberg Slot som er Europas største og ældste slot opført i træ. Vi valgte dog at køre lidt på egen hånd og bl.a. lede efter eftermiddagens udflugtsmål som var et Ångbåtsmuseum (dampskibsmuseum) og det lykkedes at finde frem til sidst af nogle små snørklede veje. På den måde var vi klar til at vise vej for alle de andre da vi kørte derud om eftermiddagen. Da vi ankom stod stod stifteren Lennart Holm og den harmonikaspillende Hasse Gustavson klar og vi blev modtaget med viser og et smukt digt. Hele den store lade hvor museet er etableret er fyldt med alt mulig gamle ting som Lennart synes nogen burde tage vare på. Der var en stor samling af modeldampmaskiner, gamle grammofoner, radioer, gamle 78' plader, lamper, flotte restaurerede knallerter. Vi spurgte til dampskibet og fik at vide det også var i bygningen. Dampskibet S/S Carl Johan havde Lennart skilt ad, nummereret alle dele og stuvet det ind i laden. Spanterne var lavet af står og lå rundt omkring. Der var vinduer, døre, styrehus, messingbeslag, håndtag, som Lennart en efter en var ved at restaurere. Nu manglede der bare skroget, som var bygget i træ og så det store arbejde med at få det samlet. Vi skulle gerne komme igen når det er færdigt. Efter rundvisningen blev der budt på kaffe, småkager, rom og mere musik og viser. Desværre kunne vi ikke blive der meget længere og det var synd at vi måtte skuffe Lennart og Co. for de udviste en varme og en gæstfrihed som sjældent ses.
Lennart i sit skattekammer
Der spilles gamle plader
Lennarts flotte samling af knallerter
Musik og liv i Ångbåtsmuseet
Ångbåtsmuseet Torsdagen var en vigtig dag i Småland for der spiste man nemlig pandakager, så det var blevet besluttet at vi selvfølgelig også skulle have det. Så alle gik kollektivt i gang med at røre pandekagedej og stege dem over alle tilgængelige kogeplader m.m. Dagrunn og jeg havde været i byen at købe lingon-sylt (tyttebærsyltetøj) som er tilbehør til pandekager i Småland. Så aftenen gik med at se billeder og spise pandekager med lingon-sylt, så vore maver var ved at sprække.
Formanden steger friluftpandekager på Cramer-grillen Fredag flyttede vi os videre til Hoks Naturcamping som virkelig er en naturcamping i foreningens ånd. På vejen dertil kørte vi fordi en del meget smukke søer med frostdisen liggende henover.
Smålands søer er meget smukke
Vel ankommet på Hoks Naturcamping Om eftermiddagen gik turen til en lille by hvor man på rådhuset havde lavet et museum over bonden Gunnar "Bissefällern"'s unikke træsnittearbejder. Han har gennem et helt liv skabt en stor samling af nogle flotte scenerier, som han har skåret ud i træ. De viser alle hvordan livet blev levet i Småland og hvordan de gamle redskaber blev brugt.
Rundviseren fortæller historien om Gunnar "Bissefällern"
Et af Gunnars detaljerede træskærearbejder
Livet i Småland Om aftenen samledes vi alle i den hyggelige hytte oppe på en høj ved campingpladsen, hvor der var blevet fyret godt op i pejsen forinden. Senere på aftenen kom Edith og fortalte levende om livet som bondekone i det Smålandske højland. Hun fortalte også om den igangværende elgjagt. Hun havde selv været med at bygge campingpladsen op fra bunden og hun havde sammen med hendes mand bygget en stor del af den hytte vi sad i. Kassereren havde taget dansk wienerbrød, som lige skulle have det sidste i ovnen, med og turens yngste deltager stod for at lave en dejlig chokoladeglasur til wienerbrødet. Det viste sig at Edith havde fødselsdag og det gjorde ikke wienerbrødskalaset mindre festligt.
Morgentur lørdag ved Hoks Camping Lørdag kørte vi til Tabergs Topp og Jerngruva (jernmine) i byen Taberg. Minen og bergslaget blev grundlagt i 1621 af af Gustav II Adolf. Tabergs Bergslag var landets sydligste bergslag og samtidig blev der grundlagt en geværfabrik i Jønkøbing, som brugte jern fra Taberg. Fabrikken flyttede i 1684 til Huskvarna. Dette var starten på Huskvarna AB, som alle vi danskere nok kender. Da vi ankom til minen blev vi udstyret med hjelme og lommelygter.
Klar til at gå ind i Tabergs Jerngruva - her med turens yngste deltager Lærke i midten.
Der var kulsort i minen og man kan forestille sig at det ikke har været den bedste arbejdsplads.
En af flagermusene som på den årstid er gået i dvale
Udsigt fra Tabergs Top
Fra Tabergs Top. Indgangen til minen er ved det røde hus nederst i billedet
Det Smålandske højland Lørdag aften samledes vi til smålandsk afskedsmiddag i samlinghytten. Vi fik lövbiff og smålandsk ostekage med lingon-sylt. Det var lidt vemodigt at vide det var den sidste aften vi havde sammen, så det blev lidt sent før det blev sengetid. Næste formiddag var det afskedens time og alle udvekslede "krammere" som tak for et dejligt samvær på den dejlige tur. Alle havde været glade og positive og alle havde bidraget til at turen blev en uforglemmelig oplevelse. Tusind tak til Addy og Gert, som igen har lagt mange timer i forarbejdet, så vi kunne få en minderig tur igen. Tusind tak til alle deltagere for Jeres måde at være på og det har været en fornøjelse at være sammen med Jer på turen. |
