14 dages tur i Jylland. Den 26. juni til 11. juli 2015 Fredag 26. juni: Afgang hjemmefra og videre til Tolne Bakker Camping ved Sindal i Nordjylland. Der var ikke meget trafik på vejene, så turen var afslappet og gnidningsløs. Tolne Bakker Camping er en Back To Nature samarbejdsplads og der gives rabat til medlemmer. Pladsen ligger i et utroligt smukt og bakket naturområde nær Tolne by og skov. Faciliteterne på pladsen er enkle, rene og meget velfungerende. Da vores norske familie og nogle af deres venner skulle komme søndag foreslå Kurt (ejeren) et område, hvor vi alle kunne være for os selv. Det er en af de bedste pladser vi har ligget på - helt fri for Tivoli og gøgl. Hvis man er til fred, ro og flot natur, så besøg denne vidunderlige plads - og så er den billig. Den plads kommer vi helt sikkert til at besøge igen.
Denne figur byder velkommen på Tolne Bakker Camping Vi fik hurtig installeret os og ud på aftenen gik vi ned i det store festtelt, hvor der havde været fællesspisning og nu spillede Kurt på harmonika og en anden på keyboard. Kurt er utroligt god til at spille rock på sin almindelige harmonika, så der var hurtigt god stemning. Vi faldt i snak med et behageligt hollandsk par og have en rigtig hyggelig aften. Lørdag 27. juni: Vi kørte af nogle små og smukke veje til Frederikshavn, hvor der var Tordenskioldsdage.
En af troldene i Tolne Skov
Den smukke nyistandsatte Tolne Skovpavillon Tordenskioldsdage er en helt unik Skandinavisk 1700-tals festival Tordenskiold er Skandinaviens bedst kendte søhelt og Fladstrand var hans væsentligste danske base udenfor København, under Store Nordiske Krig (1709-1720).
Dejlig folkemusik på torvet
Festlig musik af en dygtig nordmand og en dygtig finne Vi dryssede lidt rundt i gaderne og der var optog, musik og folk som gik i gamle 1700-tals dragter. På et lille torv var der koncerter med dejlig folkemusik. Søndag 28. juni: Vi gjorde klar til at modtage nordmændene og ville lave lidt mad til alle 4 par. Nordmændene var jo sikkert trætte efter at have været til nordisk autocampertræf på Mors. Så dagen gik med at slappe af.
Vores lille hyggelige "lejr" på Tolne Bakker Camping Mandag 29. juni: Nordmændene ville tage toget fra Tolne og ind til Frederikshavn og vi ville køre derind i bil, så vi senere kunne køre lidt på sightseeing på vejen hjem. Vi mødtes med dem i byen, hvor vi spiste en god fiskebuffet. Vi kunne også tage deres indkøbsposer med hjem i bilen. Vi kørte derefter op til Bangsbo-fortet, som ligger lige syd for Frederikshavn. Fortet består af et befæstningsanlæg, bygget af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig og udbygget af det danske søværn under Den Kolde Krig. Fra fortet er der en fantastisk udsigt over Frederikshavn.
Udsigt fra Bangsbo Fort med en af de gamle tyske bunkere i forgrunden
En af de 3 gamle 150 mm. kanoner, som stammer fra det danske artilleriskib Niels Juel som blev sænket i 1943
En formidabel udsigt fra fortet
Flot vejr under besøget Efter besøget på fortet kørte vi ned til Bangsbo Å, hvor Bangsbo Museum og en botanisk have ligger. Efter dette kørte vi af snørklede naturskønne veje hjemad mod campingpladsen igen.
Ved Bangsbo Dyrehave
Smukke udsigter på hjemvejen
Terrænet er meget kuperet i området. Tirsdag 30. juni: Vi gik alle en tur i Tolne Skov ad den blå og gule rute. En smuk tur i det dejlige landskab. Ellers var det ren afslapning på campingpladsen.
Tolne skov
Udsigt fra en af højene
Smuk måne den sidste aften på pladsen Onsdag 1. juli: Vi pakkede alle sammen om formiddagen. Vi skulle videre til Skagen Festivalen. Nordmændene havde været tidligere ude med at reservere campingplads, så de skulle alle være på Poul Eegs Camping i udkanten af Skagen. Vi havde reserveret på DCU-Camping Ålbæk Strand syd for Skagen. Derfra ville vi dagligt tage toget ind til festivalen. DCU-Camping Ålbæk Strand er en tidligere FDM-camping, der ligger lige syd for Ålbæk. Pladsen er OK og ligger lige ud til stranden, men er ikke lige os. Da vi ikke skulle have strøm ville de helst have at vi lagde os på teltpladsen og det var vi taknemlige for. Teltpladsen lå i et parklignende område og her var der ikke opdelt i båse, så vi fik en flot plads.
Vores flotte parcel på Ålbæk Camping
På vores tur ud på stranden
Ålbæk strand
Ålbæk Havn
Gl. Skagen Efter at have spist kørte vi senere ud til Gl. Skagen, hvor vi i god tid parkerede ved Solnedgangskiosken. Her nød vi en is på terrassen med den smukke udsigt ud over stranden. Efter hvert kom der flere og flere mennesker, som alle skulle opleve solnedgangen i det smukke vejr.
Udsigt fra Solnedgangskioskens terrasse
Stranden i Gl. Skagen
Skibe i den flotte solnedgang
Den store finale nærmer sig
Da vi vendte os om var der den flotteste fuldmåne over Gl. Skagens huse Torsdag 2. juli til og med lørdag den 4. juli: Vi tog toget dagligt til Skagen og hyggede os på festivalen, hvor tiden gik med masser af dejlig live-musik, koldt øl og god mad. Specielt torsdag og fredag var der bedst, da der var færre folk end om lørdagen. Herunder lidt stemningsbilleder taget med IPhone:
Masser af liv på gågaden i Skagen
Spontan musik fra campister og sejlere på havnen
Festlige nordmænd fra Jæren på tur - et fast indslag på Skagen Festivalen
Flekkefjord Sangforening - også en tradition på Skagen Festivalen Søndag 5. juli: Vi havde nu fået nok af festival, musik og øl. Vi fandt på at køre sydover langs Kattegat-kysten for at se de mindre havnebyer der ligger der.
Sæby
Den dejlige badestrand ved Sæby
Sæby kirke
De flotte kalkmalerier i Sæby kirke
Statuen "Fruen fra havet" på Sæby havn
Vorså, hvor vi nød dejlig kaffe og lækker hjemmelavet æblekage
Asaa Havn
Vindmølle ved Dorf Mølle
Dorf Vandmølle
Mandag 6. juli: Vi fik hurtigt pakket campingvognen sammen og fik afregnet på Albæk Camping. Vi kørte nu til en anden af Back To Nature's samarbejdspladser - Hjardemål Klit camping. Campingpladsen ligger i forbindelse med Hjardemål Klit Hotel, som desværre nu er nedlagt og står og forfalder. Pladsen er ikke særlig stor og ligger fantastisk fredeligt. Faciliteterne er beskedne, men iorden og rene. Overnatning er meget billigt - kr. 50 per person plus evt. strøm.
Skiltet over indgangen til Klithotellet
Hjardemål Klit Camping Vi kørte om eftermiddagen en tur ud til Hjardemål Klit og videre derfra til Thorup strand - som er Nordeuropas største kystlandingsplads.
Hjardemål Klit i stærk blæst
Thorup Strand
Et specielt syn at se kutterne på stranden i Thorup strand
Et meget specielt miljø Tirsdag 7. juli: Efter morgenmad kørte vi via Thisted ud på Agger Tange og fulgte derefter vejen nordover igennem Thy Nationalpark og besøgte de små byer langs Vestkysten på vejen mod Hansrholm.
Nationalpark Thy
Den flotte statue ved stranden i Agger
Sommerhuse ved Agger
De smukke huse ved Stenbjerg Landingsplads
Små fisker både på stranden på Stenbjerg Landingsplads
Stranden i Nørre Vorupør
Molen i Nr. Vorupør
Her trækkes både og kuttere også op på stranden
Her skal der vist bruges skovl hvis man vil ind. Sandet flytter sig hele tiden.
Klitmøller kaldes også for Cold Hawaii på grund af de gode bølger for surferne
Udsigt fra Hanstholm mod syd
Kanonfundament til en af de store 38 cm kanoner på Museumscenter Hanstholm
En af de store 38 cm kanoner
Dagen sluttede med verdens bedste og meget store stjerneskud på "Det gamle røgeri" på havnen i Hanstholm Onsdag 8. juli: Vi pakkede sammen og kørte sydover til en anden Back To Nature samarbejdsplads Gyvelborg Øko Camping. Vi var der i 2009 til til et BTN-træf og faldt for den specielle campingplads som ligger ved et økologisk landbrug med mælk fra Jersie kvæg. Gården drives af et hollandsk par Jellemien og Willem Blaauw. Campingpladsen ligger i et parklignende område nær gården og der er gode velfungerende og rene faciliteter. Her kan man klappe og kramme de søde Jersiekalve og man kan, mod betaling, få en meget informativ rundvisning på gården. Det er alle tiders for både børn og voksne. Sidste nye er en oko-butik, hvor der sælges kød og mælk fra gården og andre økologiske produkter fra andre dele af landet. Altid får man en hjertelig modtagelse af Jellemien og Willem og føler sig som personlige gæster hos dem. Prøv det - en helt anderledes campingoplevelse.
Vi har placeret vognen ved søen
Der er grønt og dejlig natur ved Gyvelborg
Man kan også leje hytter
Udsigt til enge med de flotte Jersie køer og kalve
Et hyggeligt syn
Jersie-kalvene ligner næsten forvoksede dådyr Torsdag 9. juli: Vejret var lidt blandet så vi kørte gennem det smukke landskab til Silkeborg, hvor vi bl.a. fik handlet lidt og besøgt Silkeborg Kunstmuseum, nu Museum Jorn, Silkeborg.
Den flotte Jorn gobelin Fredag 10. juli: Vi kørte til Århus, hvor vi besøgte kunstmuseet Aros. Vi fik mange timer til at gå der, da der er utroligt meget forskellig kunst at se der. Bl.a. var vi som noget af det første oppe i kunstner Olafur Eliassons permanente kunstværk, Your rainbow panorama; en 150 meter lang og tre meter bred, cirkelformet rundgang udført i glas i alle spektrets farver. Det farverige mesterværk har en diameter på 52 meter og er monteret på slanke søjler 3,5 meter over museets tagflade.
Your rainbow panorama Flere andre steder i museet er der flotte installationer af Olafur Eliasson og de er fantastiske med lys og farver. Selve bygningen er jo også fantastisk med den snoede trapper og lyse venlige design.
Det smukke Aros Lørdag 11. juli: Vi pakkede sammen og gjorde klar til at køre hjemover. Vi gik derefter op til Jellemien for at afregne og købe lidt gode økologiske Jersie-bøffer og nogle dejlige Skee-is med hjem. Det er en plads vi helt sikkert kommer tilbage til. |