Sommerferie Italien 2013 - del 3 - Alba, Piemonte 4 ugers ferie i fantastisk skønt vej fra den 1. Juni til 29. juni 2013
Fredag d. 14 Juni: Vi startede turen tidligt fra Camping Scarpiland ved Venedig og kørte mod Alba. Undervejs blev det bare varmere og varmere og endte i 32º C. Da vi nåede Alba kørte vi lige forbi campingpladsen, men efter en lille rundtur fandt vi hurtigt indkørslen til Camping Alba Village. Camping Alba Village er en nyere plads med feriehuse/lejligheder og et fredeligt grønt areal bagerst til campingvogne og autocampere. De sanitære forhold er fine og pladsen ligger i cykelafstand til centrum af Alba. Der går også bus lige uden for pladsen. Området: I Alba ligger den kendte Ferrero-fabrik, som er kendt for Nutella, Ferrero-Rocher, Mon Cherri m.m. Byen Alba er hyggelig med enkelte gamle huse og rester fra de tidlige romerske bebyggelser, dog er den uden de helt store attraktioner.
Piemonte ligger for fødderne af alperne i det
nordvestlige Italien. Piemontes vine er nogle af de bedste fra Italien
og er kendt over hele verden. Barolo produceres i Cuneo provinsen sydvest for byen Alba i Piemonte i kommunerne Barolo, Castiglione Falletto, Serralunga d'Alba og i dele af kommunerne Cherasco, Diano d'Alba, Grinzane Cavour, La Morra, Monforte d'Alba, Novello, Roddi og Verduno Foruden de fantastiske vine fra området dyrkes der hasselnødder overalt. Nutella er jo netop lavet af hasselnøder, men området producerer mange forskellige lækre nøddecremer og ofte med lokalt produceret honning. Man kan også købe de lækre ristede hasselnødder, som er en god snack. Området er også kendt for sine trøfler, hvor de hvide trøfler fra Alba-området er de mest berømte og de dyreste i verden.
Vel installeret på Camping Alba Village Lørdag 15. juni: Vi havde fået at vide at der var et stort marked i Alba, så vi kørte ind til byen for at opleve dette. Faktisk var centrum omdannet til et stort marked, hvor der i gaderne var boder med tøj, sko, isenkram m.m. På byens torve var der boder med grøntsager, oste, pesto, fersk kød, vine, nødder, pølser, røgede skinker og andre lækre ting fra de lokale bønder. På torvet ved rådhuset fik vi købt flere lækre sager og smagte nogle dejlige vine. Vi købte nogle flasker, men aftalte med en vinproducent fra byen Castagnito at vi ville lomme og købe mere med os hjem om mandagen.
Lørdag er der et kæmpe marked i Alba
Sjove tomater fra markedet Søndag 16. Juni: Vi ville i dag køre rundt i området og opleve de mange små vinbyer i det meget smukke område i Langhe området. Vi satte kurs mod den vel berømteste by - Barolo. Lige neden for byen er der en lille parkeringsplads, hvorfra man let kan gå op i byen. Byen domineres af vinslottet Castello Falletti.
Kirken
Vinslottet Castello Falletti
Afslappet stemning i Barolo. Byen med et Enoteca på hvert gadehjørne
Flot gammel lastbil fra vinfirmaet Borgogno
Vin, vin og atter vin - men med hyggelige spisesteder ind imellem.
De små hyggelige gader i Barolo med slottet i baggrunden
Vi forsatte gennem det smukke landskab fra Barolo til Monforte d'Alba
På næsten hver eneste bakketop ligger der en lille smuk vinby
Parti fra Monforte d'Alba
Landskabet er dækket af vin og nøddetræer
Flere steder ligger der borgruiner
Kirke i den idylliske by Castiglione Falletto
Fra Castiglione Falletto er der en smuk udsigt
Udsigten skal nydes fra La Morra
Udsigt fra La Morra
Desværre var vinkooperativet lukket, men vi fandt da alligevel store vine i La Morra Mandag 17. juni: Nu skulle vi på vin-indkøb i området og af de bugtede veje kørte vi mod den lille by Castagnito, hvor vi havde en aftale med Antonella, som er gift med vinbonden Antonio Coscia på vingården Costa Catterina. Her producerer de skønne vine på deres 13 hektar store vingård. Antonella tog imod os og inviterede os ind i deres hyggelige vinkælder, hvor vi kunne smage alt det vi ville. Vi købte bl.a. nogle kasser af den dejlige Barbera d'Alba Superiore de producerer på gården
På vej til Castagnito
På vej til La Morra Da man ikke må producere Barolo på vingården Costa Catterina, spurgte vi Antonella om hun kunne anbefale en god Barolo-producent og hun anbefalede straks Az. Agricola “Alessandria Silvio” i nærheden af byen La Morra. Her blev vi også meget venligt modtaget af Silvio og konen. Igen fik vi smage nogle ad de store vine de producerer på gården og her måtte Visa-kortet også frem, så vi kunne have nogle rigtig gode souvenirer med os hjem. Barolo er en vin der kan lagres i mange år på flaske, så de bliver dejlig at tage frem med tiden. Vi købte også en del Langhe Nebbiolo. Vi var tidligere inde på de fine vinhuse, hvor man ville have penge for smagningen og hvor personalet så vældig fise-fornemme ud. Vi kan kun anbefale at opsøge de mindre vinbønder, da man her får en stor oplevelse gennem smagninger og deres fortællinger om deres vine og produktion.
På vej ned fra La Morra
På vej hjem til pladsen var vi igennem flere idylliske byer
Sikkert et fint hus med alle de skorstene
Vi kører hjem til campingpladsen i Alba og siger farvel for det smukke landskab Vel hjemme på campingpladsen gør vi klar til at skrue støttebenene op, da vi i morgen tirsdag flytter nord på til Caldonazzo, hvor vi skal mødes med vores svoger og svigerinde fra Norge. Følg med i næste og sidste del af vores ferie i 2013, som er ved Caldonazzo i nærheden af Trento.- Klik Her
|