Del 2 af 2.

Ruten på vores sommerferie 2011

Lørdag d. 11. juni

Vi tog metroen til Montmartre og stod af ikke langt fra Sacre Cour kirken. Da vi kom op på pladsen ved metroen var der straks liv og glade dage. Der var et mindre tivoli og jazzorkester, som spillede midt på det lille torv. Jo, nu var vi på Montmartre.

Metroen ved Concorde Pladsen

Montmartre ved metroen

Vi slentrede lidt rundt i gaderne, men gik siden over mod Sacre Cour, som ligger på Paris højeste punkt. Her går der en kabelbane (Funiculaire de Montmartre) op mod kirken, så man undgår alle trapperne. På trapperne er der utroligt med folk der underholder, sælger ting og sager, tigger eller bare nyder den flotte udsigt over Paris. Kirken er da flot, men er også næsten lidt for meget af det gode. Kirken er ikke så gammel, men stod færdig i 1914.

Sacre Cour kirken

Udsigten fra trappen

Her boder med al slags lækkerier fra Perigord

Typisk Montmartre

Det myldrer med turister på Montmartre

På gåturen ind mod centrum kom vi forbi operaen og det meget berømte og eksklusive stormagasin Lafayette. Galleries Lafayette er nok det mest kendte stormagasin i Paris. Det hører til i den dyrere ende af skalaen og ligger faktisk lige ved siden af Au Primtemps i Opera kvarteret. Det er en kendt turistattraktion og har til huse i to bygninger ud til Boulevard Haussmann.

Galleries Lafayette inde under den store glaskuppel

Butikken bugner med al slags dyre og  eksklusive mærkevarer inden for alle genrer og der er mange turister, som enten vil shoppe eller indsnuse stemningen i dette prægtige hus.

På taget er der den mest henrivende udsigt over Paris.

Paris med operaen i forgrunden

Fruen på toppen af Galleries Lafayette

Efter at have slentret gennem gaderne tog vi metroen ud til den moderne bydel La Defense, som er kendt for sine monumentale moderne  bygninger. For os danskerne er det nok La Grande Arche, som er tegnet af danskeren Johan Otto von Spreckelsen, der er mest kendt. Det er også et fantastisk bygningsværk, som står på forlængelsen af aksen, der går gennem  Louvre, Concorde og den gamle Triumfbue.

Bydelen La Defense

La Grande Arche

Søndag d. 12. juni

Vi valgte at tage bilen og køre ud til det berømte slot Versailles. Der var heldigvis masser af parkeringspladser lige foran slottet, så der var ikke langt at gå til indgangen.

 
Vis stort kort

Slottet og de tilhørende parker er imponerende i deres størrelse og i deres pomp og pragt. Vi købte billet til det hele og valgte først at gå ned gennem parken mod Petit Trianon, Grand Trianon og Marie-Antoinette's landsby Le Hameau. Da vi stod på den store trappe ved Versailles Slottet oplevede vi at der blev sat fuldt tryk på alle parkens fontæner og springvand, hvilket var en fantastisk oplevelse.

Slottet fremtrådte nyforgyldt

Når der sættes tryk på er fontænerne fantastiske

Detaljerne er et studie værd

Et imponerende skue

Vi gik nu videre mod Grand Trianon, som Louis den 14. fik bygget, for at han havde et sted at være med sine elskerinder. Slottet er dog trods sin beskedne størrelse i forhold til hovedslottet på størrelse med en dansk herregård. Da Versailles senere blev Louis den 15.’s, fik han bygget et endnu mindre slot kaldet Petit Trianon. Et sted hvor han kunne være sig selv.

Interiør fra Grand Trianon

Interiør fra det beskedne slot Grand Trianon

Marie-Antionette's boudoir

Turen gik nu videre til Hameau de la Reine. Hameau de la Reine er en lille bondelandsby. Det var dronning Marie-Antoinette der fik bygget denne lille kunstige by, for at hun kunne lege bondeidyl. Landsbyen har flere huse, gårde og kreaturer. Arkitekten har virkelig lagt sig i selen for at skabe de overidylliske huse, gårde og vandløb.

Hus i Marie-Antoinettes landsby
 

Hus i Marie-Antoinettes landsby

Gård i Marie-Antoinettes landsby

Der er dog smukt i den lille landsby og det er meget afslappet at gå der i forhold til parken rundt selve hovedslottet. Vi gik nu videre op mod selve Versailles-slottet for at stille os i kø ind til slottets mange sale - hvor spejlsalen er den mest berømte.

Kapellet
 

Flotte loftsmalerier

Den berømte spejlsal

Spejlsalen

Slottet er overdådigt udsmykket både inde og ude.

Vi valgte, godt trætte i benene efter rundturene i det store område, at køre hjem til campingpladsen i Boulogne-skoven.

Mandag d. 13. juni.

Vi fik i løbet af morgenen pakket sammen og forlod Camping de Paris, hvor vi stort havde været tilfredse med at være. Det gik fint at komme ud af Paris og vi satte kursen sydover mod Loire-dalen. Vi havde udset os en lille ACSI-plads Camping les Isles i den lille by Veretz lige ned til floden Le Cher og her blev vi modtaget meget kærligt af den nye chef Beatrice, som netop havde overtaget forpagtningen af pladsen. Pladsen ejes af kommunen og de har netop anlagt nye parceller og pudset de sanitære faciliteter lidt op.

Det viste sig at vi var de eneste gæster på pladsen. Der havde få dage forinden været et hold andre danskere på pladsen. Vi fik hurtigt installeret os og fundet grillen frem.

 
Vis stort kort

Camping les Isles

Fredeligt på Camping les Isles

Tirsdag den 14. Juni.

Vi ville nu ud at se nogle af de 1200 slotte der findes langs Loire-floden og dens bi-floder. Vi valgte først at køre østover og se hvad der var af interessante ting der.

Et af de mange små-slotte langs Loire

Det store og pompøse slot Chambord

Chambord med dets utallige "velfærdsknaster"

Overalt er der mere eller mindre imponerende slotte. Her i Blois.

Onsdag den 15. Juni

Selv om vi synes vi snart havde set slotte nok valgte vi at køre langs Loire mod vest i retning af Angers.

Generelt synes vi ikke landskabet ved Loire-floden er så flot og i forhold til, hvad vi havde forestillet os, var vi lidt skuffede. Men nu skulle vi altså lige se om ikke det var bedre vest på.

Igen masser af slotte

Idyl i Langeais

Borgen i Langeais.

Smukke Langeais

Slottet i Saumur

Den store borg i Angers

De vældige massive mure på borgen i Angers.

Efter den lange køretur kørte vi til campingpladsen og slappede af med et godt glas lokal vin.

Torsdag den 16. juni.

Vi kørte videre syd på mod Dordogne til byen Les Eyzies de Tayac, som er kendt for sine huler med malerier og efterladenskaber fra det moderne menneskes vugge. Vi havde valgt ACSI-pladsen Camping Le Pech Charmant, som ligger oppe på et højdedrag i nærheden af byen.

Desværre lod vi navigatoren vise vej og den valgte en umulig vej og vi kørte opad og opad. Det endte med at vi kom op hvor der ikke kunne vendes. Jeg (Tommy) prøvede at finde et sted med plads nok til at få vendt vogntoget, men vi endte i en smal åbning i en mur. Da muren gik ekstra langt ud for neden kilede campingvognen sig fast og vi måtte slå moveren til og koble bilen fra. Vi måtte bakke ca. 150 meter ned af bakken med moveren før campingvognen kunne svinges rundt. Skaden var heldigvis begrænset til nogle lister og ridser på et vindue. Vi valgte nu at følge ACSI-bogens vejledning til pladsen og det gik uden problemer. Pyha.

Velkomsten til den idylliske campingplads

Den meget hyggelige campingplads ligger i fredelige og smukke omgivelser. Pladsen ejes af hollænderne Mariette og Cler Koole. De gør alt for at man skal føle sig hjemme på pladsen og så er det jo en fordel at man kan kommunikere med dem på engelsk.

 
Vis stort kort

Familien Koole (foto lånt fra pladsens hjemmeside)

Der er bar, swimmingpool og Mariette har en dejlig restaurant, hvor hun serverer den lækreste mad. (kan anbefales) De har nogle søde og friske unge mennesker fra Holland til at hjælpe på pladsen.

I juni var det mest hollændere der var på pladsen, men som sædvanlig var alle flinke og venlige, så man følte sig velkommen blandt dem.

Vel installeret under de skygge og læ-givende træer

De hyggelige omgivelser med receptionen i baggrunden

Allerede første nød vi Mariette's dejlige mad på pladsen hyggelige restaurant.

Fredag den 17. juni.

Da området rundt om Les Eyzies de Tayac er kendt for sine huler, hvor præhistoriske folkeslag har levet fra omkring år 25.000 før Kristi fødsel, valgte vi at besøge den berømte grotte Font-de-Gaume. Grotten er kendt for sine ca. 14.000 år gamle originale hulemalerier. I alt findes her godt 230 figurer i form af mammutter, bisonokser, heste, fisk, rensdyr og bjørne, hvor mange er ridset ind i klippesiden og siden farvelagt med rødt og sort pigment. Grotten er den eneste i Frankrig, hvor man stadig kan få lov at se de originale hulemalerier. Andre steder er der bygget kulisser op med kopier af de rigtige malerier.

Vi kørte derned og stod i kø for at bestille tid til en rundvisning. Vi fik en tid til om eftermiddagen og valgte i mellemtiden at besøge Musée national de Préhistoire, som viser fund fra forhistorisk tid fra området. Museet er ganske flot og moderne opbygget, dog mangler der oplysninger på f.eks. engelsk. Her fortælles om vore forfædres liv og færden. Cro-Magnonmennesker kaldes de første fossile fund af mennesker af arten Homo sapiens sapiens i Europa, som er dateret til for ca. 35.000 år sidan. Cromagnonmennesket er ikke et zoologisk taxon, men en samlende betegnelse for de tidlige Homo sapiens.

Nogle af de mange huller der ligger i forbindelse med museet og lige over byen Les Eyzies-de-Tayac-Sireuil

Mennesker har gennem årtusinder udnyttet at de naturlige huleformationer i området. Bagerst rester af et slot fra 1500 tallet

Byen Les Eyzies-de-Tayac-Sireuil

Efter besøget på museet var det nu blevet tid til til rundvisningen i grotten Font du Gaume og vi blev i en lille gruppe ført op af en sti til selve grotten, som er låst forsvarligt af. Her måtte vi aflevere fotoapparater og mobiltelefoner, da man ikke må fotografere inde i hulen. (billederne af malerierne har jeg fundet på Internettet)

Indgangen til Font du Gaume

En af de meget flotte bisoner malet for ca. 14000 år siden.

Malerier i Font du Gaume

Når man går rundt i hulen bliver man lidt tænksom når man ser de vellignende malerier med deres avancerede skyggelægning og udnyttelse af klippernes struktur og så tænker på at der er mennesker der har malet dem for 14000 år siden.

Efter den specielle oplevelse kørte vi ud til La Roque Saint Christophe, hvor man har vist hvordan folk har levet i en landsby bygget ind i klipperne.

La Roque Saint Christophe

La Roque Saint Christophe, som den menes at have set ud i middelalderen.

Lørdag den 18. juni.

Vi valgte at tage en dag med lidt afslapning og indkøb i den nærmeste omegn

Søndag den 19. juni.

Vi ville opleve området omkring Dordogne-floden og valgte at køre langs floden. Floden og dalen er fantastisk flot og mange steder ligger byer og borge hugget ind i klipperne. Så køreturen på må og få var en flot oplevelse.

Josephine Baker's slot - Les Milandes

Overalt ligger der smukke landsbyer og borge.

Hullerne har været brugt i årtusinder

Luftigt køretøj på tur langs Dordogne-floden

Den idylliske Dordogne-flod

Udsigt over floden fra byen Domme

Den imponerende byport ind til Domme.

Mandag den 20. juni.

Vi ville nu køre ind og se den kendte gamle middelalderby Sarlat-la-Canéda. Byen er besøg værd med dets dejlige torve og smalle gader og er en af de mest attraktive byer i Sydvestfrankrig. Sarlat er hovedstaden i regionen Périgord Noir.

Et torv i byen Sarlat-la-Canéda

På grund af områdets store produktion af foies gras - ande- eller gåselever har gåsen en fremtrædende rolle.

En af de smukke gamle bygninger i Sarlat

Fransk musik - unplugged - i Sarlat

Overalt i stræder og gader er der små hyggelige restauranter i Sarlat

Efter besøget kørte vi igen hjem til campingpladsen og gjorde os klar til fællesspisning i campingpladsens restaurant. Vi havde tilmeldt os en fællesspisning, hvor Mariette ville servere en 4 retters Perigord-menu. Da vi tidligere havde prøvet Mariette's skønne mad ville vi ikke lade chancen gå fra os. Arrangementet var populært, da der var mange tilmeldte.

I godt selskab med hollændere

Vi blev ikke skuffet.  Maden var utroligt lækker og veltillavet. Vi var i hyggeligt selskab sammen med de hollandske campister, som sædvanligt var meget imødekommende.

Mariette og Cler serverer fromage.

Tirsdag den 21. juni.

Mariette og Cler er flittige til at lave aktiviteter for sine campinggæster og tirsdag havde de arrangeret en tur til en bonde, Edouard Aynaud, der samler trøfler. Vi synes det lød spændende og havde derfor tilmeldt os. Vi kørte i et kvarters tid af små snoede veje for at komme ud til gården. Vi sad på med et hollandsk par, da vi skulle begrænse antallet af biler vi skulle køre i.

Edouard Aynaud's lille butik på gården

Vi startede med et foredrag om trøfler og heldigvis var Edouard Aynaud ganske god til engelsk og Mariette oversatte også for både os og hollænderne. Han fortalte om trøflens historie, om alle de forskellige slags, forskellen på disse, hvor de vokser og hvordan man finder dem

Trøffel

Senere gik vi så ud i trøffelmarken, som bestod af ege- og nøddetræer plantet i en græsmark og hvor der så var anbragt Mycelium ved disse træers rødder. Edouard Aynaud fortalte hvilke betingelser der skulle til at lave trøfler og om alle hans mislykkede forsøg.

Han havde to hunde og den gamle var gået på pension, som han sagde, men den anden - en ung Border Collie - havde nu tjansen og var meget dygtig til at finde de kostbare svampe. Hunden var meget utålmodig for at komme i gang og når den fik kommandoen "Søg" røg næsen ned til jorden. Når så hunden havde fundet en trøffel kradsede den i jorden med poten og satte sig ned og ventede på at vi kom derned. Der skulle nu graves og et lille stykke nede lå der den fineste trøffel.

"Trøffelhunden" i aktion

Der graves efter den fundne trøffel og hunden venter kun på belønningen

Her er den dyre svamp

Vola!

Der lyttes nøje efter det meget interessante emne.

Smagsprøver uddeles

Onsdag den 22. juni.

Nu var det blevet tid til at køre hjemover og vi fik tjekket ud fra Camping Le Pech Charmant, hvor vi havde haft nogle vidunderlige dage. Perigord-området og Dordogne-floden vil vi helt sikkert komme til igen og når vi er i området vil vi besøge denne charmerende og hyggelige campingplads igen. Campingpladsen er med i ASCI CampingCard ordningen.

Vi trillede nord på og da vi nåede Dijon valgte vi at lægge os ind på den ret uinteressante plads Camping du Lac Kir.

Tordag den 23. juni.

Herfra kørte vi videre op til Køln, som vi altid bare er kørt forbi på vejen hjem fra ferie. Vi havde lyst at tilbringe en dag i byen for at se domkirken med mere. Vi valgte campingpladsen Camping Berger, som ligger lidt syd for Køln og på Rhinens vestlige side.

En udmærket plads med restaurant, gode toiletfaciliteter og en dejlig eng ned mod Rhinen. Desværre var der lidt vådt og blødt på pladsen, men det havde vist regnet meget.

Camping Berger, syd for Køln

Fredag den 24. juni.

Vi tog bilen ind til centrum af Køln og kunne parkere i en stor P-kælder under domkirken, hvorfra man kunne gå lige op på Domkirkepladsen. Vi var selvfølgelig inde at se domkirken, som jo er ganske imponerende med sine dimensioner og pomp og pragt.

Domkirken i Køln

Indgangsparti til domkirken

De flotte søjler

Det var lidt regntungt, da vi besøgte Køln.

Der er mange måder at nyde sin øl på.

Lørdag den 25. juni.

Vi forsatte lørdag hjemover og med en enkelt overnatning på Kristanshåb Camping kørte vi søndag hjem til Sjælland. Ferien var nu slut og der skulle pakkes ud og oplevelserne skulle "fordøjes".

Al i alt havde vi haft en dejlig ferie.

Til forside