|
Sommerferie 2010 4 ugers skøn ferie i Schweiz, Italien, Østrig, Tyskland og Tjekkiet i juni 2010 Kørte km. 5283 Generelt: Vi havde i år valgt at holde ferie uden for højsæsonen, så vi kunne udnytte vores CCA -Campingcard og Campingcheque, som giver overnatninger til ca. 15 Euro på udvalgte pladser i hele Europa. Samtidig oplevede vi at der var god plads og generelt godt glidende trafik på alle vejene i alle landene vi besøgte. Vi var kun 2 gange ude for at campingpladser var optaget og vi oplevede at der var god plads i byer og seværdigheder i modsætning til de gange vi har ferieret i juli. Vejret har generelt været godt med forholdsvis lidt regn, nogle dage med dis og dage med skyer. Stort set alle dage har vi kunnet sidde ude og spise morgenmad og om aftenen har vi kunnet sidde ude under solsejlet uden at fryse. Dagstemperaturerne har, bortset fra et døgn ved Innsbruck, holdt sig mellem 20 og 26 grader, hvilket har været perfekt til at trave rundt i byerne undervejs. I beskrivelsen er der lavet links til forskellig relevant information på internettet. Nogle gange er det links til campingpladsernes, seværdighedernes og byernes egne hjemmesider. Andre gange linker vi til leksikonet Wikipedia's danske eller engelske sider, så det er muligt at læse facts om de besøgte steder. Derfor har vi holdt beskrivelserne af stederne på et minimum. Vi oplevede at parcellerne, som bekendt, på de italienske pladser generelt er meget små, men det gav ikke problemer med at få plads til vores 2,5 m. vogn, som med trækstang er 7,6 meter i længden. På to italienske pladser kunne vi kun få 2 ampere strøm !!! Mandag d. 31. Maj 2010: Vi fik pakket vognen færdig og kørte til Tønder Camping, som vi endnu aldrig har besøgt. Vi fik hurtigt tjekket ind med vores CCA -Campingcard kort, hvilket gør at en overnatning uden for højsæsonen kun koster 15 Euro for to voksne inkl. strøm og bad på de pladser som er med i ordningen. Tønder Camping er en hyggelig plads som ligger i gå-afstand til Tønder centrum med de smukke huse. Senere slentrede vi en tur rundt i byen og vi endte på Torvets Restaurant og Bistro hvor vi fik en veltilberedt kæmperødspætte med alt i tilbehør og dertil en liflig flaske Riesling. Betjeningen var noget af det sødeste og mest fleksible vi har mødt, så vi kan varmt anbefale restauranten. Vejret var solrigt og varmt. Tirsdag d. 1. Juni 2010: Vi kørte ned over grænsen ved Tønder og fulgte vejen skråt hen over mod Hamburg og som støder til A7 lige før Hamburg. En smuk og anderledes tur uden nogen særlig trafik. Derfra ned sydover til lige før Kassel, hvor vi kørte ned til Hann. Munden og ind på den lille campingplads Campingplatz Hann. Münden "Grüne Insel Tanzwerder" ,som ligger der på en ø mellem floderne Werra og Fulda.
Hann. Mündens flotte bygninger Münden by er meget smuk med dens gamle bindingsværkshuse, snævre gader og smøger. Det er 3. gang vi besøger byen, men det er første gang vi har fået travet hele byen igennem. Vi fik set den gamle stenbro fra 1309 som krydser Werra og turbåde der blev løftet op i slusen ved campingpladsen.
Den imponerende indgangsportal til Münden rådhus Det er også første gang at vi spiste i restauranten RATSBRAUHAUS HANN. MÜNDEN ,som ligger i rådhuskælderen. Det var en meget velsmagende buffet med mange forskellige retter og tilbehør. Dejligt øl og frisk betjening. Onsdag 2. Juni 2010: Turen gik videre sydover til Schaffhausen ved Rhinen. Da vi ankom til Camping Langwiesen på den sydlige side af Rhinen var der meget vådt, da det havde regnet en del. Vi blev ved indtjekningen advaret om at der kunne være blødt og bad os vise hensyn når der skulle manøvreres ind på pladsen, så græsset ikke blev pløjet op. Vi fik anvist en plads ved siden af et hyggeligt dansk par fra Billund. Campingpladsen ligger lige ned til Rhinen, som her strømmer meget hurtigt forbi. Selve græsarealet helt ned til floden er forbeholdt byens badende, da pladsen også fungerer som badeanstalt med omklædning m.m. til de der vil bade i Rhinen. Der ligger en del fastliggere, men de virker ikke dominerende. De sanitære faciliteter er fine, velfungerende og rene. Pladsen er med i Campingcheck-ordningen, så prisen var kr. 115 per overnatning alt inkl. Torsdag 3. Juni 2010: Det havde regnet om natten og det forsatte ud over formiddagen. Vi bestemte os for at køre en tur ud til den lille charmerende lille by Stein am Rhein, som ligger hvor Bodensee snævres ind og bliver til Rhinen igen . Selv om vi måtte opleve byen i regnvejr og under en paraply var byen en vældig stor oplevelse. De smukke gamle huse er dekoreret med de flotteste malerier og de gamle gader og torve belagt med brosten. Vi besøgte både et lille konditori, hvor vi fik lidt til den søde tand og en af de små butikker med hjemmelavet chokolade. Jo, vi blev fristet til at købe lidt af dette også.
Fra den flotte by - Stein Am Rhein
Stein Am Rhein Vi kørte derefter til selve Schauffhausen, hvor vi slentrede rundt i de hyggelige gågader. Der er utroligt mange guldsmedebutikker og urmagere, men Schweitz og ikke mindst Schaffhausen er jo også kendt får sine flotte og meget kostbare ure. Her var alle de eksklusive og dyre mærker repræsenteret. Der var også mange guldsmedebutikker og Dagrunn lod sig da også friste til at købe et Swarovski smykke. Det var efterhånden også holdt op med at regne, så det var sjovt at gå rundt og se på de mange butikker.
Schauffhausen Efter lidt god mad på en af byens mange spisesteder kørte vi ud til borgen Laufen, hvorfra Rheinfalls kan opleves på nærmeste hånd. Rheinfalls er Europas største vandfald, målt i vandmængder. Der strømmer om sommeren ca. 600.000 liter vand igennem hvert sekund - om vinteren væsentligt mindre.
Imponerende vandmasser
Man kommer tæt på ved Rheinfalls Ved Schloss Laufen er der rigelig med P-pladser og det koster 5 S.fr. pr. person at komme ind gennem den gamle borg og ned til de forskellige plateauer, hvor der er det mest fantastiske skue ned over det imponerende vandfald.
Udsigt fra mange platforme På de nederste platforme føler man næsten at man står under vandmasserne. Det er også muligt at sejle ud i specielle både nedenfor faldene og på den måde komme ud til en lille ø midt ude i vandfaldene. Dette prøvede vi dog ikke. Rheinfalls er absolut noget man bør opleve hvis man er på de kanter. Fredag 4. Juni 2010: Da vi stod op var det strålende sol og næsten skyfrit. Vi fik tjekket ud og betalte med et par Campingchecks. Vi kørte videre via Luzern videre til campingpladsen Obsee (ca. 700 moh.) ved den lille by Lungern. Pladsen ligger lige ned til den meget smukke sø - Obsee og fra campingvognen fik vi den flotteste udsigt til søen og et vandfald.
På vej i det smukke Schweiz I byen er der tovbane op til Dundel (ca. 1500 moh.) og derfra videre med en anden tovbane til Schonbuhl.
Vel installeret ved Obsee
Man belønnes med flotte udsigter når man vælger små veje.
Smuk natur i 1500 meters højde
Panoramaudsigt
Udsigt til campingpladsen Ud på eftermiddagen sad vi under solsejlet og så flere biler kører op af en vej som gik i zigzag op af den bratte bjergside og fandt ud af at det ville vi også prøve. Vejen viste sig at være ca. 2,3 meter bred, kraftige stigninger, mange meget skarpe hårnålesving og helt uden rækværk/autoværn. Flere steder var der flot udsigt ud over dalen og søen. Vi mødte heldigvis ingen modkørende, da der kun var få og små vigepladser. Vejen endte ved et smukt eng-område lige nedenfor mellemstationen for tovbanen. Da vi kom ned igen opdagede vi på kortet at vejen faktisk stod som spærret, men der var ingen skilte der oplyste om dette. Fruen havde nu dog fået nok af små bjergveje. Lørdag 5. Juni 2010: Vi havde besluttet os for at prøve at tage tandhjulsbanen op til Jungfraujoch – Europas højeste jernbanestation der ligger i næsten 3.500 meters højde (Link til Wikipedia). Vi kørte til den smukke tur til byen Grindelwald, hvorfra toget afgår. Grindelwald er en charmerende turistby både sommer og vinter.
Udsigt mod Obsee
På vej mod Grindelwald
Grindelwald Den ligger fantastisk smukt mellem de grønne skråninger med de hvide tinder øverst. Lige meget hvor man retter blikket hen er der de flotteste panorama-udsigter.
Området ved Jungfraujoch
Oversigtsplan over station og seværdigheder ved Jungfraujoch.
Turen til Jungfraujoch viste sig at være ret bekostelig med Ch.f. 162 per person - tilsammen godt 1700 danske kr. i den aktuelle vekslekurs, men nu havde vi besluttet os, så pyt - man er vel på ferie.
Tandhjulsbanen kører ind på Grindelwald station Toget starter i Grindelwald og stopper i den lille bydel Grund, hvor mange turister vælger at stige ombord. Toget kører så op ad de stejle jernbanespor op til Kleine Scheidegg, som ligger i 2061 meters højde for foden af Eigernordwand - den nordlige bjergvæg på bjerget Eiger. Konstant ser man de flotteste panorama-udsigter, som næsten kan tage pusten fra en. Vejret var solrigt, varmt og der var meget klar luft, så man kunne se meget langt. På turen fra Grindelwald og til Kleine Scheidegg kører toget for det meste i det fri - kun afbrudt af nogle få gallerier, som beskytter banen sten og sneskred. Det er også muligt komme til Kleine Scheidegg med en tandhjulsbane fra Lauterbrunnen.
Togskifte i Kleine Scheidegg
Fantastisk udsigt fra toget undervejs
Toget stopper et par gange undervejs, hvor udsigterne fra nogle gallerier kan nydes.
Udsigten fra et af gallerierne I Kleine Scheidegg skal man skifte til et andet tog som kører anden del turen op mod Jungfraujoch inde i en ca. 7 km. lang tunnel. Undervejs er der et par stop, hvor der er mulighed for at se Eigervæggen og senere Eismeer fra udhuggede rum med store panoramavinduer. Hele banen er fantastisk, specielt når man tænker på at den stod færdig i 1912. Læs flere facts her.
Helt på toppen - station m.m. ses til venstre.
Betagende panoramaer i alle retninger. På toppen ligger jernbanestationen også inde i bjerget og ud fra den går der gangtunneler og elevatorer til restauranter og et stort cafeteria, hvor vi fik lidt mad og drikke med flotteste udsigt man kan forestille sig.
Alle hygger sig i sneen
Fotografen selv har travlt med at "skyde" alle de skønne motiver. Af andre seværdigheder på toppen kan nævnes Ispaladset, plateauet med med gangstier med evig sne, Spinxen - som er en nyere bygning med store flotte udsigtsterrasser. Bygningen ligger endnu højere oppe end sne-plateauet, men der er nem adgang via en lynhurtig dobbeltelevator, der har en kapacitet til at betjene op til 1200 mennesker i timen.
Spinxen på toppen
Udsigtsterrasse på Spinxen
Flot solskinsvejr gør det hele smukkere. Solen stegte godt og det føltes ikke koldt, selv om der var ca. + 4º C ude på udsigtspunkterne. Vi kunne mærke at vi havde fået rigeligt med sol og var lykkelige for at vi havde husket solbrillerne.
Den evige sne
Udsigt til gletscher på nedturen Turen ned var mindst lige så smuk som turen op og det var spændende at se det hele fra en ny vinkel. Der var dog lidt ventetid ved togskiftet ved Kleine Scheidegg, som kunne fordrives med en dejlig is.
Det er svært at forestille sig at der ligger en jernbanestation under den snedyne.
På vej ned gennem det frodige alpelandskab. Bilturen fra Grindelwald og hjem til campingpladsen var også flot med de hvide bjergtoppe rundt os. Søndag 6. Juni 2010: Vi kørte den korte vej til den berømte Aareslucht i nærheden af Meiringen. Slugten er dannet ved at floden Aare har slidt sig ned i bjergene og dannet en til tider meget smal slugt. Nogle steder går man inde i nogle små udhuggede tunneler og andre steder på gangbroer, som er boltet ind i bjergsiderne. Det er en meget spændende og anderledes oplevelse. Det koster en smule at komme ind, men oplevelsen er det hele værd. Man er ca. en halv time om at gå fra den ene ende til den anden. Man kan for enden tage et lille lokaltog tilbage. (Man kan købe en såkaldt rundturbillet for 9 Ch.fr. per person). Efter turen i slugten kørte vi til campingpladsen via en tur i byen Brienz.
Man går på udhuggede hylder og broer der er boltet ind i bjergvæggen
Aareslucht er en flot oplevelse. Om aftenen begyndte det at regne voldsomt og det forsatte hele natten igennem. Vi var enige om at køre videre til Lugano søen næste dag og var lidt spændte på vejrudviklingen. Mandag 7. Juni 2010: Mandag morgen holdt det endelig op med at regne, men solsejlet måtte vi pakke sammen vådt og stoppe i en plasticpose. Vi tjekkede ud og betalte via CCA-ordningen (15 Euro pr. døgn). Campingpladsen havde været en god oplevelse med dejlige sanitære installationer, den unikke smukke beliggenhed ned til søen, den flotte udsigt og rolige omgivelser.
Camping International har små parceller. Vi kørte nu mod Lugano-søen via motorvejen ned gennem St. Gothard-tunnelen og ankom kl. ca. 14 til Camping International lige indenfor på den italienske side af grænseovergangen ved Ponte Tresa. Der var middagslukket, men vi fik besked om bare at køre ind og finde os en plads og så tjekke ind senere. Straks fik vi slået vores drivvåde solsejl op og det var lige akkurat at vi kunne være på den lille parcel. Små pladser er jo meget normalt i Italien, så vi måtte jo begynde at væne os til det. Bilen måtte vi parkere på en anden lille parcel og det havde jo nok ikke været muligt i højsæsonen, hvor der kan være fuldt belagt. Tirsdag 8. Juni 2010: Dagen brugte vi i byen Lugano og via den lille charmerende by Morcote hjem mod campingpladsen. Vi handlede lidt ind på hjemvejen og vi fandt ud af at supermarkedskæden Tigros i Italien havde flotte butikker og varer til rimelige priser. Dagligvarerne er en del billigere i Italien end i Schweiz.
Lugano i skyet og diset vejr
De fantastiske malerier i Chiesa Santa Maria degli Angioli-Lugano
Chiesa Santa Maria degli Angioli ser meget ydmyg ud udefra, men er rig på flotte malerier af bl.a. Bernardino Luini (1480-1532)
Et af de smukke torve i Lugano
Det smukke interiør i Cattedrale di San Lorenzo i Lugano
De stejle gågader i Lugano
Parco Civico, Lugano
Parco Civico, Lugano
Den lille by Morcote, Lugano Onsdag 9. Juni 2010: Vi kørte den flotte tur til byen Como ved søen af samme navn. Como viste sig at have et flot gammelt centrum med hyggelige gågader, torve og en del flotte eksklusive butikker.
Parti ved Como-søen
Idyl ved Como
Bilfærgen fra Bellagio Derfra mod nord til byen Bellagio hvor vi tog en lille færge over til Mennagio. Vejen langs Como-søen er en af de kønneste vi har kørt og kan varmt anbefales. Torsdag 10. Juni 2010: Nu manglede vi bare at køre en tur langs Lago Maggiore og vi kørte fra Monte Tresa til Luno, der ligger ved søens østlige bred og videre nordpå til Locarno. Locarno er en hyggelig by med mange smukke huse og et stort smukt torv, hvor der dagligt holdes marked med salg af antikviteter, nye ting, oste, kød og meget andet.
Det hyggelige torv i Locarno På torvet er der flere dejlige restauranter. Vi valgte at spiste frokost på en af disse i skyggen af deres store markise. Som i resten Schweiz er der en masse dametøjsbutikker, urmagere, juvelerer m.m. Vi kørte videre til Ascona, som vel nok er den mest eksklusive by ved Lago Maggiore. Der er mange fine hoteller ud til den flotte og ikke mindst stort set bilfrie promenade. Vi valgte at nyde eftermiddagskaffen her sammen med en dejlig sund og nærende isdessert.
Den hyggelige promenade i Ascona
Aftenbillede fra Lugano-søen. Hjemme på pladsen igen spiste vi under solsejlet, som vi pakkede sammen senere, da vi indtil nu havde haft regnvejr hver nat og havde tænkt at køre længere syd på næste dag. Fredag 11.juni 2010: Det havde igen regnet om natten, men vi havde jo pakket alt sammen og spiste derfor vores morgenmad i vognen.
Udsigt fra motorvejen ud over Middelhavet Vi fik vognen hægtet på og kørte via Varese, Milano, Genova og videre til CCA Campinpladsen La Sfinge ved Deiva Marina. Vi ankom allerede kl. ca. 14, men der var alt optaget. Det så ud til at mange hollændere havde fået samme ide. Vi kørte derfor videre til CCA-pladsen Mare Monti ved Sestri Levante, men her var der også fyldt op med hollændere.
Skyggefulde pladser på Camping River Vi havde svært ved at få vendt vogntoget, så vi forsatte ad nogle stejle veje op over et bjerg og mod CCA-pladsen River ved Ameglia i nærheden af havnebyen La Spezia. Her var der endelig plads og her var der stort set også kun hollændere. Vi fandt os en god skyggefuld plads og fik os noget mad. Køreturen var jo blevet noget længere end beregnet. Campingpladsen var faktisk en bedre plads end vi havde forventet, da vi kørte ad nogle små kringlede veje for at komme dertil. Lørdag 12. Juni 2010: Nu skulle vi ud at se den berømte nationalpark Cinque Terre – frit oversat betyder det de 5 landsbyers område. Vi havde talt evt. at tage en båd derud og så gå i land i de forskellige landsbyer, men da det var lidt diset ud over Middelhavet bestemte vi at køre i bilen ud til den første landsby Riomaggiore og så parkere der . Billetten til området kostede 9 Euro inkl. fri togrejse mellem de 5 byer. Riomaggiore viste sig at være en utrolig idyllisk og anderledes by med en stejl hovedgade ned mod havnen, hvor indbyggernes specielle små både lå på land.
"Hovedgaden" i Riomaggiore
"Parkeringsplads" ved havnen i Riomaggiore
Et farverigt skue i Riomaggiore
Riomaggiore - til venstre i billedet stien mod Manarola Efter en forfriskning ved havnen valgte vi at gå til den næste landsby Manarola (ca. godt 1 km.) Man går på en hylde helt ud til havet og den strækning kaldes også for Kærlighedsstien og det ses tydeligt da der rundt omkring langs ruten er placeret utallige låste hængelåse, hvor på elskende har skrevet deres navn og dernæst placeret låsen for at kærligheden skal bestå. Nøglen kastes derpå væk.
Vandrestien med Riomaggiore i baggrunden
Den udhuggede kærlighedssti langs Middelhavet
Kærlighedsbænken med de mange hængelåse
Overdækket sti Udsigten til landsbyerne, klipperne og Middelhavet er formidabel og ruten er meget let at gå. Manarola var også en idyllisk by, hvor der på hovedgaden og dens sidegader var placeret mange af de specielle små både.
Manarola
Vi kaster et sidste blik på Manarola bag os og er på vej til Corniglia
Smuk fauna langs stierne Turen til næste landsby – Corniglia valgte vi også at gå og igen var der mange flotte udsigtspunkter. Denne del var ikke så flad som den første etape og den var også noget længere. Sulten havde nu meldt sig og når nu vi var i en lille fiskerby måtte vi jo have Spaghetti Frutti del Mare og fandt en lille hyggelig restaurant på byens lille torv neden for kirken og maden var fantastisk god med masser af blå muslinger, kammuslinger, rejer, blæksprutter m.m.
Spaghetti Frutti del Mare er en fryd for ganen og øjnene
Udsigt fra Corniglia Vi valgte nu at tage toget (som med sædvanlig italiensk præcision var forsinket i 20 min.) til den sidste af byerne – Monterosso al Mare, som er kendt for sin meget smukke promenade ud til Middelhavet og en lækker strand. Her måtte vi så havde desserten – to store is-anretninger, som kun italienerne kan lave dem. Vi tog senere toget hen til bilen, som jo stod parkeret i Riomaggiore og toget var igen forsinket ca. 30 min. Vejret havde været flot hele dagen, men der var en del dis ud over havet. Det er smart at købe kombinationsbilletten til tog og nationalpark, da man så kan køre med toget så mange gange man vil, men stol ikke for meget på køreplanen. Søndag 13. Juni 2010: Vi pakkede hurtigt sammen og fik tjekket ud af campingpladsen og kørte nu mod Firenze. Første del gik sydover langs middelhavskysten og inden længe kunne vi se at området var kendt for sin forarbejdning af marmor. Langs motorvejen var der mange virksomheder med kæmpe arealer fyldt med store blokke af marmor, samt finere ting som var forarbejdet af marmor. Senere, da vi drejede østover og ind i landet, kørte på en strækning af sikkert mindst 20 km. gennem et område, hvor der på begge sider af motorvejen var planteskoler med træer i alle afskygninger – sylespidse cypresser, løvtræer, buske og mange klippet i kunstfærdige former. Tilsyneladende blev der her produceret træer og buske i alle størrelser til det meste af Italien.
Ikke meget plads til solsejlet i Firenze Vi havde kodet navigatoren til Camping Michelangelo, som ligger lige ved siden af den berømte Michelangelo-plads i Firenze, syd for floden Arno. På en eller anden måde viste den vej til det bagerste del af campingpladsen og ikke indkørslen, men takket være vi havde set på området på Google-maps fandt vi hurtigt indkørslen til campingpladsen. Pladsen er ikke med i ASCI campingkort-ordningen, så den er i den dyre ende af skalaen – hvad prisen angår. 36,5 Euro pr. døgn mod de 15 vi var vant til på CCA-pladserne, men placeringen med gå-afstand til centrum og den flotte udsigt over Firenze er unik. Vi blev anvist en lille plads på et hjørne, hvor der ikke var plads til solsejlet; men vi klarede det fint uden fordi campingvognen og de gamle oliventræer gav fin skygge. Igen kun 2 Amp. strøm. Efter lidt mad gik vi over på pladsens bar/pizzaria, hvor vi nød et glas koldt hvidvin på terrassen, hvorfra der er den mest fantastiske udsigt ud over Firenze by. Det gav os lyst til at gå ned til centrum. På det af campingpladsen udleverede kort over Firenze står der at det kun tager 5 min at gå ned i byen, men det er nok mere 15 min.
Udsigten fra Michelangelo-pladsen
Udsigten fra Michelangelo-pladsen med den berømte kuppel på katedralen Først gik vi op på Michelangelo Pladsen, som er det sted der giver den bedste panoramaudsigt ud over Firenze og det er en plads hvor der altid er masser af turister og busser. På pladsen er der også kopier af nogle af Micheangelo’s statuer bl.a. David. Pladsen er en hyldest til Michelangelo. Så gik vi ned af en masse trapper og stejle gader ned til floden Arno og videre ind over den berømte Vechio-bro, hvor der på begge sider kun er juvelerer og guldsmede. Videre langs floden ind mellem bygningerne til det berømte kunstmuseum Uffizi, hvor folk stod i lange køer for at komme ind og se de berømte kunstværker som Medici-familien har samlet gennem hundrede af år. Vi kom videre til den utroligt flotte plads – Piazza della Signoria med de flotte statuer og fontæne med bl.a. Neptun-fontænen og igen kopi af Michelangelos berømte David statue. Pludselig begyndte det at regne og vi søgte lidt tørvejr under hvælvingerne i Loggia dei Lanzi med de mange statuer. Pludselig hørte vi trompetfanfarer og trommer. Skrånende hen over Piazza della Signoria kom der nu et større optog udklædt i 1500 tallets farvestrålende klædedragter. Nogle i soldateruniformer med rustninger, hjelme og bevæbnet med lanser, armbrøster eller muskedonnere. Mange farvestrålende musikere med trommer og fanfare-horn og sidst i optoget kom der nogle dygtige fanebærere som svingede rundt med de farvestrålende faner og smed dem langt op i luften og greb dem igen. Et fantastisk skue, som samlede endnu flere mennesker på pladsen.
Optoget på Piazza della Signoria
Farvestrålende uniformer
Et fantastisk optog Efter at have set det flotte optog gik vi op af Via dei Calzaioli med de meget eksklusive butikker og videre til domkirkepladsen. Desværre var Domkirken og Dåbskapellet lukket på dette tidspunkt, men vi fik da set de flotte bygninger udefra. Specielt Domkirken er udsmykket så det faktisk er for meget og det viser sig at den overdådige udsmykning først er udført i 1800-tallet. Herfra gik vi ned mod Piazza di Santa Croce, som vi havde læst skulle være en hyggelig plads med skønne restauranter. Vi blev overraskede da vi nåede derned for pladsen var omdannet til en arena med tribuner lige foran kirken.
Flot show på Piazza di Santa Croce Her optrådte de festlig klædte mennesker der tidligere havde deltaget i optoget på Piazza della Signoria med tattoo, musik med mere. Vi returnerede nu til campingpladsen til lidt rødvin og gode oste.
Aftenfoto fra Piazza Michelangelo Da det blev mørkt gik vi igen op på Piazza Michelangelo, hvor vi fik ”skudt” nogle flotte aftenbilleder fra Firenze’s smukke ”skyline”. Mandag 14. Juni 2010: Vi stod op til et skønt solskinsvejr og efter morgenmåltidet gik vi igen ned til Firenze centrum. Vi gik igen over til Piazza della Signoria og beundrede de smukke bygninger og statuer.
David på Piazza della Signoria
Vi gik så videre til Piazza del Duomo - Domkirkepladsen, hvor vi løste billet for at komme ind og se det indre af den berømte Cattedrale di Santa Maria del Fiore. Indvendig er kirken knapt så dekoreret som udvendigt, men den store berømte kuppel er et syn værd.
Cattedrale di Santa Maria del Fiore
Filippo Brunelleschi's berømte kuppel
Spøjs ur i domkirken Vi ville nu over og se Battistero di San Giovanni - Dåbskapellet, som ligger for sig selv på den store flotte plads, men der var lukket frem til kl. 12. Vi besluttede derfor i stedet at finde den kendte markedsplads San Lorenzo og den var en oplevelse med utroligt mange markedsboder, hvor der blev solgt alt mellem himmel og jord – dog er der det største udbud af lædertøj og tasker. Vi fik øje på en stor hal og måtte ind at studere den og det var byens markedshal - Mercato Centrale med mange forskellige slagtere, oste- , vin-, fiske-, delikatesse- og olivenhandlere.
San Lorenzo markedet
Mercato Centrale med det rige udvalg af delikatesser
og skinker i alle afskygninger Alt så meget indbydende ud og vi var meget fristet til at købe vildt ind, men kom i tanker om at vi jo skulle se byen på gå-ben. Vi så dog noget vi ikke synes så appetitvækkende ud – nogle store hvide sager, der på afstand næsten lignende lammeskind. Folk købte lystigt ind af dem og slagteren skar dem op i små stykker. Vi blev enige om at det nok var ko-maver, men er ikke sikker. Hvis nogle af læserne her ved bedre er I velkomne til at skrive til os med en forklaring. Efter at have kigget på alle de dejlige madvarer synes vi det var på tide at få noget mad og vi bevægede os væk fra de store gader og fandt i en lille sidegade et lille hyggeligt trattoria, hvor vi fik kanin med svampesovs – en virkelig delikatesse. Mætte gik vi nu op til Domkirkepladsen og betalte for at komme ind at se Battistero di San Giovanni - Dåbskapellet, der nu var åbnet. Kuplen og svalegangene er dekoreret med de flotteste mosaikker fra ca. 1200. Vi så også de utroligt flotte Paradis-døre som blev bestilt i 1401 for at fejre, at pestepidemien var overstået.
Dåbskapellet i forgrunden og domkirken bagved
Den fantastiske mosaikkuppel i Dåbskapellet fra ca. 1200
Mosaikken er et betagende skue Efter dette gik videre til den gamle bro Ponte a Santa Trinita og gik over på den anden side af floden Arno. Her var der også en masse flotte huse, paladser samt en hel del antikvitetshandlere. Vi var efterhånden godt trætte i fødderne og vi ville ikke se kunst i Pitti-paladset, men bestemte os i stedet for at se den tilhørende park - Giardino di Boboli. Vi betalte derfor de 10 Euro det kostede, men vi blev meget skuffet. Parken virkede helt overgroet og var slet ikke holdt i de stramme linjer man kunne forvente. Alt var fyldt med ukrudt og vi følte os godt snydt for de tilsammen 20 Euro.
Kunst i Giardino di Boboli, som ellers ikke er noget at skrive hjem om.
Et sidste blik ud over Firenze Vi købte lidt lækkerier og lidt vin i campingpladsens udmærkede og ikke særligt dyre butik, som vi nød foran vognen. Tirsdag 15. Juni 2010: Vi havde besluttet os for at køre længere syd i Toscana og havde udset os campingpladsen La Chiocciola som vores næste destination. Pladsen er en CCA-samarbejdsplads, så nu kunne vi nøjes med at betale 15 Euro pr. overnatning igen. Vi kørte de små 100 km derned i et mageligt tempo, da vi havde rigtig god tid. Vi ankom tidligt og fik tjekket ind. Parcellerne her var jo kæmpe store i forhold til den sidste vi havde i Firenze. Ca. 90 m² med grønt græs, grønne hække, egen udslagsvask med vand og afløb og el-stander i hækken med 6 amp. strøm. Toiletfaciliteterne var ganske fine og rene. Der er også en lille butik, pizzaria og 3 svømmebassiner med dæksstole og parasoller. Alt i alt en dejlig plads som ligger i fredelige omgivelser. Efter vi havde installeret os og spist lidt frokost kørte vi til byen Montevarchi, hvor der lå et stort og flot COOP supermarked. Der er et kæmpe udvalg i alt og vi oplevede en fantastisk god kvalitet på deres ferske fødevarer. Da vi sidst, for en del år siden, var i Italien syntes vi at fødevarerne var dyre, men nu synes vi at f.eks. kød er en del billigere end i Danmark. Så der røg to store T-bonesteak ned i indkøbsvognen ( godt 900 g til ca. d.kr. 120), sammen med en masse friske grønsager, pesto, en pakke gode Toscana-pølser og selvfølgeligt noget af den gode vin fra området. Da vi kom hjem på campingpladsen blev der fyret op i grillen og de dejlige bøffer blev vendt nogle gange. En god flaske Vino Nobile fra Montepulciano blev trukket op og tilsammen blev et lækkert måltid Bistecca alla Fiorentina Onsdag 16. Juni 2010: Efter morgenmaden kørte vi mod Chianti området. Ad nogle små og smukke slyngede veje kørte vi via Bucine, Monte Calvo (838 moh.) og videre til den lille landsby Castagnoli, hvor vi tilfældigt opdagede et Vinotec.
Det flotte landskab i Chianti området
Idyl i Chianti
Chianti Classico's fremtid tegner lyst Derfra videre til Gaiole in Chianti og en lille afstikker op til det gamle kloster Badio Coltibuono, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Nu er klosteret omdannet til et eksklusivt hotel. Videre til Radda in Chianti og derfra til Greve in Chianti. Alle er nogle smukke byer og det er meget afslappende af slentre rundt i de små gader. Landskabet i Chianti er uendeligt smukt med sine bølgende bløde frodige bakker med vinmarker krydret med de hyggelige små gamle landsbyer. Torsdag 17. Juni 2010: Vi startede med at køre til Siena, som er en af de flotteste byer vi set. Byen er da også med på UNESCO's verdensarvsliste og er hovedstad i provinsen Siena. Vi fandt en P-plads på Piazza del Mercato lige bag det berømte rådhus. Piazza del Campo
Domkirken i Sienna To gange hver sommer afholdes på der en traditionsrig palio (et hestevæddeløb) på den centrale plads, Piazza del Campo. Piazza del Campo er også kendt for den muslingeformede stenbelægning der skråner ned mod rådhuset. Rådhuset inspirerede arkitekten Martin Nyrop da han tegnede Københavns Rådhus omkring 1890'erne, hvilket ses ganske tydeligt. Af seværdigheder i den smukke by kan bl.a. nævnes: Palazzo Pubblico - Rådhuset. Vi var ikke inde i bygningen, men hele atmosfæren på den skønne plads foran er fantastisk. Prøv at få plads på en af de mange fortovsrestauranter og nyd udsigten udover pladsen. Il Duomo – La cattedrale dell’Assunta - Domkirken med de fantastiske marmorgulve, en utrolig flot prædikestol, Piccolomini's smukke bibliotek
Domkirken med det flotte interiør
Berømte marmorgulve
Interiøret her er betydeligt flottere end i Domkirken i Firenze
Piccolomini's smukke bibliotek San Domenico kirken - Dominikaner kirken, som knejser på en bakketop. Kirken er påbegyndt i 1226 og er meget enkel i sin udsmykning både inde og ude. Via di Città, som følger Rådhuspladsen bue er en rigtig handlegade med flotte butikker.
Slagterne prøver at tiltrække opmærksomheden Vi nød en skøn middag på restauranten Antica Osteria da Divo, Via Franciosa 25-29. Ikke et af de billigste steder, men maden, interiøret og betjeningen var i topklasse. En god gourmetoplevelse.
Flotte Sienna
Rådhuset, som har givet inspiration til Københavns Rådhus
Sienna's smukke rådhus
Den centrale plads - Piazza del Campo De smukke gamle gader med deres nutidige mere eller mindre eksklusive butikker, restauranter og ikke mindst konditorierne med deres lækre panforte er så absolut et besøg værd og vi brugte i denne omgang en hel dag i Siena, men byen har endnu mere at byde på og det skal vi se næste gang vi besøger Siena. Fredag 18. Juni 2010: Vi satte kursen mod vinbyen og middelalderbyen Montepulciano, som stolt hæver sig over det smukke og venlige landskab på en limstensklippe 605 moh.. Byen er fyldt med gamle smukke bygninger og små smalle gader med bratte stigninger. Bl.a. bør man se Palazzo Comunale - rådhuset, Palazzo Tarugi og Cattedrale di Santa Maria som alle ligger på Piazza Grande øverst i byen.
På vej gennem Toscanas smukke landskab
Toscanas bløde bakker
Rådhuset i Montepulciano
Piazza Grande
Husk at kigge op
Udsigt fra Montepulciano
Husk at nyde de mange udsigtspunkter i byen Er man til gode italienske vine er Vino Nobile di Montepulciano et godt bud på absolut topvine for den kræsne gane. Vi er i hvert fald faldet for denne dejlige vin, som vi desværre først nu har fået smag for. Alle steder hvor man kan se ud over husenes tage er der de flotteste panoramaer ud over det fantastisk smukke landskab. Turen gik nu videre til den lille by Pienza: (link til dansk beskrivelse) (link til fyldig engelsk beskrivelse). Pienza er bl.a. kendt for sin produktion af de kendte fåreoste Pecorino Toscano, som får nogle af gaderne til at lugte af ost. Fra Pienza er der også flot udsigt over landskabet. Vi spiste middag lige uden for byen på en hyggelig restauration. Vi satte nu kursen mod Montalcino via den helt unikke og meget smukke dal Val d'Orcia, som er optaget på UNESCO's liste. Her er igen noget for vinelskere for den vidunderlige Brunello di Montalcino bliver dyrket og produceret her og det bærer byen også præg, da det vrimler med vinbutikker med et kæmpe udvalg af de flotte vine. Vinene er her faktisk lige så dyre som i DK, men det er en stor oplevelse at smage hvordan årgange og alder forandrer smagen. Man kan da heller ikke lade være med at købe et udvalg med hjem.
Parti fra den smukke Val d'Orcia
Toscanas smukke fauna
Montalcino hæver sig over landskabet
Hyggelig plads i Montalcino
Den prægtige borg i udkanten af Montalcino Vi vendte nu næsen hjem mod campingpladsen. Det havde været en længere tur, men landskabet er bare så flot at man bliver helt rørt. Lørdag 19. Juni 2010: Lørdag kørte vi igen til det store COOP supermarked i Montevarchi og fik provianteret lidt til turen nordover. Der røg selvfølgelig også nogle Brunello'er, Chianti Classico og Vino Nobile i indkøbsvognen. Til aftensmaden købte vi nogle lækre og billige kalvebøffer, som senere viste sig så møre at de smeltede på tungen. Ellers gik dagen med lidt oprydning og rengøring af vognen. Solsejlet blev pakket sammen, så vi kunne køre mod nord tidligt næste dag. Søndag 20. Juni 2010: Da vi stod op var vejret fint og vi fik tjekket ud og betalte de 15 Euro pr. døgn som CCA-kortet gav mulighed for. Igen billig og god overnatning på en dejlig plads. Vi kørte hurtigst muligt på motorvejen nordover og efterhånden blev vejret dårligere og til sidst regnede det en del. Trafikken var meget moderat, så vi kom hurtigt frem. Vi ville prøve at nå Seefeld, som ligger lidt nordvest for Innsbruck. Da vi nærmede os Brennerpasset var temperaturen nede på +6º C og på skråningerne over os faldt der sne. Vi forsatte mod Seefeld, hvor vi også var forbi i 2007. Denne gang fik vi kørt op af den rigtige vej til Seefeld. Det er den vestlige vej op til byen, da den østlige er forbudt for biler med anhænger.
Koldt og surt vejr i Seefeld, men campingpladsen er super. Vi fik tjekket ind på Alpin Camp Seefeld som også er med i CCA-ordningen. Det regnede forsat en hel del og temperaturen var stadig omkring 6 gr., så vi fik fyret op i centralvarmen og fik nydt lidt aftensmad. Alt var gråt, trist og man kunne ikke se ret langt på grund af skyer og tåge. I 2007 besøgte vi også denne plads og der var det flot vejr med den mest fantastiske udsigt mod bjergene fra pladsen. Campingpladsen er er fantastisk veludstyret og ejerne er vældig hyggelige. Mandag 21. Juni 2010: Vi fik betalt og kom os videre. Desværre var prisen her 15 Euro plus kurskat m.m., så prisen blev næsten ialt 20 Euro. Vi forsatte videre til Garmisch-Partenkirschen og hoppede på motorvejen i nordgående retning der. Vi forsatte videre op mod Prag, hvor vi havde håbet på at møde nogle fra den norske del af familien. Dette lykkedes desværre ikke, men Prag er jo altid et besøg værd. Vejret blev nu bedre og bedre jo mere vi nærmede os Prag. Vi besluttede os for Sunny Camp som ligger i udkanten af Prag i den sydvestlige del. Pladsen er også med i CCA-ordningen og ligger med gode forbindelser til centrum - både med bus og Metroen.
Heldigvis er vejret fint igen på Sunny Camp i Prag Da vi kom var der fyldt godt op, da en hollandsk autocamperklub afholdt et træf på pladsen. Campingpladsen har sin egen lille restaurant med rimelig god og billig mad og vi valgte at spise der. Tirsdag 22. Juni 2010: Vejret var også flot da vi stod op og vi valgte at tage med Metroen ind til centrum. Dagsbilletter kan købes i campingpladsens reception. Vi stod af lige midt i Prag centrum ved Náměstí Republiky og ind gennem det gamle krudttårn og videre ned til Staroměstské náměstí - byens gamle torv. Vi satte os på en fortovsrestaurant og nød et par store sorte tjekkiske øl, samt udsigten til torvet med de flotte gamle historiske bygninger. Der var som sædvanligt en masse boder og mennesker. Desværre var hele pladsen skæmmet af store pavilloner og storskærm på grund af VM i fodbold.
Det smukke gamle torv - desværre skæmmet af storskærm på grund af VM i fodbold
Det berømte ur
Altid liv i gaderne i Prag Vi slentrede lidt rundt i de hyggelige gader og kom så på at vi ville se den gamle jødiske kirkegård - Starý židovský hřbitov, som ligger i Prags gamle jødiske bydel. Kirkegården blev anlagt i første halvdel af det 15. århundrede og den ældste gravsten er fra 1439. Her foregik begravelser helt frem til 1787 og kirkegården rummer nu ca. 12.000 gravstene. Et meget specielt syn er det at se alle de gamle stene stå tæt sammen i et tilsyneladende virvar. Der er indgang via Pinkas Synagogen og man kommer ud ved Ceremoni Hallen (og Klausen Synagogen. Der kan løses billet der giver adgang til alle de jødiske historiske bygninger og man tager en hel del for dette.
Den gamle jødiske kirkegård
Gamle gravstene fra godt 300 års begravelser
De jødiske Ceremoni Hal Vi var efterhånden blevet sultne og i den nordlige del af centrum fandt vi et hotel med en dejlig gårdhave - Casa Marcello og med et godt tilbud på en 3-retters menu. Til prisen var maden ganske god og der var utroligt fredeligt at sidde i det smukke gårdhave. Vi slentrede videre og endte oppe på den imponerende Václavské náměstí - Wenzelspladsen, som går helt op til Nationalmuseet. Efter en god kop cappuccino og kage på den store gågade - Na Příkopě tog vi atter metroen hjem. Det var nu myldretid og togene var fyldt godt op fra centrum. Onsdag 23. Juni 2010: Efter morgenmad tog vi bussen ind til byen og stod af tæt på Hradčany, som ligger på et højdedrag vest for floden Moldau lige nord for bydelen Malá Strana. Her ligger Prags Borg - Pražský hrad, hvor den siddende præsident i dag har sæde. Bag ved borgen ligger den helt fantastiske St. Vitus Katedral med den enorme plads indvendig med 33 meter til loftet, se de imponerende mosaikker og det smukt udsmykkede St. Wencel Kapel. Se også den Gyldne Gade (Zlatá uliĉka), hvor en række små huse ligger, oprindeligt brugt af håndværkere, senere af kunstnere.
St. Vitus Katadralen
Interiør fra katadralen
Et af de meget smukke glaspartier
Panorama fra borgen og Domkirken Efter at have nydt den smukke udsigt over Prags gamle bydele og floden gik vi ned mod Karlsbroen, som stod færdig i starten af 1400 tallet. Igen slentrede vi rundt i de hyggelige gader og endte med at spise på Restaurant Svejk som har en dejlig gårdhave.
Karlsbroen
St. Vitus Katedralen set fra Karlsbroen
Han hang ind over gågaden sidst vi var i Prag og han er stadig ikke træt i armen Efter at have nydt endnu en god kop cappuccino og kage på Na Příkopě tog vi metroen tilbage. Ved metrostationen i Luka, tæt på Sunny Camp, ligger der et dejligt Tesco supermarked hvor vi fik handlet lidt ind til de næste dage. Generelt må vi sige at priserne i Tjekkiet stadig er meget attraktive, specielt når man bevæger sig væk fra de mest turistede områder. Torsdag 24. Juni 2010: Vi pakkede solsejlet sammen efter morgenmaden og fik tjekket ud af pladsen. Igen kunne vi nøjes med 15 Euro per døgn. Så vidt vi kunne regne ud var det billigst for os at betale i Euro, da prisen i koruna virkede noget højere. Pladsen er dejlig og ligger rigtig godt for ture i Prag og omegn. Vi kan helt sikkert anbefale pladsen og kommer helt sikkert der igen. Efter en del kø-kørsel (eneste kø-kørsel på hele ferien) for at komme ud af Prag kom vi endelig på motorvejen og satte kursen mod Berlin og Rostock. Ved Berlin undgik vi også bilkøer, så vi kunne holde en god gennemsnitsfart op mod Rostock. Vi havde besluttet os at tage en overnatning før Rostock og vi valgte Camping am See ved Alt-Schwerin, som også er med i CCA-samarbejdet.
Campingpladsen ligger lige ud til en stor sø Pladsen ligger ikke så langt fra motorvejen og lige ned til en stor sø. Der er meget fredeligt, da motorvejen ikke kan høres og der er en lille hyggelig bistro, der serverer god mad til rimelige priser. Fra pladsen er der en fantastisk solnedgang ud over søen. Toiletter og badefaciliteter er udmærket uden at være prangende.
Ikke alle palmer på Camping am See havde det godt, men lidt stemning gav de i varmen. Da vi ankom var det faktisk meget varmt og ikke en sky på himmelen, så der var helt sydenstemning på pladsen. Meget hyggelig og afslappet stemning på pladsen. Fredag 25. Juni 2010: Vi kørte nu den korte vej op til færgehavnen i Rostock og kunne efter kort tid køre ombord på den første færge uden at vi havde reserveret på forhånd. Endnu en fordel ved at holde ferie uden for højsæsonen. Vel i land gik turen hjemover efter næsten 4 ugers dejlig spændende ferie i afvekslende landskaber. Kig under campingpladser for at se vores vurdering af de besøgte pladser.
|
