|
Sommerferie 2008 4 ugers spændende ferie på Balkan arrangeret af Back To Nature Vi havde for langt tid siden meldt os på denne tur som var arrangeret af Addy og Gert Romme, der har mange års erfaring i campingture på Balkan. Vi skulle besøge Bosnien-Hercegovina, Slovenien, Kroatien og Montenegro, hvilket er lande vi aldrig tidligere har camperet i. Vi skulle af sted 16-17 vogntog og vi var lidt spændt på hvordan samværet med så mange mennesker skulle gå i længden. Vi har jo ellers altid ferieret alene eller med højst et til to hold venner. Samtidig var det første gang vi skulle være på campingtur i 4 uger. Men vi havde kastet os ud i det, da det var en enestående chance for at se hvad Balkan har at byde på. Nogle af stederne var der hjemmefra bestilt guide, så udbyttet blev bedst muligt. Vi vil igen benytte lejligheden til at takke Addy, Ruth, Gert og Hans for det store arbejde der er lagt i turen og vi vil også takke alle deltagerne for det gode humør, sammenholdet og måden at være på.
Fredag den 4. juli 2008: Hen på eftermiddagen startede vi hjemmefra fyldt med spænding og forventninger til turen. Vi kørte direkte til Gedser, hvor vi var booket på færgen til Rostock kl. 02.30 natten til lørdag. Vi mødtes med to andre vogntog og lagde os tidligt på aftenen til at sove en rasteplads lige ud til Østersøen på vejen ud mod fyret. Vi må sige at det turen tegnede godt, da vejret var fantastisk og det var næsten havblik. Lørdag den 5. juli 2008: Vi havde sat uret til ringe kl. 01.00 og vi fik hurtigt frisket os op. Derefter kørte vi ned på færgehavnen og blev tjekket ind. Sejlturen gik helt OK og vi fik købt lidt drikkevarer til turen sydpå. I land kørte vi hen til Autohof Rostock, Große Rampe 1, hvor vi fik er par ekstra timer på øjet. Hen af 8-9 tiden stod vi op og nu gik turen sydover mod rastepladsen/tankstelle Walsleben, hvor vi skulle mødes med de andre hold - blandt andet de hold der kom fra Jylland. Vi mødtes med alle de andre og det var rigtig hyggeligt at mødes med de mennesker man skulle være sammen med de næste 4 uger. Efter en tid hoppede vi på motorvejen igen og af sted gik det. Da de fleste havde navigator blev der kørt i meget små grupper. Vi kørte dog alene, da vi skulle skynde os til den første planlagte campingplads på turen, Camping Lichtenberg ved byen Hof. Her havde vi aftalt at mødes med Dagrunn's søster og svoger fra Norge. De var på vej nordover igen i deres autocamper og det var rigtigt hyggeligt at de ville køre ind på denne campingplads, så vi kunne mødes. Vi ankom tidligt og kunne få en plads lige ved siden af dem. Vi hyggede os sammen hele aftenen og der blev det ikke til meget sammenkomst med de andre på turen, men det er jo ikke hver dag vi kan mødes med familien. Camping Lichtenberg er en lidt speciel plads og er for det meste baseret på fastliggere, men forholdene er da helt OK. Campingpladsen ligger i et flot og kuperet naturskønt område. Søndag den 6. juli 2008: Efter en dejlig nats søvn og afsked med "nordmændene" var vi de sidste der forlod campingpladsen. Igen gik det sydover mod Østrig og det kørte bare, for både lørdag og søndag kører der jo ikke ret mange lastbiler på motorvejene på grund af forbuddet. I Leibnitz gik der lidt forvirring i turen, da man i sidste øjeblik havde ændret på hvilken campingplads vi skulle ligge på. Så nogle kom til at være på den oprindelige og nogle på den nye, men via mobiltelefonerne fik vi aftalt mødested for morgendagen. Vi og en del andre landede på Campingplatz Leibnitz. En flot campingplads med vandland og meget flotte toiletfaciliteter Her i Leibnitz var det næsten lummert, men der var dejlige skyggegivende træer på pladsen. Mandag den 7. juli 2008: Efter morgenmaden startede vi så turen mod Bosnien efter først at være samlet på en rasteplads i Østrig. Vi var nu meget spændt på hvor lang tid det ville tage at komme igennem grænsekontrollen til Slovenien, men det gik nogenlunde raskt. Turen gennem Slovenien og forbi Zagreb var ikke den største naturoplevelse, men ind imellem var der enkelte kønne områder. Ved grænsen ind til Kroatien var der mere kaos med lastbiler der holdt i lange køer på vejen, så det næsten var umuligt at komme forbi dem og frem til selve grænsekontrollen. Her blev der grundigt kontrolleret pas, registreringsattest og grønne forsikringskort. Turen gik nu videre til grænseovergangen til Bosnien og der gik det rimeligt hurtigt at komme igennem. Vejen forbi Banja Luka var dårlig og der var utroligt meget trafik. Langs vejen var der mange forfaldne huse og også mange nybyggede huse som så halvfærdige ud. Så vores første indtryk af Bosnien var ikke så godt. Efter Banja Luka begyndte vejen at gå gennem en fantastisk flot og frodig natur med bjerge, slugter og smukke floder. Vejen var smal, men i rimelig god stand. Trafik var der ikke så meget af. Senere kommer vi rundt gennem et sving og pludseligt er vejen spærret på grund af vejarbejde og vi blev henvist til at køre til højre ad en smal snoet vej, som der ikke var vist i navigatoren, men heldigvis var den på vores trykte kort. Nogle steder lå der klippestykker som var faldet ned på vejen, så man skulle være opmærksom. De landskaber vi kom igennem var bare smukke og til sidst nåede vi campingpladsen, som der var godt skiltet til fra vejen. På den sidste del af vejen havde vores førstehånds indtryk ændret sig helt, da landskabet var meget meget smukt. Autocamp Plivsko Jezero, lige uden for Jajce, ligger i et flot område ned til nogle opdæmmede vandløb og næsten lige uden for pladsen ligger der en masse gamle små vandmøller. Selve campingpladsen er faktisk ganske god med grønt græs, skyggefulde træer, gode toiletfaciliteter, god restaurant på pladsen og bom ved indkørslen.
Billede lånt fra campingpladsens hjemmeside Man fik ikke bestemte parceller, så vi fandt os en dejlig plads - ikke langt fra toiletbygningen. Efter lidt afslapning og et bad fandt de fleste af os sammen på pladsens restaurant og der fik vi rigtig god og billig mad.
Middag på campingpladsens restaurant Gert orienterede om morgendagens planer som omfattede guidet rundtur i den gamle kongeby Jajce med det meget smukke vandfald. Det var meningen at vi skulle have Lejla Kapetanovic som guide, men hun var blevet forhindret. Hun havde i stedet skaffet to nye guider - Benjamin og svenskfødte Linda - to meget søde unge mennesker. Tirsdag den 8. juli 2008: Linda og Benjamin mødte os ved en parkeringsplads i udkanten af byen og specielt Benjamin havde stor viden om byen. Linda, som talte svensk, var alle vegne. Tålmodigt hjalp hun med at holde sammen på alle os danskere, samt besvare alle vore spørgsmål.
De flotte vandfald i Jajce Vi besøgte en bygning, som nu var museum, hvor Tito i november 1943 holdt forsamling og udråbte republikken Jugoslavien. Senere gik vi til et udsigtspunkt, hvor der var god udsigt til det smukke vandfald ved byen. Så gik turen ind i byen og videre af stejle gader og stræder op til ruinerne af kongeborgen der knejser over byen. Der fra er der en fantastisk udsigt over byen og omegnen. På vejen ned fra borgen var vi alle på en hyggelig restaurant, hvor der blev serveret cevapcici, som er grillede okse- eller lammeruller i en stor bolle. Hertil skulle vi jo drikke bosnisk rødvin som var rigtig god.
På vej op til borgen i Jajce. Efter maden gik vi videre og så en underjordisk gammel kirke, hvor kun selve nedgangen var synlig over jorden. Derfra gik vi over til en lille bygning, som var bygget over et relief af ældgammel romersk solgud udhugget i en klippe. Bagefter fik vi handlet lidt i et supermarked og kørte hjem til campingpladsen og hvilede benene. Senere gik vi en tur til de gamle berømte små vandmøller der ligger i nogle strømfald næsten lige uden for pladsen.
De gamle små vandmøller ved campingpladsen Jajce havde været en god oplevelse og man fornemmede at man trods forskellig tro og baggrund igen kan leve i fred. Byen er meget smuk, selv om der stadig ses skudhuller og ruiner efter borgerkrigen. Onsdag den 9. juli 2008: Vi forlader campingpladsen ved 8.30 tiden og sætter kursen mod Ilidza - en forstad til Sarajevo. Turen går gennem nogle meget flotte landskaber og passerer Travnik, som er kendt for sine dejlige oste - kaldet Sir (ost). Vi passerer også Visoko, hvor en bosnisk amatørarkæolog Semir Osmanagić - bosat i USA, hævder at et 700 meter højt bjerg ved byen ikke er et bjerg, men en stor vaskeægte 12.000 år gammel pyramide. Han hævder at der findes yderligere 4 mere i nærheden. Han og mange frivillige er nu i gang med at udgrave bjerget. Eksperter ser med skepsis på hans teorier, men nogle af vores turdeltagere besøgte stedet og var vist rimeligt begejstrede. Turen til Camping Oaza i Ilidza er ikke så lang og vi ruller tidligt ind på campingpladsen, hvor vi finder en plads under et skyggefuldt træ.
Autocamp Oaza Autocamp Oaza ligger både tæt på butikker, byen Ilidza og tæt på nogle smukke grønne områder. Der er mange store skyggegivende træer og på pladsen er der også en udmærket restaurant. Toilet- og badefaciliteterne er noget gamle og simple, men fungerer da nogenlunde. Senere går vi sammen med andre ud og handler på det nærliggende marked, hvor der er stort udvalg af grøntsager, tøj og alt muligt andet. Undervejs bliver der tid til pivo - øl og det skal selvfølgeligt være en Sarajevsko, som laves i Sarajevo. Senere kommer vores guide Mirsad, som er bosnier og nu bosat i Maribo. Mirsad taler udmærket dansk og han skal følge os de næste par dage. Torsdag den 10. juli 2008: Næste dag kommer Mirsad og følger os over til en plads, hvor flotte hestevogne ad en flot kastanjeallé kører os alle til Svaneparken. For enden af alléen tårner Igmanbjerget sig op. Svaneparken er et grønt parklignende område, hvor floden Bosna har sit udspring. Vandet strømmer koldt, klart og rent ud af et hulrum og bliver hurtigt til vandløb og søer. Ved udspringet fylder vi vores vandflasker med det kolde klare kildevand. Stedet besøges af mange mennesker og der er boder med mad, souvenirs og piratkopier af CD'er og DVD'er.
Mirsad fylder flasker ved Bosna udspring Efter turen med hestevogn tilbage til byen var vi alle inviteret til kaffe hos Mirsad's "svigerinde" Vedlana, som bor i et rækkehus i Ilidza nær Camping Oaza. Vi blev modtaget i haven og nød kaffen i skyggen af træerne. Vi danskere synes det var utroligt at Vedlana ville invitere alle os på kaffe og var meget betaget af hendes gæstfrihed.
Kaffe hos Vedlana Torsdag aften var der arrangeret "Bosnisk grillaften" på campingpladsen og Vedlana, Vera og Mirsad med familie var inviteret. Først fik vi cevapcici, som campingpladsens udmærkede restaurant leverede. Stort alle de grills vi havde kunnet skrabe sammen var tændt og der blev grillet både lamme- og oksekød, hvortil der var en masse lækkert tilbehør. Desserten var store saftige vandmeloner.
Bosnisk grillaften Fredag den 11. juli 2008: Mirsad hentede os på pladsen og vi gik hen til Ilidza's sporvognsterminal. Sporvognen kørte via den berømte "Sniper Alley" ind til centrum af Sarajevo. "Sniper Alley" blev kendt under borgerkrigen 1992-1995, hvor snigskytter skød på alt hvad der rørte sig på gaden. Vi stod af sporvognen ved Principbroen, hvor Kronprins Franz Ferdinand blev skudt og dræbt af Gavrilo Princip. Dette attentat var startskuddet til 1. Verdenskrig.
Sporvogn fra Ilidza til Sarajevo Sarajevo ligger utroligt flot omgivet af bjerge på næsten alle fire sider og det var her serberne under borgerkrigen havde sine stillinger hvorfra de bombarderede byen ustandseligt. Der findes stadig mange ar i byen efter disse grusomheder, men i byen bygges og restaureres der på livet løs og byen ser ud til at være på vej mod tidligere tiders storhed. Sarajevo er med sine 100 moskeer og alle kirkerne en skøn blanding af orienten og vesten, som der næppe ses lignende andre steder.
Sarajevo med højderne i baggrunden
Sarajevo ligger smukt Vi gik op gennem det flotte orientalske marked hvor guldsmede, kobbersmede, blikkenslagere, saddelmagere m.m. har deres boder. Vedlana havde arrangeret at vi kunne få en rundvisning i det nye bosniske kulturcenter. Centeret bestod af en ny bygning med spejlglasvinduer og af et gammelt tyrkisk bad, som var flot restaureret.
Det bosniske kulturcenter i Sarajevo
Byen bærer stadig ind imellem præg af borgerkrigen Vi besøgte en restaurant, hvor vi fik "Burek" - en slags brød med enten ost (sir), spinat eller oksekød. Senere slentrede vi igen ned gennem markedet og videre på byens "strøg", hvor der er et fantastisk liv med fortovsrestauranter og flotte butikker. Da vi blev trætte i benene tog vi sporvognen hjem til campingpladsen igen.
Det flotte marked i Sarajevo Om aftenen spiste vi på campingpladsens restaurant, hvor der serveres god og billig mad. Lørdag den 12. juli 2008: Lørdag morgen kørte vi fra Autocamp Oaza mod Camping Mali Wimbledon ved Blagaj nær Mostar. I begyndelsen køres der op over Igman-bjerget via gode veje og man kan nyde det meget smukke landskab. Vi kører senere langs Neretva-floden og på bilens ude-termometer kan vi se at der bliver varmere og varmere. Vi er glade for at bilens klimaanlæg blev tjekket inden vi kørte på ferie. Vi har sat inde-temperaturen til 22 gr. og det er skønt.
Udsigt på turen mod Mostar Sidst på turen kører vi lige forbi Mostar videre til Camping Mali Wimbledon ved byen Blagaj. Da vi ankommer til pladsen ser vi at den er meget lille og helt uden skygge. Der er godt nok plantet nogle træer, men det tager en del år før de kan give skygge. Bade- og toiletfaciliteterne er nye og OK. På pladsen er der også et par tennisbaner og en lille bar. Temperaturen sniger sig nu op på 42 grader, så vi har sat solsejlet op for at få lidt skygge. Der er meget belejligt placeret et par kolde brusere ude på pladsen og de bruges flittigt af de overophedede danskere.
Camping Mali Wimbledon - uden skygge og +42 gr. Senere på dagen kørte vi ind mod Blagaj. Stedet, hvor Buna-floden springer ud, er helt specielt. Vandet vælter ud under en klippevæg, der går 200 meter lodret op. I 1600-tallet var en tyrkisk sultan så tiltrukket af stedets magi, at han beordrede et kloster opført. Klosteret tilhørte dervish-kulten, som er en retning indenfor islam. Den er nok mest kendt for at dens tilhængere søger en religiøs trance ved at snurre rundt i en karakteristisk dans. Kulten uddøde på Balkan, men eksisterer stadig i blandt andet Syrien og Tyrkiet. Udsigten fra klosterets balkon mod Buna's udspring er fantastisk flot.
Det gamle kloster ved Buna-flodens udspring
Buna-floden springer ud i en stor grotte Søndag den 13. juli 2008: Dette er dagen hvor vi skal tage bussen ind til Mostar. Vores guide kommer og henter os på pladsen og følger med i bussen ind til byen. Inde i byen mærker vi straks det orientalske islæt og byen har mange moskeer med knejsende minareter. Først ser vi en meget flot gammel moske og vi får lov at komme ind uden at skulle tildække bare skuldre, arme m.m. Den blev ramt under krigen, men er nu flot restaureret og der er kommet nyt tag på.
Vores friske guide fortæller om moskeen Vores guide fører os nu over til det gamle osmanniske Biŝćevića-hus som er bygget i 1635 og er et flot eksempel på osmannisk byggestil. Huset er fyldt med tæpper og gamle møbler og man føler sat mange år tilbage i tiden. På første sal bæres karnappen af 5 meter høje piller som står på klippebredden af Neretva-floden. Beboerne i huset er i familie med de der boede i huset for snart 400 år siden.
Den orientalske basar i Mostar
Mostar's berømte og smukke bro
Udsigt fra broen Vi går gennem den gamle basar Kujundiluk, hvor der kan købes tæpper, smykker, læderarbejder, kaffesæt og masser af andre souvenirs og videre ned til den "gamle" bro Stari most. Oprindeligt stod broen færdig 1566 og den blev bygget af osmannerne. Broen blev bombet og ødelagt i 1993. I 2004 stod den nye tro kopi færdig og den er et flot syn med sin hvælving ind over floden. På broen står der unge mænd som venter på at få penge nok af turisterne, så de springer de ca. 22 meter på hovedet ned i floden. I basargaderne er der mange små dejlige restauranter med skyggefulde gårde.
Unge mænd klar til udspring fra broen Så gik turen med bus tilbage til campingpladsen og senere på aftenen var vi en flok der kørte ud og spiste på en af de mange hyggelige restauranter ved Buna-flodens udspring i Blagaj. Mandag den 14. juli 2008: Så er der afgang mod Dubrovnik og bilens klima-anlæg må arbejde for at holde varmen ude. Vi passerer grænsen til Kroatien og kører gennem en frodig og frugtbar dal, hvor der dyrkes frugter m.m. i stor stil. Langs vejen vrimler det med små boder hvor man kan købe frugt, grøntsager, juice og meget andet lækkert. Længere fremme kører vi gennem området Neum, som er en smal stribe af Bosnien-Hercigovina der går helt ud til Adriater-havet. Vi kører sydover langs den smukke Dalmatien kyst ad snoede trafikerede veje og nyder de flotte panoramaer ud over det azurblå Adriaterhav. Lige før den nye højbro ved Dubrovnik kører vi ind på en rasteplads hvor vi har den flotteste udsigt over Dubrovniks havne og der ligger flere store krydstogtskibe med pengestærke turister.
Udsigt mod Dubrovnik Vores gode Garmin Navigator fører os sikkert ned gennem byen direkte til Camping Solitudo, som ligger nordvest for byens centrum. Ved indkørslen holder der allerede nogle af turdeltagerne og vi finder ud af hvilken afdeling af pladsen vi skal ligge på. Pladsen er ikke af den bedste standard og græs er der ikke meget af. Der er dog nogenlunde godt med træer så det er muligt at få lidt skygge. På den ene side af vejen ligger der nogle bassin-lignende anlæg som står og forfalder og ser frygtelige ud. Toiletfaciliteter er brugbare - uden at være overdådige. Pladsen ligger ikke langt fra en badestrand hvor der dagen lang sker en masse. Ellers er pladsens force at det er den campingplads der ligger tættest på Dubrovniks gamle centrum. Om aftenen bliver vi enige om at køre ind til Dubrovnik og spise. Vi sætter navigatoren til en P-plads lige uden for den gamle bymur og finder på den måde let frem. Her får vi den første forsmag på den smukke by med den store bymur. Vi går ned af trapperne på nogle af de smalle stræder og kommer halvvejs nede mod Stradun'en til en tværgående gade hvor det vrimler med skønne restauranter. Her får vi serveret dejlig fisk som er meget veltillavet. Efter det dejlige måltid når vi lige hjem og deltage på det daglige aftenmøde, hvor planerne for næste dag gennemgås og hvor der fortælles lidt historie om området vi er i. Tirsdag den 15. juli 2008: Tidligt på formiddagen tager vi alle bussen ind til centrum, hvor vi står på busholdepladsen uden for Pileporten. Dubrovnik tager sig fantastisk ud med den blå himmel, det blå hav og alle de røde tegltage. Tagenes røde farve er blevet mere rød efter bombardementet i 1991-1992, hvorefter det var nødvendigt at bygge huse og tage op på ny. Lige inden for Pileporten er Onofrio-brønden, som var byens oprindelige vandforsyning.
Stradun - Dubrovniks hovedstrøg
Udsigt fra bymuren Vi tager trappen op på bymuren og løser billet til at tage hele turen rundt. Oppe fra muren er der en fantastisk udsigt ud over havet, men også ud over byens spændende bygninger og gader. Turen oppe på muren er nok ca. 3 km, hvor det går op og ned af trapper.
Smukke gamle bygninger
Panorama over byen og Adriater-havet
Smalle stræder i Dubrovnik
Onofrio-brønden Efter hele turen rundt på muren går vi igen ned i byens gader, pladser og stræder. Senere finder vi en restaurant hvor vi spiser en god frokost. Da vi skal hjem tager vi en taxa og vi vælger en bil hvor chaufføren holder med lukkede vinduer, da det tyder på at der er aircondition i bilen. Onsdag den 16. juli 2008: I dag kører vi mod Montenegro (Crno Gora - de sorte bjerges land) og efter opkørslen fra Dubrovnik mod syd er der et rastepladser hvor der en flot udsigt ned over byen. Vi kører ad smukke, men også ganske trafikerede veje mod syd. Ved grænsen til Montenegro tager det en del tid at komme igennem og bl.a. skal man købe "miljømærket" til 10 euro.
Afsked med Dubrovnik Efter at være sluppet gennem grænsen er landskabet rigtigt flot og vi vælger at køre hele vejen rundt om den meget flotte Kotorbugt. Der går ellers en færge, men den venter vi med at tage til vi skal retur.
Den flotte Kotor-bugt Turen gå nu mod Budva hvor vi ifølge planen skulle ligge på en campingplads der hedder Autocamp Anton. Der er ingen der kender pladsen på forhånd. Da vi kommer til Budva er der ingen der kan finde campingpladsen og vi ser at flere af deltagerne vender om og kører tilbage. Så kommer der en SMS fra Gert, at der ikke er plads på Camping Anton og at vi skal køre lidt mod nord igen og tage ind på Camping Jaz.
Eksempel på svineriet på Camping Jaz - "Lossepladsen" Pladsen finder vi uden problemer og i receptionen (der ligner noget fra 50'erne) siger man at der er plads. Vi kører ind og der er pladser, selvom de ikke er noget at råbe hurra for. Hele campingpladsen lugter af kloak og der ligger affald overalt. Vi vælger sammen med en del andre at blive en nat, men nogle vælger allerede nu at køre tilbage til Kroatien, da de ikke kan lide pladsen. Vi er nogle stykker der navngiver pladsen "Lossepladsen".
Flot natur og en god strand ved Camping Jaz Ved pladsen er der en forholdsvis god badestrand og det er åbenbart den der får folk til at ligge her. Pladsen ligger naturskønt og kunne med lidt investeringer blive rigtig lækker. Vi, der bliver på Autocamp "Lossepladsen" vælger at spise sammen og der skal da også et par ekstra flasker god vin til at skylde maden ned med. De fleste er enige om at køre nordover til Kroatien igen næste dag, dog vælger to vogntog at udforske Montenegro lidt mere. Torsdag den 17. juli 2008: Vi skynder os videre mod Kroatien og denne gang tager vi færgen over Kotor-bugten, selv om det er lige før vi fortryder da der er lang ventetid. Sejlturen er meget smuk og man får set bugten fra nogle helt andre vinkler. Generelt, ud fra hvad vi har set, synes vi at Montenegro har en smuk natur, men at de roder en del. Langs vejene står der gamle udtjente bilvrag, der ligger dynger med affald, skrot m.m. og det trækker ned i vores indtryk af landet. Vi tror dog at man hen af vejen kan skabe et turistland der også tiltaler vesteuropæere, som jo nok er forvænte med lidt mere rengøring og service. Vi vil gerne en anden gang give landet en chance mere. Vi forsætter op mod Dubrovnik og vi har fået anbefalet en plads der hedder Autocamp Kupari i Mlini, men ved en fejltagelse får vi svinget ind på en lille plads der hedder Camping Porto - også i den lille by Mlini. Pladsen tiltaler os og vi slår os ned her sammen Gitte og Bent. Vi er nu foran vores tidsplan, da vi ikke skal være oppe ved Omis før lørdag den 19. juli.
Udsigt fra Camping Porto i Mlini Vi beslutter os for at slappe af og nyde strandene. Vi opdager at der her er nogle af de bedste badestrande vi har oplevet på turen.
Bosnien i baggrunden ved Mlini Vi går senere på en nærliggende hyggelig restaurant og bestiller en fæles stor fiskeanretning med blå muslinger, jomfruhummer, fisk, blæksprutter, sardiner m.m. Dette var rigtig lækkert og vi skyllede ned med en god lokal hvidvin. Fredag den 18. juli 2008: Igen bader vi og slapper af, men vi går også en lille tur langs kysten. Her ser vi det ene hotel efter det andet som står som udbrændte ruiner efter borgerkrigen. Man fornemmer at det her har været et ret eksklusivt ferieområde, med de flotte strande og hoteller. Specielt et af hotellerne ser ud til at have været flot. Ældre lave bygninger med hvælvinger, buer, store brede trapper og beliggende i den skønneste palme-allé. Man kan næsten forestille sig hvordan overklassen har nydt tilværelsen her.
Blomstrende agaver
Udbrændte hoteller i Mlini
Hvor kunne dette gamle hotel have været romantisk, men......
og det ligger ved denne flotte palme-allé
Lørdag den 19. juli 2008: Vi kører nu videre nord på ad kystvejen til Camping Galeb i Omis der ligger sydøst for Split. Da vi opdager campingpladsen i Omis er vi kørt forbi indkørslen og må køre videre til vi finder et sted på den trafikerede kystvej, hvor der kan foretages en U-vending. Vi tjekker ind på pladsen som er OK og som ligger ud til egen badestrand. Flere af turdeltagerne er allerede ankommet og vi finder os en OK plads. Desværre ligger der foran et ungt tysk par i en gammel autocamper og de mener de har lov at brede sig over 3 parceller. Det betyder at de har rigget en tørresnor og en hængekøje op på den plads vi skal ligge på og vil ikke fjerne det. Vi og et par andre placerer vognene alligevel og når tyskernes vasketøj hænger i vejen skubber det bare til side. Men det er jo ikke alle der viser hensyn på pladserne og det er ikke alle der er campister.
Camping Galeb i Omis I løbet af dagen hører og ser vi en del biler der kører med hornet i bund og flag ud gennem bilernes sideruder. Der snakkes om at det er på grund af bryllup at man kører sådan, men det tiltager kraftigt ud på aftenen. Senere finder vi ud af at man har arresteret Radovan Karadic, den tidligere leder af de bosniske serbere, og det skal fejres højlydt. Søndag den 20. juli 2008: Vi tager bussen ind til Split. Split er en spændende by der blev grundlagt af den romerske kejser Diocletian (230-316) som i år 295 begyndte opførelsen af et kæmpestort palads. Resterne af paladset udgør i dag kernen af Splits centrum og folk bor i huse som er bygget midt i ruinerne. Vi går ind gennem den sydlige port - Porto Aenea (Bronzeporten)
Diocletians palads som det menes at have set ud. Man kan stadig se hvilket stort anlæg det har været og utroligt mange dele af det oprindelige palads eksisterer stadigt. Blandt andet de fire porte og tre af fire store hjørnetårne. Der er også masser af søjler og hvælvinger. Inde på området ligger Diocletians Mausoleum som i dag er Sv. Dujam-katedralen og den har stort set bevaret sin oprindelige form.
Promenaden i Split
Huse er gennem tiderne bygget midt ruinerne af det romerske palads
Ruiner og huse i en skøn blanding
Ønsk hvad du vil... Ved den nordlige port Porta Aurea (Den gyldne port) står en statue forestillende biskop Grgur Ninski. Det siges at får sit ønske opfyldt hvis man rører ved statuens tå. Dette ses tydeligt da den er helt blankslidt.
Promenaden Interessant er også den smukke palmebeplantede promenade ud mod havnen, som med sine fortovsrestauranter indbyder til at hvile benene med lidt kolde drikke. Vi tog bussen hjem til campingpladsen igen. Mandag den 21. juli 2008: Vi starter på dagens korte etape til Camp Krka ved Lozovac. Vi vælger at køre på den nye flotte motorvej oppe i bjergene. Det koster lidt penge, men man sparer en del tid i forhold til at køre på de små veje. Camping Krka viser sig at have en helt ny flot toiletbygning, så den side af sagen er i orden. Værtsparret er venlige og hjælpsomme.
Camping Krka Efter lidt mad vælger vi sammen med Gitte og Bent i deres bil at køre til Sibenik. Sibenik er meget flot med sin naturlige havn, den flotte borg der knejser over byen og den smukke katedral St. Jacob, som er på UNESCO's liste.
Katedralen St. Jacob
Katedralen St. Jacob
Udsigt over Sibenik
Udsigt over Sibenik fra borgen Der er mange små stræder med trapper op og ned. Vi fandt en nyrestaureret klosterhave, hvor man i fred og ro kunne nyde lidt koldt at drikke. På vejen tilbage må vi ind om den lokale vinbonde og købe lidt god og billig vin. Tilbage på pladsen på det daglige møde starter det med at blæse og regne og vi må pakke os sammen under diverse markiser og paraplyer. Alle tager det med et smil da det er den første regn vi har oplevet på turen. Tirsdag den 22. juli 2008: Det er koldt og blæsende da vi står op. Dagrunn og jeg aftaler at vi kører til Zadar som planlagt og så må Krka nationalparken besøges en anden gang og vi skal jo også senere på turen besøge Plitvice søerne. Vi ankommer på Camping Borik hvor flere af vore rejsefæller allerede er ankommet. Vi får en dejlig plads næsten ned til stranden, men stadig i læ for den stærke vind der stadig blæser.
Camping Borik i Zadar Camping Borik ligger godt ned til egen strand og i gåafstand til det gamle Zadar centrum, men toiletfaciliteterne er elendige og utilstrækkelige. Ting der går i stykker bliver ikke repareret, rengøringen er meget mangelfuld. Det virker som om den østrigske hotelkæde, der ejer pladsen, kun tænker på at få flest mulige penge ind på pladsen og så senere lukke den for bygge hoteller på området. Om aftenen spiser vi på en nærliggende italiensk restaurant. Onsdag den 23. juli 2008: Dagen går med afslapning og ud på dagen kommer de resterende vogne fra Camping Krka og vore naboer er ved at rejse, så Gitte og Bent kan få en af de gode pladser ned mod stranden.
Uvejret trækker op Da vi er ved at lave mad først på aftenen trækker der et uvejr med regn op og vi sætter hurtigt Bent's solsejl op, så vi har læ og dejligt tørt. Det er dog køligt hele aftenen og tænk - vi må have lange bukser på. Torsdag den 24. juli 2008: Vi tager bussen ind til Zadar gamle bydel. Zadar er en meget spændende by og man mener den har været beboet i over 3000 år. Romerne har også sat sit præg på byen og der er ruiner efter et romersk forum Trg Zelina. De ligger foran Sv. Donat-kirken som er opført ca. år 810 og det er tydeligt at byggematerialerne er taget fra ruinerne af det romerske forum.
Den gamle havn i Zadar
Sv. Donat kirken Der er mange andre seværdigheder i Zadar bl.a. De fem brønde, flere meget gamle kirker, Sø-orgelet, som spillede højt da vi så det, der er Greeting to the Sun, som er et nyanlagt kunstværk med lys. Det skal ses ved solnedgang, men desværre fik vi ikke selv mulighed for dette. Der er også det store grøntmarked og under en af bymurene ligger der et fiskemarked.
Greeting to the sun - der lyser om aftenen
Der lyttes til vand-orgelet Vi gik langs kajerne hjem til campingpladsen og undervejs fik vi en dejlig frokost.
En af Zadar's berømte solnedgange Om aftenen var vi nede på stranden hvor vi nød en af Zadars meget smukke solnedgange. Fredag den 25. juli 2008: Skulle være til lidt afslapning og Dagrunn ville servere lammesteg for Gitte og Bent. Desværre var det ikke helt så ligetil at skaffe lammekød i Zadar og vi besøgte flere butikker, men uden held. Til sidst kørte ind til markedet inde i den gamle bydel og der lykkedes det at købe det sidste de havde der. Men vi fik lavet en god middag ud af det. Lørdag den 26. juli 2008: Foreningen (BTN) har arrangeret en heldags sejltur med forplejning ud ved Kornati-øerne, som er er stor ø-gruppe der dækker over 300 km². Øerne består af sandsten og er uden ferskvand.
Den stolte skude Fazanka som vi skal tilbringe en hel dag på Vi går ned til havnen, hvor skibet skal hente os. Snart kommer skibet, hvor der også er andre turister, og tager os ombord. Vi får plads på det øvre dæk, hvor der er god skygge og luft, og der blev i løbet af formiddagen serveret en sandwich-bolle, orangeade og en stærk dram.
De meget særprægede øer
Skibet har lagt til og nu skal der bades i saltsøen
Den salte badesø
Stejle klipper Vi passerer nogle smalle passager mellem øerne og vi har den flotteste udsigt over de meget smukke og særprægede øer. Efter en længere sejltur lægger skibet til en ø, hvor der er en saltsø og der skal der bades. På øen går en masse æsler frit omkring og tigger om mad hos turisterne og der er en også en lille hyggelig restaurant. Bag den går der en sti stejlt opad og deroppe er der en flot udsigt ud over havet og nogle bratte klipper.
Efter badningen er der ombordstigning igen og skibet sejler nu på ydersiden af øerne, så de samme stejle klippesider kan ses fra søen. Så sejler skibet indenskærs igen og lægger senere til i et smalt stræde. Her får serveret en grillstegt makrel og en grillstegt kotelet - sjov blanding, men smagte faktisk dejligt. Hertil fik vi rigelig vin ad libitum.
Spisning ved et smalt sund Derefter sejlede vi direkte til Zadar. Om aftenen var turens deltagere
blevet enige om at turen skulle slutte med en afskedsmiddag på
campingpladsens restaurant. Af flere forskellige årsager var der flere
af deltagerne der havde lyst til at køre hjemover nu, så Gert havde
aftalt en specialmenu med chefen på restauranten. Søndag den 27. juli 2008: Dagen gik med lidt afslapning, vi fik handlet lidt og om eftermiddagen kørte vi ud til den gamle idylliske kongeby Nin.
Kongebyen Nin
Sv.Kriz
Gammelt romersk tempel i Nin Nin er en dejlig lille kystby. Byen ligger kun 17 km. nordvest for Zadar. Under de senere kroatiske herskere var Nin hovedby og bispesæde. Den lille kirke Sv. Kriz fra 800 tallet er en af de bedste bevarede gamle kroatiske kirker. Der er endvidere flere seværdigheder fra romertiden i denne lille by bl.a. ruiner fra et tempel. Ved Nin indvinder man også i store bassiner salt fra Adriater-havet og lidt uden for byen sælges der i butikken på fabrikken mange forskellige saltprodukter. Spisesalte, badesalte, duftsalte m.m. Senere var vi tre par der gik ud og spiste noget lækker mad. Da vi kom tilbage opdagede Eva og Carl-Erik at der havde været indbrud i deres autocamper og fik det anmeldt i receptionen. Politiet dukkede hurtigt op og tog det meget seriøst og tilkaldte senere fingeraftrykseksperter. Carl-Erik fandt en ret ny nøgle bag sin camper og politiet fik denne. Efter vi er kommet hjem har fået at vide at politiet fandt tyven og det viste sig han boede på pladsen i et mobilhome. Han var ikke kroat, men vist nok tysker. Tyvekosterne fandt man også og Carl-Erik fik at vide de ville blive sendt til ham i Danmark. Mandag den 28. juli 2008: Om morgenen fik vi sagt farvel til de der skulle hjemover og vi var nogle enheder der, som planlagt, ville besøge nationalparken Plitvice Jezero. Vi kørte ad motorvejen længere nordpå og kørte fra mod nationalparken.
På vej ad de smukke kroatiske motorveje Oprindelig skulle vi have ligget på Kamp Korana, men Gert havde sagt at de sanitære installationer ikke var de bedste og da vi havde levet med camping Borik's elendige servicebygninger valgte vi i stedet Kamp Borje. I følge ADAC's campingbog var pladsen helt nyrenoveret og det viste sig at holde stik. Begge pladser ejes af Nationalparken Plitvice Jezero.
Camping Borje Kamp Borje er en fantastisk dejlig grøn og frodig plads med flot natur omkring sig. Pladsen har turen flotteste toilet- og badefaciliteter, egen restaurant og et venligt ung personale.
Naturcamping på Camping Borje Vi var 4 enheder fra den oprindelige gruppe på pladsen og vi hyggede os bl.a. med fælles mad og drikke. Tirsdag den 29. juli 2008: Vi kørte tidligt op til Nationalparken og fik parkeret før der kom for mange folk. Vi valgte den store tur og gik ned til et stoppested hvor store traktorer med anhængere kørte folk op i begyndelsen af søerne.
"Bus transport" af de snoede veje Vi gik nedover mens vi nød det utroligt smukke frodige landskab og de mange helt klare søer med de mange fisk. Det sværmende med vandnymfer og guld- og sølvsmede.
Vi lader billederne tale for sig selv...
Senere nåede vi et færgested hvor færgerne sejlede over en sø. På den anden side købte vi ægte grillede kyllinger (grillet ved bål) og lidt at drikke. På turen videre var der stadig masser at se og efterhånden var vi lidt møre i benene, men det havde været en dejlig tur. Aftenen tilbragte vi i en nærliggende restaurant med grillet svine- og lammekød. Lammekødet var desværre ikke af det bedste. Onsdag den 30. juli 2008: Vi kørte fra campingpladsen nordover mod Karlovac og videre til Østrig. Her skiltes vi med de tre andre vogntog, da de ville til Salzburg og der var vi sidste år.
Camping Nibelungen - idyllisk plads ved Donau
Vi kørte op mod til Camping Nibelungen, som ligger helt ud til Donau i Wesenufer ved Passau. En dejlig rolig og smuk lille plads. Torsdag den 31. juli 2008: Vi kørte længere nordover i Tyskland og fandt en lille hyggelig campingplads Camping Rehbocktal mellem Meissen og Dresden.
Camping Rehbocktal mellem Dresden og Meissen Fredag den 1. august 2008: Vi kørte tidlig ind mod Dresden og parkerede i en underjordisk P-kælder i nærheden af Frauenkirche. Dresden er en flot by og det er første gang vi besøger byen. Alle de flotte huse der er opført efter originale tegninger af de oprindelige, samt de restaurerede flotte gamle bygninger er en tur værd.
Flotte Dresden
Selv Trabi'erne er blevet større i det tidligere DDR
Domkirken i Meissen
I af de hyggelige pladser i Meissen Se evt. mere her: Link Senere kørte vi mod Meissen og det blev varmere og varmere. Til sidst endte det med kraftigt torden og regnvejr. Senere på aftenen spiste vi en dejlig middag i en restaurant der ligger i en 300 år gammel vinkælder i Meissen. Lørdag den 2. august 2008: Vi kørte tidligt fra pladsen og turen op til Rostock forløb uden problemer. Vi var hjemme kl. ca. 23.00 lørdag aften. Generelt: Turen har været en fantastisk oplevelse og samværet med så mange mennesker har været over al forventning. Gerts planlægning har generelt været god og han har en stor viden om Balkan. Det har også været en speciel oplevelse at have guider i de tre byer i Bosnien-Hercegovina, samt at være på besøg hos folk privat. Det gør at man kommer tættere på seværdigheder og mennesker. Vi har kunnet se hvor meget borgerkrigen har sat landene tilbage og se hvor store værdier der er blevet ødelagt. Men også glædeligt at se landene har viljen til at komme videre og bygge værdierne op igen - og de er godt på vej. Vi må nu bare håbe at man har lært af krigen, så freden består fremover. Som der stod på en mindetavle på det gamle bibliotek i Sarajavo, som serberne en nat i august 1992 satte ild til og dermed brændte over 2 millioner bøger og andre nationale klenodier: Do not forget, remember and warn !
Vejret har også været fantastisk. Et par dage med lidt byger og blæst, ellers har det været flot og varmt hele tiden. Endnu engang tak til arrangørerne og alle deltagerne på Back To Nature's lille balkantur. Vi er sikre på at vi tager til Balkan igen.
|
