Påsken 2012 i Lübeck, Tyskland Campingplatz Lübeck-Schönböcken fra d. 3. til 9. april 2012
Pladsen ligger i forstaden Schönböcken med rigtig gode tilkørselsforhold fra motorvejen. Pladsen er forholdsvis lille, har en lille butik og en lille velfungerende servicebygning, som var ren og pæn - trods mange gæster i påsken. Lige uden for pladsen afgår og ankommer der bus med forbindelse til Lübeck centrum. Pladsen kan vi varmt anbefale, når besøget gælder at se Lübeck Altstadt. Tirsdag den 3. april 2012: Vi havde i god tid bestilt plads på Rødby - Puttgarten overfarten og vi tog det stille og roligt på turen mod Rødby. Vi holdt et lille break på Farø og nød den smukke udsigt til broen.
Forår på Farø
Farøbroen Vejret var dejligt og flere af de vilde frugttræer stod i fuldt flor. Vi ankom dog i god tid og kom med en afgang tidligere. Bæltet var næsten havblik, så turen med færgen var en fornøjelse. Efter færgen kørte vi direkte til campingpladsen, som vi fandt uden problemer takket være Archies gode POI'er til vores Garmin Nüvi 3490T. Vi fandt en god og plan plads i nærheden af servicebygningen. Vores norske familie kom lidt senere i deres autocamper og gensynet blev fejret. Onsdag den 4. april 2012:
Lübecks berømte vartegn Holsten-Tor Næste formiddag tog vi alle bussen ind til centrum ( se fartplan her ), hvor vi stod af på Sandstrasse - lige ved Markedspladsen og det flotte gamle rådhus. Et af de første steder vi besøgte var den meget store og flotte Marie Kirke, som er Tysklands tredje største kirke. På kirkegulvet , under et af de store tårne, ligger de gamle knuste kirkeklokker, som styrtede ned fra tårnet under et stort allieret luftangreb på Lübeck i 1942.
Marie-kirkens flotte og høje spir
Marie kirken
Kirkeklokkerne, som ligger hvor de faldt, ligger som minde for luftangrebet på Lübeck i 1942 Efter besøget i kirken gik vi videre rundt i de hyggelige gader med deres særprægede gavlhuse og toppede brosten. Vejret var ikke helt i top, men det dryppede en smule.
Idyl i de små gader Vi gik af de små gader til Heiligen Geist Hospital, som er grundlagt i 1242. Det var i brug som alderdomshjem frem til 1970. I den store hal bag indgangen kan man se de små "celler", som de gamle boede i. Hospitalet er et besøg værd.
Salen inden for indgangen Efter besøget fandt vi til højre for hospitalet restauranten Kartoffelkeller, hvor vi alle nød et skønt måltid mad under skønne gamle murede hvælvinger.
Restauranten Kartoffelkeller under Heiligen Geist Hospitalet
Restauranten Kartoffelkeller Torsdag den 5. april 2012:
Sct. Pertri Kirke Torsdag gik turen igen med bussen til Altstadt og her tog vi en lidt anden rute. Vi stod af ved Holsten-Tor og gik til højre videre langs kanalen. Undervejs var vi inde at se flere af Lübecks baggårde. Gänge, som de kaldes. Det er baggårde med små hyggelige huse som er bygget bag de større huse ud mod gaderne. Ofte er der kun en smal port eller Gang, som det hedder, ind til husene. Gangen er nogen gange så små at man må dukke sig for at komme ind i gårdene.
Byhus med en "Gang" ind til baggården Vi forsatte til Lübeck Domkirke, som er grundlagt i 1160. Kirken er ganske stor og imponerende, men ikke så stor og flot som Marie-Kirken.
Det moderne orgel i Domkirken blæste flot musik ud i kirken.
Interiør i Domkirken
Lübeck Dom Vi gik videre og fandt værtshuset Im Alten Zolln, som er Lübecks ældste værtshus (1589). En rigtig knejpe i ordets bedste forstand. Vi fik i første omgang lidt øl, men vi så at de lokale kom og spiste der, så vi bestilte også mad til sidst. Maden var utroligt velsmagende og virkede rigtigt hjemmelavet. Hertil et par store glas Rotspon, som er en rødvin af fransk oprindelse, men bragt til Lübeck og lagret i de kolde kældere. Frisk og kvik betjening.
En af byens hyggelige gader
Der blev sluttet af med kaffe og kage på Niedegger Cafe på Markedspladsen Fredag den 6. april 2012: Dagen var ren afslapning og blev brugt til at forberede Påskefrokost sammen med nordmændene. Vejret viste sig fra sin pæne side, så meget af maden kunne grilles udenfor. Første del af frokosten indtog vi da også udenfor, men det blev hurtigt koldt da det skyede til. Lørdag den 7. april 2012: Igen en dejlig afslapningsdag, kun afbrudt af en handletur i det nærliggende butikscenter og i Lidl. Søndag den 8. april 2012: Nordmændene skulle begynde hjemturen og vi fik sendt dem godt af sted. Vi tog senere på en lille bytur for at se nogle af de sidste seværdigheder. Vi startede med at gå op i Petri Kirken, hvor vi havde hørt der skulle være en flot udsigt over hele det gamle Lübeck. Vi var forberedt på at skulle kæmpe os op af stejle gamle trapper, men nej - i kirken var der den flotteste elevator som hurtigt bragte os på "toppen".
Petri Kirken
Holsten Tor - set fra Petri Kirke
Marie Kirken med Markedspladsen til højre
Set fra oven - det specielle tag på de nyere varehus på Markedspladsen
Lübecks huse fra Petri Kirken.
Lübecks rådhus set fra gå-gaden
Besøg hos Niedegger Marcipan, som bugnede med Påskeæg.
Trængsel omkring marcipanen Efter at have travet byen rundt sluttede vi af med at købe et udvalg af Niedeggers ædle marcipan og chokolade med os hjem. Mandag den 9. april 2012: Vi pakkede sammen og kørte til Bordershoppen i Puttgarden, hvor vi fik provianteret de mest nødvendige ting :o) og kom igen med en færgeafgang tidligere hjemover. Påsken havde været lidt kold, men ikke værre end lidt varme i vognen kunne kompensere for det. I Lübeck er der masse af seværdigheder og vi kommer da også sikkert igen. Slut |