Back To Nature Forårstræf Øst

den 30. april - 4. maj 2008

på Kragenæs Havn og Camping, Lolland.

Onsdag den 30. april kørte vi tidlig på dagen til Kragenæs Havn og Camping. Der var allerede kommet mange medlemmer, som havde slået sig ned på pladsen.

Vi blev hurtigt og effektiv tjekket ind og kom på plads på den tildelte parcel. Der var lidt blødt på pladsen, men det var fuldt forståeligt da det havde regnet kraftigt inden vi kom.

Det var dejligt at være tilbage på Kragenæs Havn og Camping. Vi kom der meget før i tiden, da pladsen var ret ny. Vi lå der ofte i for- og eftersæsoner. Det blev også til en del vintersæsoner som fastligger på pladsen. Det nye værtspar er meget behagelige og de har en meget flot standard på pladsen. Alt ser velplejet ud og de sanitære anlæg er fine og rene.

Torsdagen havde vi for os selv og vi dryssede rundt og hilste på nye som gamle campingvenner. Vejret blev fantastisk og det holdt sig hele weekenden.

Venter på færgen

Fredag var der arrangeret fælles cykeltur på Fejø og vi var da også en flok cyklister der stillede op på færgen over til Fejø. Vores formand Hans forklarede lidt og ruten. Derefter var det bare at bestige jernhesten. Først gik turen til Skalø - en lille ø som er forbundet med Fejø via en lille dæmning. Herefter var der nogle der kørte til Dybvig Havn for at forfriske os med en is efter det hårde cykelrace ;-)

Fejø
DDO©, COWI

Fejø

På Skalø

Herefter gik turen til Kernegaarden, hvor vi smagte på økologisk æblesaft og cider. Vi fik da også købt os lidt lammekoteletter til grillen. Herefter gik det hjem til campingpladsen igen, hvor der om aftenen var fælles hygge i Sejlforeningens lokaler ved havnen.

Lørdag var der arrangeret fælles cykeltur med naturvejlederen Klaus, som ved starten kunne fortælle en spændende historie om nogle biller han havde fundet i skoven. Så gik turen op til nogle gravhøje og en stor flot jættestue, som vi var nogle stykker der også måtte kravle ind og se.

Der studeres biller

Så kørte vi til Ravnsborg Borgruin, hvor Klaus igen kunne fortælle spændende historier om borgen og dens historie.

Ravnsborg Ruin

Så gik det ellers op af bakke til Birket Kirke, som er ganske spændende. Bl.a. er kirkeklokken placeret i et trætårn ved siden af kirken og på kirkegården ligger der to store gravhøje.

Birket Kirke

Klaus fortalte også den interessante historie om den meget sparsomme Signe Stub der endte med at oprette et legat som endte med at betyde en del økonomisk for kommunen.

Lolland blomstrer

Lørdag aften var der hygge med fælles grilning af medbragt kød og pølser ved Sejlforeningen.

Søndag var det tid til hjemrejse, men igen synes at træffet havde været en dejlig oplevelse: Campingpladsen var god, vejret perfekt, de arrangerede ture smukke og belærende og ikke mindst er det uformelle samvær med de andre medlemmer guld værd.

Forårsklædt Lolland