Back To Nature's Forårstræf Vest

Helnæs Camping i St. Bededagsferien

Torsdag d. 3. maj til søndag d. 6. maj 2012

Lidt om Helnæs Camping: Pladsen ligger meget smukt på Helnæs sydøstlige side og man har en fantastisk udsigt fra de fleste af parcellerne på pladsen. Man kan se at mange af fastliggerne og gæstecampister dyrker lystfiskeriet, som der er rigelige muligheder for på Helnæs.

Pladsen har nogle velfungerende pæne og rene servicebygninger. Der er en dejlig afslappet stemning på pladsen og generelt er der fred og ro. På pladsen er der en lille butik og da der er langt til den nærmeste dagligvarebutik kan den med fordel benyttes. Ejeren Eigil og personalet er friske og behjælpelige. I det ene hjørne er der en ret ny legeplads og der er moon-cars m.m. til børnene. Ellers er pladsen heldigvis uden gøgl og tivoli.

 
Vis stort kort

Torsdag: Vi kørte hjemmefra ved halv tolv tiden og efter passagen af Storebæltsbroen kørte vi den direkte linje fra Nyborg ned mod Helnæs. Vi lod Garminen bestemme og vi kørte af mindre og smukke veje sydvest over. Vejret var smukt og det sydfynske forårslandskab viste sig fra pæneste side.

Indkørslen til Helnæs Camping

Vi ankom kl. ca. 13 til Helnæs Camping og fandt os en dejlig plads med en flot udsigt. Flere af træfdeltagerne var allerede ankommet og nogle havde været der i flere dage, så vi måtte en runde rundt at hilse på alle vore BTN-venner.

Flot udsigt fra pladsen

Torsdag aften bød foreningen traditionen tro på varme hvede, som blev varmet på campingpladsens store grill. Vi havde lånt fællesrummet, så vi kunne side lidt lunt.

Varme hveder i "røg og damp"

Fredag /St. Bededag): Formiddagen gik med afslapning og hygge. Over middag var der arrangeret guidet tur i Bobakkerne, men desværre havde guiden "brændt" os af og ikke været til at komme i kontakt med. Preben måtte derfor overtage guidens rolle og det klarede han fint, med bl.a. gamle anekdoter m.m.

Bobakkerne ligger lige i starten af Helnæs, når man kommer kørende over dæmningen og er fantastisk flot med strande, stejle klinter og kuperede terræn.

Området ved Bobakkerne

Udsigt mod dæmningen

Motion til BTN'erne

Det smukke kuperede landskab på Helnæs

Lidt af den flotte flora på Helnæs

Bobakkerne

Udsigt fra Bobakkerne

Udsigten nydes en kort stund

Panorama fra Bobakkerne

Fredag aften var der fællesspisning/kaffe i fællesrummet og Charles leverede igen dejlig harmonikamusik til fællessangen.

Lørdag: Formiddagen var igen til fri disposition og nogle valgte at køre en tur på cykler eller i bil.

Udsigt fra campingpladsens indkørsel

Samling ved Helnæs Fyr

Over middag skulle vi en tur til Helnæs Fyr og Maden. Eigil (lejrcheden) skulle være vores guide begge steder. Vi startede ved Helnæs Fyr, hvor Eigil tog imod os på P-pladsen. Han fortalte lidt om fyrets historie og hvordan det fungerede i dag. Så blev døren låst op og vi motionerede igen - denne gang på fyrets trapper. Oppe fra fyret var der den mest fantastiske udsigt til alle sider.

Der blæste en frisk vind ved fyret

Enestående udsigt fra fyret

Fra fyret

Efter besøget i fyrtårnet kørte ud til en parkeringsplads helt ude ved stranden, hvor turen på Maden skulle starte fra. Igen fortalte Eigil levende om naturen og floraen på Maden, som oprindeligt var en gammel havbund. Eigil fortalte også om hvordan landbruget i dag brugte området og hvordan Staten ville frede mere og mere af området. Hvis vi var heldige ville vi bl.a. kunne se Maj-Gøgeurten ude på Maden. Det er en af vores mest almindelige orkidéer, men den er gået stærkt tilbage og findes nu kun hist og her i Danmark.

Udsigt til fyret fra stranden ved Maden

Vejret var blæsende, men solrigt

Maj-Gøgeurt i fuldt flor

OBS! - Maj-gøgeurt er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.

BTN'erne er flittige motionister

Lørdag aften var der, som traditionen byder, igen fællesspisning/kaffe i fællesrummet og Charles håndterede igen flittigt harmonikassen.

Søndag: Efter nogle dejlige dage i lidt blandet vejr, men hovedsaligt tørt og med sol, kunne vi pakke solsejlet sammen og vende næsen hjemover igen. Nu kan vi så glæde os til BTN-træf Øst i Kr. Himmelfartsferien. Træffet afholdes på Saltbæk Camping med bl.a. guidet tur på Nekselø.

Tak til dette års arrangører for et vellykket Træf Vest.

Storebæltsbroen - set fra Sprogø på hjemturen fra Helnæs.