BTN's generalforsamlingstræf på Fåborg Camping

2008

I weekenden 5. til 7. september 2008 var vi på Fåborg Camping til Back To Nature's generalforsamlingstræf. Vi ankom tidligt fredag eftermiddag og fik anvist en udmærket plads med udsigt over hele campingpladsen. Desværre var der ikke meget sol på parcellen på denne årstid, men alle kan jo ikke solpladserne.

Fåborg Camping

Vi har ikke besøgt pladsen før og det er lidt ærgerligt, da pladsen ligger lige uden for Fåborg med de smukke Svanninge Bakker som nabo. Pladsen er ikke særlig stor og der er en dejlig afslappet stemning. Toiletfaciliteterne, der ligger i en ældre staldbygning, er i top og der er meget rent og pænt. Personalet er venligt og imødekommende. Altså er pladsen lige noget for os ;-)

Svanninge Bakker

Lørdag formiddag var der generalforsamling i det nærliggende forsamlingshus i Diernæs og senere kunne man vælge mellem to vandreture - en lang og en kortere. Begge var guidet af naturvejledere. Desværre var vejret lidt lunefuldt med lidt byger.

Lørdag aften var der sædvanen tro grillet gris i forsamlingshuset. Denne gang var det hele svinekamme, som en slagter grillede på en stor rist. Kødet og tilbehøret var himmelsk, men desværre havde slagteren ikke helt regnet med hvor stor appetitten er hos campister , så der var desværre ikke helt nok.

Svanninge Bakker

Søndag skulle vi afregne inden kl. 10, men kunne ellers være der hele dagen. Så efter den officielle afsked med træfdeltagerne kørte Dagrunn og jeg ud i Svanninge Bakker, hvor vi gik en  dejlig tur. På tilbagevejen hørte vi musik og sang på en høj bag restaurant Skovlyst.

Afsked ved standeren

Vi så at der var samlet et stort hjemmeværnsorkester, sat nogle telte og stole op. Vi satte os og fik at vide den var den årlige Fynske Dag og at der var underholdning m.m.

Så vi satte os en times tid og blev underholdt med god sang og god musik, før vi kørte tilbage på campingpladsen og pakkede sammen.