Back To Nature - Forårstræf Vest d. 28/4 - 2/5-2010

på Bramslev Bakker Camping ved Hobro.

Onsdag 28/5-2010:

Vi ankom på Bramslev Bakker Camping ved 15.30-tiden og blev hjerteligt modtaget af indehaveren Jens Jørgen Vestergaard, som bød os velkommen og gav os alle vigtige informationer. Vi kun frit vælge hvilken af de frie pladser vi ville ligge på.

Lidt om pladsen:

Bramslev Bakker Camping ligger i et helt unikt smukt naturområde på nordsiden af Mariager Fjord.

Området blev fredet i 1934 og er et udsnit af de markante skrænter langs Mariager Fjord. Skrænterne og fjordens sidedale har fra gammel tid været benyttet som græsningsarealer. Formålet med fredningen var da også at sikre dette overdrevslandskab, der består af græs- og lyngarealer med tætte krat af enebærbuske.

 
Vis stort kort

Pladsens parceller er dejligt store og plane. De sanitære faciliteter er meget fine, funktionelle og rene. Brusebad er inkl. i prisen. Der er en afslappet stemning på pladsen og det er stort set kun naturens lyde man kan høre.

Ved indkørslen til campingpladsen ligger Restaurant Bramslev Bakker og der kan man side og nyde maden til en af Danmarks flotteste udsigter.

Torsdag 29/5-2010:

Vi havde fået anbefalet en meget smuk rute til en lille fiskerby Stinesminde og valgte at køre ruten i bil. Turen kan også anbefales som cykeltur, men desværre havde vi ikke cyklerne med.

 
Vis stort kort

 

Billeder fra den smukke tur til Stinesminde

 

Turen er fantastisk smuk og det anbefales at stoppe og nyde den flotte natur.

Derefter kørte vi til Hjerritsdal Vandmølle, hvor man fra en lille P-plads kan gå ned til den smukke vandmølle.

Ved den smukke Hjerritsdal Vandmølle

Senere var vi på handle til Hobro, hvor vi slentrede på den hyggelige gå-gade.

Om aftenen grillede vi lidt "snurrekød" - svinemørbrad omviklet med bacon og snurrende ved hjælp af motoren i kød-tangen på Cramer-grillen. Senere var der fælles kaffe og varme hveder i træfteltet. Det havde været et fantastisk flot vejr med sol og op til 21 gr. Herligt.

Udsigt over pladsen

Ægte BTN-camping

Fredag 30/5-2010 (St. Bededag):

Vejret var blevet betydeligt dårligere og vi deltog ikke i den fælles vandretur i nærheden af Fyrkat. Dagen gik med afslapning og om aftenen var der fællesspisning i teltet.

Lørdag 1/6-2010:

Kl. 10 deltog vi i vandreturen i Bramslev Bakker. Back to Nature havde som sædvanligt hyret en kyndig naturvejleder, som undervejs fortalte om området. Em meget smuk tur i det meget kuperede terræn. Vejret holdt sig nogenlunde den dag og var udmærket til gå-turen.

Guidet tur i Bramslev Bakker

Om aftenen igen hyggelig fællesspisning i teltet, med der blev hurtigt koldt at side da der blæste en kold vind.

Søndag 2/6-2010:

Udsigt over en lille del af Bramslev Bakker

Kl. 10 var der standernedtagning og efter dette fik vi i fællesskab nedtaget og pakket de to store party-telte. Efter ved middagstid at have sagt farvel til alle vendte vi næsen mod Sjælland igen.

Som altid havde det været et hyggeligt og afslappet træf på en vidunderlig campingplads i et fantastisk naturområde og med med hyggeligt samvær med en masse dejlige campister.