|
Uzbekistan - 1001 nats eventyr En eventyrlig tur med Vitus Rejser fra den 25. september til 3. oktober 2018  Uzbekistan Læs mere om Uzbekistan - klik her Tirsdag den 25. september: Vi var for ca. 3/4 år siden faldet for denne rejse til Uzbekistan, da Dagrunn havde læst en bog om byerne Samarkand og Bukhara. Samtidig var der på dansk TV en interessant udsendelsesserie om netop Silkeruten og nogle af de steder karavanerne passerede. På TV havde det været interessant at se de smukke byer og deres smukke gamle bygninger. De to byer Bukhara og Samarkend var vigtige stop på den berømte Silkerute, som gik mellem Kina og Europa. Vi kørte i vores egen bil ind til lufthavnen i København, hvor vi havde reserveret en P-plads på langtidsparkeringen. Vitus rejser havde oplyst at vi skulle mødes med den danske guide Michael Frederiksen, som skulle følge os på hele turen, i terminal 2 kl. 16.00. Vi fik hilst på de andre deltagere og opdagede at en af vore bekendte, Britta fra vores lokalområde, også skulle med. Vi fik udleveret vores billetter og fik derefter tjekket ind og afleveret vores bagage. Nu havde vi god tid i transithallen til de sidste små indkøb, da flyet Turkish Airlines til Istanbul først afgik kl. 18.40. Da flyet endelig lettede havde vi en meget behagelig tur med god servering og service af personalet. Vi landede i Istanbul kl ca. 22.50 og havde en times ventetid før Turkish Airlines fly mod hovedstadenTashkent i Uzbekistan. Vi var flere af deltagerne der nu havde regnet med at vi på den tur skulle proppes ind i et lille gammelt fly, men nej - flyet var næsten helt nyt og meget større end det vi fløj med fra København- igen høj standard og super service fra Turkish Airlines side. Flyet lettede til tiden kl. 23.55 og forløb stille og roligt til vi landede i Tashkent kl. 06.20. Det gik som en leg at få kufferterne udleveret og turen gennem paskontrollen gik også hurtigt med kontrol af pas og visum. Vores danske guide Michael mente det var rekord. Normalen var at der var meget bureaukrati når man skulle ind i Uzbekistan. Uden for ventede bussen og den søde kvindelige uzbekiske guide Chelin (håber jeg det staves). Turen gennem hovedstaden var ganske interessant og viste at Tashkent var en moderne by med mange biler og nyere huse. Stort set alle biler er hvide og af fabrikatet Chevrolet - der tidligere hed Daewoo og dette på grund af at mærket har fabrik i Uzbekistan. Der var også en del gamle sovjetbiler i traffikken. Bussen vi blev kørt i havde en god standard og var af et kinesisk fabrikat. Vi blev hurtigt tjekket ind på Hotel Uzbekistan, som stadig er en af Tashkents mest karakteristiske bygninger. Hotellet er bygget i typisk sovjetisk stil og åbnede i 1974. Hotellet trænger til en opgradering, da flere ting og installationer var i stykker på vores rum. Det var nu tid til en lur efter den lange natlige flyrejse.  Det bastante Hotel Uzbekistan Onsdag den 26. september: Efter en lur på hotelværelset og et bad var vi ved middagstid klar til sightseeing i Tashkent. På hotellet vekslede vi 200 dollars om til de uzbekiske SUM og selv om vi fik en del i store sedler så var det alligevel et større bundt sedler. Kursen er: 100 dollars er lig med 822000 SUM. Først blev vi kørt til en hyggelig restaurant hvor vi fik frokost bestående af salat, suppe, hovedret og kage med the til dessert. Maden kostede 50000 SUM og en øl 20000 SUM. Dvs. ca. 40 dkr. for maden og ca. 16 dkr. for øllet, som var rigtigt godt. Det uzbekiske bryghuset var selvfølgeligt ejet af Carslberg.  Første frokost i Uzbekistan  Hyggelig restaurant Efter et godt måltid blev vi kørt til det store monument som blev rejst for ofrene for jordskælvet i 1966. Monumentet starter med en revne i en firkantet granitblok som afgiver dato og tidspunkt for jordskælvet. Revnen bliver til en sprække der bevæger sig over til en kæmpe statue af en kvinde og en mand.  Det store monument i typisk sovjetisk stil  Blokken med tidsangivelse af jordskælvet i Tashkent i 1966 Vi blev derefter kørt ud til Khasti Imam komplekset, hvor vi så de religiøse bygninger fra det 15. og 16. århundrede  En af de flotte dekorerede kupler  Barak-Khan Madrasah  Den imponerende indgangsportal til Barak-Khan Madrasah  Flotte keramikarbejder dekorerer store dele af de smukke bygninger  Barak-Khan Madrasah med salg af kunsthåndværk Vi var også inde i en del af Hazrat Imam Moskeen, hvor verdens ældste bevarede koran er udstillet. Vi blev så kørt over til en park hvor vi gik op til et mindesmærke for Uzbekistans faldne i 2. verdenskrig i Sovjets tjeneste.  Det meget smukke mindesmærke for de faldne i krigene  Den evige flamme ved monumentet for de faldne Vi
gik videre til den store flotte uafhængighedsplads og derfra kørte vi
nogle gange med byens Metro med de flotte metrostationer efter
sovjetisk forbillede.  Storke bruges meget til dekorationer i Uzbekistan. Her ved uafhængighedspladsen.  En af de smukke metrostationer i Tashkent  Den travle metro. En ting som vi ikke er vant med derhjemme er at alle de unge mennesker i toget rejste sig da vi ældre mennesker kom ind.  En anden smuk metrostation  Amur Temur, den uzbekiske nationalhelt som levede i 1336-1405 og som underlagde sig store områder. Statuen er placeret på en stor plads lige neden for vores Hotel Uzbekistan. Om
aftenen var Vitus Rejser vært ved en middag på hotellets restaurant på
allerøverste etage hvorfra der var en flot udsigt over Tashkent.  Udsigt fra hotellets restaurant på øverste etage.  Om aftenen er hotellets facade omdannet til en stor lysreklame. Torsdag den 27. september: Vi var meget tidligt oppe da vi skulle køre med ekspresstoget Afrosiyob fra Tashkent via Samarkand til Bukhara.  Der er bygget flotte nye stationer til ekpresstogets passagerer  Ombord i ekpresstoget. De uzbekiske skinner er ikke lige gode alle steder, men toget var da oppe på 250 km/t nogle få gange.  Den flotte station i Bukhara Fra
stationen blev vi kørt i bus ind den gamle bydel i Bukhara og vores
hotel Malika lå lige i centrum af den gamle bydel. Hotellet var rigtig
dejligt og lå meget fredeligt. Værelser og bad var ny istandsatte. Ny
og støjsvag aircon på rummet, som var meget stort med bl.a. en
sofagruppe. Bukhara blev grundlagt i begyndelsen af vores tidsregning. Den kendes fra kinesiske skrifter omkring 400 e.Kr. I 709 erobrede
araberne både byen og dens opland. Beliggenheden på en parallel rute til Silkevejen havde på det tidspunkt gjort den til et vigtigt handels-
og kulturcentrum med handelsforbindelser både mod nord, øst og vest. Vand fra floderne Zeravsjan og Amu Darya er kanaliseret og bruges
til kunstvanding. Derfor er bomuld, silke, fødevarer og pelsværk (karakul) grundlaget for byens industri og håndværk. De gamle
kunsthåndværkstraditioner er bevaret i et vist omfang, og bl.a. guldbroderi
sælges stadig.  Vores hotel i centrum af gamle Bukhara ser ikke ud af meget udefra, men det er et super godt hotel med gode moderne værelser og bad.  Efter at være installeret på hotellet spiste vi frokost på en nærliggende restaurant.  Efter frokost gik vi videre anført af vore to dygtige guider til en af de gamle kuppelklædte markedsbygninger  Her lyttes der efter når Chelin og Michael fortæller om de dygtige miniaturemaleres kunsthåndværk  Overalt kan man købe håndbroderede duge m.m.  Folk i alle aldre deltager  Her på besøg hos en kunstner der væver silkeklæder  På besøg i Bukhara's synagoge i en sidegade i centrum. Denne hyggelige mand fortalte meget engageret om jødernes kår nu og før i tiden.  Del af den smukke synagoge.  På besøg hos en dukkemager  Chefen viser selv hvordan dukkernes bringes til live  Sjove dukker med personlighed  Midt i byen ligger der et vandbassin, hvor der er restauranter og kaffebarer rundt om. Rundt bassinet står er der gamle døde morbærtræer  Bassinet omgrænses af smukke bygninger  Her et brudepar foran Nadir Divan Begi Madrassa  Indgangsportalen til Nadir Divan Begi Madrassa. Bygningen blev opført i 1622 som herberg.  Facaden viser en fugl som flyver væk med det urene. Grisen symboliserer det urene.  Madrassaen tager sig smukt ud i det dejlige solskin  Vi vandrer videre på vores guidede tur i byen  Her på vej til en våbensmed  Her fortæller våbensmeden om sine sakse og knive  Bukhara's gamle bydel tager sig flot ud i den lave sol  Her en kobbersmed  Stort udvalg i silketørklæder og jakker  To kunstige storke pynter på markedshallens kuppel  Solen står lavt. Om aftenen spiste vi middag på hotellets dejlige tagterrasse. Fredag den 28. september: Morgenmaden spiste vi i hotellets særprægede, men meget hyggelige morgenmadsrestaurant. Kl. 9 var vi igen klar ved bussen, der skulle køre os rundt til nogle nye seværdigheder.  Den særprægede restaurant hvor morgenmaden indtages på Hotel Malika. Bussen
kørte os hele vejen rundt om Bukhara's gamle bydel til Samanid
Rekreationspark. Her startede vi med at se Ismail Samani Mausoleum som
er fra omkring år 900. Bygningen er en af Bukhara's ældste
seværdigheder og er ret interessant da den er bygget i en bygningsstil
der kom til landet med den arabiske invasion. Bygningen har 1,8 meter
tykke mure, som har gjort at bygning står så flot endnu i dag.
Bygningen er gravmæle for Ismail Samani, som var emir i
Saomonid-dynastiet.  Det smukke gamle mausoleum er bygget af mursten  Indvendigt er der mange flotte detaljer og bevis på at datidens murere var yderst dygtige  Kuplen er muret op af meget små mursten  I rekreationsparken findes der flere gamle bygninger  På gåturen videre gennem byen faldt jeg over denne lille charmetrold, som var iført dit fineste skrud  På gaderne mellem seværdighederne er man i gang med at lave nye fortove og vejbelægninger, da der skal være fint til turisterne.  Man er bevidste om turisternes betydning for Uzbekistan og søger for et der er flot. Vi gik videre
over mod en 1700-tals moske Bolo Hauz, som var bedested for Bukhara's
emirer og deres følge. Den smukke bygning fungerer også i dag som moske
i byen. Vandbassinet foran er ældre end moskeen og er et af de få
der er bevaret i Bukhara i dag. I hele byen er der kanaler som viser at
man er afhængig af vandet for at byen er så grøn og frodig. Bukhara er
jo en oase midt i Kizilkum ørkenen.  De smukke gamle udskårne træsøjler i facaden  En imponerende facade  Indgangspartiets flotte udskæringer og dekorationer  Loftet over indgangen  Der er lige så smukt inde i moskeen. For at komme ind måtte vi selvfølgeligt smide vores fodtøj.  Flot ser det ud når søjlerne spejler sig i bassinet foran moskeen.  Ark fæstningen Lige
på den anden side af en ringvej ligger Ark-fæstningen. Fæstningen har
ligget samme sted fra ca. år 400 og måske også tidligere i forskellige
udgaver. Dens nuværende udsende stammer sandsynligvis fra
500-tallet. Bag murene boede ca. 3000 mennesker i disse omgivelser isoleret fra omverdenen.En hel by med emirens huse, moske, regering, lagerrum, fængsel, henrettelsesplads, harem og tronstol. Anlæggets mure er 16-20 meter høje og det dækker ca 4 hektarer. Det meste af murene og flere bygninger er smukt genopførte efter tidligere tiders ødelæggelser. Se mere på denne side: https://www.bukhara-museum.org/ eller her: https://en.wikipedia.org/wiki/Ark_of_Bukhara  16-20 meter høje mure  Moskeen  Håndværker mejsler mønstre i et messing fad.  Moskeen  Igen flotte mosaikarbejder.  Indgang til kroningsgården.  Tronstolen i troningsgården.  Indgangen til troningsgården hvor folk kunne folk komme i audiens  Flotte kroge i det store anlæg  På vejen ud af Registanporten så vi denne skønhed i flotteste skrud. Sikkert en kommende brud,  Neden for de kolossale fæstningsmure. Porten til fæstningen ses til venstre.  Første kamel vi har set på turen  Arkens fantastiske mure  Man restaurerer stadig på fæstningen  Miri Arab Madrassa er en velrenommeret koranskole. Da den stadig er aktiv er der ikke almen adgang til gården.  Indgang til Kalyan Moskeen. Da der var fredagsbøn var vi ikke inde at se den, men fik set den dagen efter.  Kalyan Minaret'en Kalyan
Minaret'en ligger lige uden for Kalyan Moskeen og er opført i 1127. Den
er 46,5 meter høj og diameteren varierer fra 9 meter nederst og 6 meter
øverst. Tillige med at blive brugt til at kalde til bøn fungerede
minaret'en også som udkigstårn over det flade landskab og som
pejlemærke for karavanerne der kom ude fra ørkenen.  Hertil og ikke længere. Miri Arab Madrassa'en er lukket for turister.  Videre gennem Taqi-Zargaron Basar'en.  Flotte gamle bygninger alle steder i Bukhara's gamle bydel.  På besøg hos et skrædder og broderi værksted.  Smukke broderier  Alt er håndlavet  Fantastisk håndværk  Et læs nylavede koste bringes ud.  Til the-smagning hos en antikvitetshandler  Specielle omgivelser. Værtinden til venstre.  En sød ung pige sørgede for serveringen af de forskellige the blandinger.  Ved vores hotel så jeg dette sjove skilt.  På vej til aftensmad  Fin solnedgang over ørkenen fra restaurantens tagterrasse.  Udsigt over gamle Bukhara i skumringen.  Der hygges under aftenmåltidet og Kalyan minaret'en er er meget synlig på aftenhimlen.  Efter aftensmaden gik over til en folklore aften i Nadir Divan Begi Madrassa'ens gård.  Klar til aftenens musik og dans.  Et farverigt folklore show.  Flotte dragter i de typiske uzbekiske mønstre og farver.  9 mands orkester Lørdag den 29. september: Vi kørte med Vitus-bussen ud til Chor-Minor, som er en indgangbygning til en koranskole Chor Minor Madrassa, som forlængst er forsvundet. Den blev bygget i 1806-07. Den blev bygget af en velhavende købmand fra Bukhara og han var inspireret af arkitekturen i Indien.  Chor-Minor  Igen ses der kunstige storke på toppen af en af minareterne.  Et særpræget bygningsværk  Fruen vinker til fotografen Herefter
kørte bussen os ud til Sommerpaladset Sitorai Mohi Khosa, som ligger et
stykke uden for Bukhara. Paladset er udført i orientalsk stil og
tilhørte Bukhara's sidste emir. Sommerresidensen er fyldt med
kunsthåndværk fra Europa, Uzbekistan, Rusland, Kina og Japan.  Indgangsportalen til sommerpaladset  Meget af tiden blev tilbragt i denne smukke gård.  Synd der ikke er vand på fontænen  Emiren havde sans for udsmykninger.  Den flotte havestue  Loftet i havestuen  Et flot farvespil  Videre over til haremmets hus  Flot loft i haremshuset  I parken broderes der duge med videre der faldbydes turisterne  En lille emir på krigsstien. Efter
besøget på sommerpaladset blev vi kørt hjem til vores hotel og havde
eftermiddagen fri til at gå på opdagelse på egen hånd og få handlet
nogle af de smukke ting som blev fabrikeret i byen.  Vi dryssede lidt rundt i de små gader og fandt mange interessante bygninger på vores vej.  Her nærmer vi os Kalyan Minaret'en fra bagsiden.  Overalt der kupler og madrassa'er  Denne gang fik vi også set Kalyan Moskeen indefra.  Den smukke Miri Arab Madrassa  Vi købte en jakke til vores datter og silketørklæder til fruen.. I butikkens baglokale stod der 8 væve med de flotteste mønstre og farver.  Typisk uzbekisk stof Søndag den 30. september: Efter morgenmaden tjekkede vi ud fra hotellet da bussen, som havde fulgt os hele vejen i Bukhara, skulle køre os til Samarkand ad landevejen. Efter en halv times kørsel fandt vi hurtigt ud af at vores guide Michael ikke havde overdrevet da han sagde at vejene var dårlige i Uzbekistan. Vejene var hullede og selv om chaufføren prøvede at undgå de største huller, så blev vi som rejseselskab rystet endnu bedre sammen :-) Det var meget interessant at se hvordan livet udspandt sig ude på landet. Flere steder var der ret øde, men andre steder blev jorden dyrket og på en stor del af områderne er det bomuld der dyrkes. Markerne er afhængige af kunstvandning og store mængder vand ledes fra en stor flod der har sit udspring i Himalaiabjergene, via et sindrigt kanalsystem ud til disse marker. I Sovjet-tiden blev kanalsystemerne udbygget og effektiviseret. Dette betød at verdens fjerde største sø Aral-søen, der fik sit vand fra fra den samme flod, på det nærmeste udtørrede helt. Ca. 90% af søens volume forsvandt og grundlaget for søens fiskeri og skibsfart forsvandt. Hundredetusindvis af mennesker er blevet tvangsforflyttet og hundredevis af arter er forsvundet.  Sådan ser der ud på store arealer af Aral-søen i dag. (Foto er lånt på Internettet)  Bomuldsmark i vejsiden på vejen til Samarkand  Bomuldsplantens frøkapsel før den springer ud.  Her er frøkapslen sprunget ud og den flotte bomuld er kommet frem  Fruen forsøger sig som bomuldsplukker. Undervejs
holdt bussen ind ved en kendt keramikkers familieværksted i byen
Guijduvan og det var meget interessant at se hvordan familien holdt de
traditionelle produktionsmetoder i live.  Yngste medlem af keramikkerfamilien byder os velkommen.  Der drejes på gammeldags vis.  Her hånddekoreres keramikken  Tungen lige i munden.  Selv de yngste skal jo lære håndværket.  På denne mølle maler de dele fra naturen som de laver deres egen glasur af.  Under hullerne er deres ovne hvor keramikken stables og brændes. Ovnene er i dag opvarmet med naturgas som Uzbekistan har masser af.  Alle generationer hjælper til i virksomheden.  Ankomst til vores hotel i Samarkand. Hotel Arba - et rigtigt godt hotel. Vi spiste aftensmad på hotellets egen hyggelige restaurant, som ligger lige til venstre for hotellet. Mandag den 1. oktober: Vores bus stod klar kl. 9 og kørte os derefter ud til det storslåede Gur Emir mausoleum. Mausoleet blev bygget i begyndelsen af det 15. århundrede som gravsted for den store helt i Uzbekistan Amir Timur (1336-1405) grundlægger af det timuridiske dynasti, som bestod i henved 500 år. Han samlede et meget stort område under sin magt, hvilket har givet ham et særdeles blandet eftermæle. Kulturen kom til at blomstre i store dele af Centralasien, men i forbindelse med sine erobringer har han ry for at have været en grusom tyran. Historikere anslår, at hans militære felttog kostede 17 millioner mennesker livet. Gur-e Amir betyder "Kongens grav" og mausoleet må absolut siges at være en konge værdigt.  Billede af Amit Temur  Indgangsportalen til Gur Emir mausoleum  Disse keramiske arbejder er bare helt fantastiske.  Kuplerne i Samarkand har disse meget smukke bølgede keramiske belægninger.  Parti ef den helt overdådige udsmykning.  Interiør inde i selve mausoleet.  Kuplen er flot udsmykket.  Udvendig detalje af den smukke farverige kuppel. Vi
blev herefter kørt ud til den berømte Registan-plads. Pladsen var
Timurrigets officielle centrum. Pladsen omkranses af tre store og
smukke madrassa'er.  Registan Pladsen  Uzbekerne er meget farveglade.  Sher-dor Madrassah ligger til højre på pladsen. Bygget i 1619-1636.  Detalje på fronten af Sher-dor Madrassah.  Vi besøgte også nogle håndværkere på pladsen som håndlavede flotte mosaikker  Hver eneste lille del er slået ud med en hammer og sat sammen til de smukkeste mosaikker.  Indgangen til Tilya Kori Madrassah. Bygget 1646-1660.  Et brudepar forograferes i det indre af Tilya Kori Madrassah.  Brudeparret i traditionelle klæder.  Igen et imponerende loft.  Det er da et smukt håndværk.  Den indre gård i Tilya Kori Madrassah.  Ulugh Beg Madrassaen. Bygget i 1417-1420.  Igen smukke dekorationer - også i Tilya Kori Madrassah  Masser af håndværk til salgs i Tilya Kori Madrassah'en  Man kan også blive fotograferet i fuldt historisk krigsudstyr.  Der laves utroligt meget håndarbejde.  Tilya Kori Madrassah Vi
bles så kørt ud til en fabrik der lavede papir på gammeldags vis af
barken fra morbærtræerne. Man kaldte vist det for sillkepapir, men det
er en tilsnigelse, da det jo laves af bark. Barken kommer godt nok fra
morbærtræerne, hvis blade bruges som foder til silkelarverne. Uzbekistan har selv en ret stor produktion af silke og derfor ses der morbærtræer alle steder.  En lille vandmølle driver hamrene der kvaser morbærbarken efter den er kogt.  En ung kvinde renser morbærbarken for urenheder.  Disse hamre drives af vandmøllen til at masse barken til fibre.  Her laves det flotte papir.  Sien dyppes ned i vællingen i karet og fibrene lægger sig på nettet på sien. Papiret skal nu tørre. Senere blev vi kørt ud til en russisk kvinde, Valentina Romanenkos, som designer modetøj inspireret af den uzbekiske folkeskik.  Kunstnerens smukke alternative gårdhave.  Selskabet er nu klar til modeshow.  De smukke modeller danser rundt i de farverige gevandter.  Tydeligvis inspireret af den uzbekiske kultur.  Smuk og farverigt. Efter
disse dejlige oplevelser blev vi så kørt til vores buschauffør,
Samadov's, private hjem et stykke uden for Samarkand, hvor vi skulle
indtage vores aftensmad. Hans familie ville lave den uzbekiske
nationalret "plov" til os. Læs mere om retten plov her: Klik. Det var interessant at se chaufføren håndtere den store flotte bus ned gennem de smalle gader i beboelseskvarterne. Endelig fremme blev vi inviteret ind i familiens hyggelige gårdhave, hvor der allerede var dækket et flot og overdådigt bord op til os.  Chaufførens børnebørn bød os velkommen og synes det var sjovt med udenlandske gæster.  Det flotte bord er klar.  Retten laves over en hjemmelavet ovn til naturgas.  En rigtig simre-ret med mange gode sager i.  Der hygges om bordet og nationalretten plov smagte rigtig dejligt.  På vejen hjem til hotellet stoppede bussen ved Registan pladsen. Vejene i Samarkand var dekoreret med mange LED-lys.  Registan pladsen i aftenbelysning. Tirsdag den 2. oktober: Efter morgenmaden på hotellet tjekkede vi ud og læssede vore kufferter ind i bussen, da vi senere om eftermiddagen skulle videre med ekspress toget til Tashkent. Men først skulle vi ud at se mere af Samarkands lyksaligheder og startede med at besøge en tæppefabrik, hvor der håndknyttes silketæpper på traditionel vis. Se mere her: http://silkcarpets.uz/  Set fra bussen: en gammel sovjetisk bil er læsses helt op.  Chefen, en morsom og frisk mand, fortæller om fabrikken.  Her fortæller han om tæpperne og om hvordan løkkerne laves.  Det er ikke kun unge piger der knytter tæpper, men også modne damer  Det kræver tålmodighed at skulle arbejde på det samme tæppe i et år eller mere.  Her et håndknyttet billedtæppe lavet i silke. Utroligt smukt.  Stort udvalg i tæpper og til mange forskellige priser.  En særpræget blomst i tæppefabrikkens have. Vi
kørte så til Shah-i-Zinda Ensemble - De dødes by, som indeholder
mausoleer og andre rituale bygninger fra det 9. - 14. århundrede, samt
fra det 19. århundrede. Der er mere end tyve bygninger i området og de
fleste med overdådige udsmykninger.  Flotte træskærer arbejder.  Indgangsportaler som vi kender dem fra Samarkands andre smukke bygninger.  Man må altid kigge op da der her gemmer sig de flotteste dekorationer.  Igen facader beklædt med den smukkeste mosaik.  Interiøret overgår de ydre dekorationer.  De smukke lofter overrasker altid en.  Flot dekoreret hvælving.  Her ses en detalje af hvorledes mosaikken er opbygget af meget små elementer.  De dødes by er et populært turistmål.  Facade med relief.  De blå og turkise farver på mosaikken er fantastisk smukke.  Sikke en indgang.  Rundt om De dødes by er der mange mere ydmyge gravsteder. Registan pladsen ses i baggrunden.  Vi spiser frokost i en skyggefuld gård til et center for kunsthåndværk.  Den smukke gård på kunstcenteret.  På vejen ned til til Samarkands marked Siyob passerer vi den flotte Bibi-Khanum moske.  Indgangen til markedspladsen.  Her er der både store og små boder.  Der sælges masser af korn, gryn og nødder.  Alt kan købes på det store livlige marked.  En restaurant har sat nogle nomade-telte op, så folk kan nyde maden i skyggen. I baggrunden Bibi-Khanum moskeen.  Vi køres til Samarkand jernbanestation og gør klar til rejsen med ekspress toget til Taskent.  Stationen der betjener passagerer til ekpresstoget er flot og moderne.  Fruen er klar med kufferterne.  Det flotte spindelvæv af køreledninger ser godt ud i solnedgangens lys.  Ekspresstoget ankommer på Samarkand station. Turen
med toget gik uden problemer og da vi ankom til Tashkent stod bussen
klar til et køre os til det store Hotel Uzbekistan, hvor vi skulle
tilbringe den sidste nat før flyrejsen hjem til Danmark i morgen
onsdag. Igen fik vi et værelse med fejl og mangler, så det hotel
trænger vist til en opfriskning. Onsdag den 3. oktober: Vi stod tidligt op og fik lidt hurtig morgenmad før bussen kørte os til Tashkent flyplads. Flyrejsen og skiftet i Istanbul gik uden problemer. Vi var i Kastrup kl. ca. 17.45 og kunne køre hjem i vores bil. En lille sammefatning: Turen har levet fuldt op til vore forventninger og rejseselskabet Vitus har vist sig at være kompetente og vores danske rejseleder Michael Frederiksen var fantastisk til at dele ud af sin store viden. Den uzbekiske guide Chelin var utrolig sød, opmærksom og hjælpsom. Hun var en stor gevinst for hele turen. Gruppens deltagere har været meget hyggelige og positive, så turen har også været en social succes. Turkish Airlines har også overrasket os positivt med deres flotte moderne fly og gode service. Uzbekistan har vist sig at være et land med utrolig mange historiske bygninger. Befolkningen var venlige, smilende og meget service-minded og overalt i byerne var der rent og pænt. Der blev fejet og vandet konstant og der var ingen grafitti. Tashkent viste sig at være en moderne storby med god infrastruktur, hvor Bukhara viste sig at være den by der havde den mest autentiske gamle bydel. Samarkand havde mange storslåede bygningsværker at byde på, men selve byen var mere moderne end Bukhara. Til toppen af siden |
