Sommerferie 2019 i Jylland den 29. maj - 1. juli 2019 Del 2 Lørdag den 8. juni: Efter at have sagt farvel til deltagerne på træffet "En bid af Nordjylland 5" kørte vi til Ålborg, hvor vi gik en tur rundt og senere ned til havneområdet, Der besøgte vi bl.a. det smukke Musikhus og bagefter Utzon Centeret. Musikkens hus Flot arkitektur Flot - både ude og inde Utzon Centeret Utzon Centeret er utroligt interessant Vi kørte derefter ud til Ålborg Street Food som ligger ved Skudehavnen, hvor vi fik et dejligt måltid. Street Food Ålborg Efter
det gode måltid besøgte vi Springeren - Maritimt Oplevelsescenter hvor
der er en masse interessante ting udstillet, bl.a. ubåden Springeren og
gasturbine torpedobåden Søbjørnen, samt en masse andet isenkram fra
flåden og skibsfarten. Denne store og flotte model af Titanic måtte jeg have et foto af til vores barnebarn Vitus Herefter gik turen hjem til Rebild Camping. Søndag den 9. juni: Vi tog det stille og roligt og slappede af - dvs. fruen ville absolut gå en tur i skoven ud til et udsigtstårn. Jeg blev dog hjemme. Vi havde snakket om at køre til Tjekkiet i år, men da vejret dernede nu ikke var så godt besluttede vi at besøge nogle af de smukke, små og enkle campingpladser som vores campingforening Back to Nature samarbejder med. Flot udsigt over Rebild Bakker fra tårnet i skoven Fruens billed af turen ud til tårnet Mandag den 10. juni: Efter morgenmad pakkede vi sammen og kørte ud til Back to Nature's samarbejdsplads Als Havbakker som drives af Als Borgerforening på frivillig basis. Als Havbakker og Als Camping ligger ved byen Als nord for indsejlingen til Mariager Fjord. Campingpladserne er enkelt udstyret men faciliteterne er rene, pæne og brugbare. Når man ankommer ringer man til et telefonnummer (vist på pladsens opslagstavle) oo melder sin ankomst, Når det er gjort kan man placere vognen hvor man vil og de flotteste udsigtspladser er forbeholdt gæsterne og ikke som andre steder fastliggerne. Dagen efter kommer der så en sød dame og man betaler til hende - enten kontant eller med MobilePay. Billige priser i 2019: Voksen kr. 50 og strøm kr. 3.50 pr kWh. - Intet plads- eller miljøgebyr. For os er det en af de bedste pladser vi har besøgt i DK på grund af beliggenhed, freden, naturen og prisen. Her ligger de to pladser der drives af Als Borgerforening Camping med udsigt ud over Kattegat på Als Havbakker Camping Udsigten fra solsejlet Efter
vogn og solsejl var sat op kørte vi ned i byen og handlede i den flotte
Meny butik. Efter dette kørte vi lidt rundt i området bl.a. til Als
Odde ved Mariager Fjord. Tirsdag den 11. juni: Efter morgenmaden kørte vi til Mariager hvor vi gik lidt rundt i den smukke gamle by med de flotte bindingsværkshuse og var inde at se Mariager Kirke. Mariager Kirke Kirkens alter Det flotte nye orgel i kirken Tur i de hyggelige gader i Mariager Tur på de toppede brostene Efter Mariager kørte vi til Hobro hvor vi dryssede lidt rundt i gaderne inden vi spiste frokost i restauranten i Bie's Bryghus. Vi fik noget varmrøget laks og noget godt øl fra Bie's Bryghus. Både laksen og øllet smagte vidunderligt. Den smukke gård inde i Bie's Bryghus Fin gammel bil i gården Efter besøget i Hobro kørte vi hjem til Als Havbakker Camping igen. Afslapning under solsejlet på Als Havbakker Om aftenen kørte vi til Mariager Kirke hvor vi nød en meget flot orgelkoncert. Onsdag den 12. juni: Da vejrmeldingen for det nordlige Jylland ikke lovede ret godt vejr besluttede vi os for at køre til en anden Back to Nature samarbejdsplads på det sydlige Fyn, nærmere bestemt Syltemae Camping vest for Svendborg. Pladsen ligger på et let skrånende areal lige ned til Svendborgsund og er enkelt indrettet med de faciliteter som er nødvendige og disse er velfungerende og rene. Prisen er også god kr. 80 pr. voksen - intet areal- eller miljøgebyr (2019 priser - billigere for BTN-medlemmer) Udsigt fra solsejlet ud over Svendborgsund. Der ligger nogle få fastliggere, men der er mange pladser til mobile campister. Vi besluttede at tage en tur over broen til Langeland, hvor vi ikke har været siden Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold i 1992. Vi besøgte først Tranekær Kirke, Tranekær Slot og senere spiste vi frokost på campingpladsen i Lohals. (som også er en BTN-samarbejdsplads) Kirken i Tranekær Interiøret i Tranekær Kirke, som er opført i ca. 1450 På tur rundt om Tranekær Slot Der er smukt ved Tranekær Slot Efter frokosten satte vi kursen hjem til Syltemae Camping igen. Fredag den 14. juni: Vi tog ind til Svendborg om formiddagen og gik rundt i den flotte by. Senere spiste vi frokost på en cafe på gågaden. Den smukke kaj til gamle sejlskibe Et af de flotte og velholdte sejlskibe Skuderne pynter op i Svendborg Havn Lørdag den 15. juni: Da vejrmeldingen for Nordjylland igen så fin ud valgte vi at flytte til Attrup Camping der ligger i Attrup nordøst for Aggersundbroen. Campingpladsen er lidt speciel da den drives som en social økonomisk virksomhed for at skabe en arbejdsplads for folk med nedsat funktions evne, og at skabe arbejdspladser på særlige vilkår for mennesker om står uden for arbejdsmarkedet. Der er nydeligt på hele pladsen og de sanitære installationer er rene og pæne. Brusebad er gratis. Det er ganske hyggeligt at se de venlige og søde funktionshæmmede unge mennesker gå og luge og rengøre pladsens faciliteter. Prisen er også god kr. 75 pr. voksen - intet areal- eller miljøgebyr - gratis bad (2019 priser - billigere for BTN-medlemmer) Attrup Camping Attrup Camping er velholdt og der er fred og ro. Søndag den 16. juni: Vi kørte langs Limfjorden over Gjøl m.m. til Lindholm Høje. Vi har ikke tidligere set denne store og smukke gravplads som har været i brug fra omkring 400 år efter Kristi fødsel og til ca. år 1000. De mange stensætninger markerer ca. 700 grave. Vi spiste en dejlig frokost på Cafeen ved siden af museumsbygningen. Vi kom forbi en herregård med en kirke. Husker desværre ikke navnet. Gjøl Kro ved havnen i Gjøl De utallige stensætninger De mange grave fylder et stort område Et meget flot område Mandag den 17. juni: Vi kørte ud på tur og startede med at køre til Slette Strand. Hvor der stadig bygges de typiske havbåde. Fiskerbåde på stranden ved Slette Strand Vi kørte derefter mod Thorup Strand og kom forbi det nyopførte Svinkløv Badehotel,
som ligger smukt ude i klitterne. Vi stoppede og blev enige om at det
kunne være hyggeligt med lidt kaffe og kage der - hvis det var muligt.
Det var det og vi blev anvist et bord og fik serveret kaffe og kage af
verdens bedste kok (2019) Kenneth Toft-Hansen. Det nyopførte Svinkløv Badehotel Der ventes på kaffe og kage på Svinkløv Badehotel Verdens bedste kok Kenneth Toft-Hansen serverer ind imellem selv på Svinkløv Badehotel Thorup Strand Wiren er fastgjort og bulldozeren kan trække båden på land Klar til træk Kutteren krænger voldsomt lige inden den er på land På sandstranden står kutterne stabilt Efter Thorup Strand kørte vi til Bulbjerg som er et flot syn som rejser sig mod Vesterhavet. Knuden består af limsten og rejser sig ca. 47 meter over havet. Udsigt mod Thorup Strand Sus i håret på toppen af Bulbjerg Bulbjerg Turen
gik så hjem til Attrup Camping igen og til aften spiste vi dagens ret
på cafeen, som ligger på havnen lige uden for campingpladsen. Cafeen ligger med udsigt ud over Limfjorden og maden er fantastisk god. Tirsdag den 18. juni: Vi pakkede ned og kørte til Hjardemål Klit Camping, som er en noget anderledes campingplads der ligger ved et gammelt nedlagt hotel - Hjardemål Klit Hotel. Campingpladsen har de nødvendige faciliteter som er velfungerende og rene. Pladsen ligger lidt uden for alfarvej, men det opvejes af den fred og ro der er på pladsen. Prisen er også god kr. 55 pr. voksen - intet areal- eller miljøgebyr - gratis bad (2019 priser - billigere for BTN-medlemmer) Hjardemål Klit Camping Senere
på dagen kom Anne Marie og Jørn, som var arrangører af det nyligt
afholdte BTN-træf "En bid af Nordjylland 5". De havde taget
vaffeljernet med og Anne Marie stegte dejlige vafler til os under
solsejlet. Onsdag den 14. juni: Efter morgenmaden var indtaget tog vi igen på tur. Denne gang til Nørre Vorupør hvor vi besøgte den nyrenoverede kirke og drak kaffe på Vesterhavscafeen på stranden. Vorupør Kirke Kirken er blevet restaureret og med flotte farver indvendig Både på stranden Klitmøller kaldes for Cold Hawaii af surferne Senere mødtes vi med Anne Marie og Jørn på Det gamle røgeri på Hansholm havn, hvor man får serveret Danmarks bedste Stjerneskud. Hjemme på campingpladsen i Hjardemål trak det op til uvejr og pludseligt væltede regnen ned i stride strømme og vandet på jorden under solsejlet steg til en 10 - 15 cm. DK's bedste (store) stjerneskud på Det gamle røgeri i Hanstholm Torsdag den 20. juni: Vandet på jorden var heldigvis faldet i løbet af natten og vi kunne pakke solsejl og hægte vognen på bilen. Vi kørte til Arnborg Camping syd for Herning. Denne plads er også en af campingforeningen Back to Nature's samarbejdspladser. Pladsen er en gammel FDM plads og drives i dag af foreningen Arnborg Camping. Pladsen er udmærket, dog trænger toilet/bade-bygningen til et gevaldigt løft. Prisen er også god kr. 60 pr. voksen - intet areal- eller miljøgebyr (2019 priser - billigere for BTN-medlemmer) Arnborg Camping Fredag den 21. juni: Vi besøgte den lille hyggelige Arnborg Kirke, der ikke ligger ret langt fra campingpladsen og senere kørte vi på handletur til Herning. Arnborg Kirke Smukt og enkelt interiør i den lille kirke Lørdag den 22. juni: Vi besøgte Søby Brunkulslejer og det smukke område rundt de store udgravninger. Der er kommet smuk natur ved de gamle brunkulslejer Maskinerne står stadig som de blev efterladt Maskinen står som et monument over en svunden tid Et par vogne fra en svunden tid Efter
turen rundt i det smukke område kørte vi af nogle småveje hjem mod
campingpladsen. Vi kom igennem Uhre hvor vi besøgte kirken med det
smukke og farverige interiør. Det flotte vindue i Uhre Kirke Glad og farverig kunst i Uhre Kirke Søndag den 23. juni: Dagen gik med afslapning og små ture ved åen lige neden for campingpladsen: Åen ved Arnborg camping er en del af Skjern Å Åen løber smukt gennem det frodige landskab Mandag den 24. juni: Vi pakkede sammen og kørte til Velling Koller Camping og Vandrehjem som også er en samarbejdsplads for Campingforeningen Back to Nature. Pladsen ligger ved Bryrup. Pladsen er ikke lille, faciliteterne er meget gode og så ligger den i et utroligt smukt område hvor der er mange seværdigheder og dejlig natur. Det afspejles i prisen der dog er rimelig. Kr. 80 pr. voksen og pladsgebyr i højsæsonen på kr. 30 og intet "miljøgebyr" ! (2019 priser) Velling Koller Camping Udsigt på Velling Koller Camping Efter vi havde slået op kørte vi en tur i det smukke område nær pladsen. Bryrup Kirke Vrads Kirke Veteranbanen som går mellem Bryrup og Vrads Det smukke hedelandskab ved Vrads Der er smukt ved Vrads, Vrads Sande. Det golde hedelandskab. Vrads Sande. Tirsdag den 25. juni: Vi kørte en tur til Århus, hvor vi først besøgte Den gamle by og senere kunstmuseet Aros. Vi har snart været i den gamle by mange gange, men hver gang føler vi at vi træder ind i en helt anden verden og glemmer næsten at det er et museum. Undervejs spiste vi en god frokost i Winekees kælder under Møntmestergården. Den gamle by Brændevins brænderi Der er et miljø i den gamle by Flotte herskabshuse Hensat til en anden verden Nu nærmer vi os nyere tid Den smukke vandmølle Efter
den dejlige tur rundt i den gamle by kørte vi til kunstmuseet Aros og
nød de flotte installationer og mangfoldige kunstværker. Inden vi kørte
hjem til campingpladsen spiste vi aftensmad i cafeen. Fruen tager et foto af Aros berømte dreng Fruen nyder en af de mange installationer Flot globe Aros smukke arkitektur Aros regnbuen af Olafur Eliasson Onsdag den 26. juni: Dagen gik med små gåture og ellers afslapning. Torsdag den 27. juni: Vi har ofte snakket om at vi gerne ville til Riverboat Jazzfestival i Silkeborg og nu var chancen der. Vi kørte rimeligt tidligt ind til Silkeborg og parkerede i et P-hus i centrum. Vi startede nede i Havneteltet hvor et stort ungt jazzorkester Sant Andreu Jazz Band fra Barcelona spillede. Musikerne er helt unge mennesker og børn ned til 12 år. De uddannes og dirigeres af den karismatiske jazzmusiker Joan Chamorro som får det bedste ud af de unge mennesker. Sant Andreu Jazz Band på scenen i havneteltet De unge mennesker spiller og synger som en drøm Det gamle dampskib Hjejlen ligger klar i Silkeborg Rigtigt godt bluesband fra USA spillede på Torvescenen Shades of Blue i Torveteltet Fredag den 28. juni: Igen gik turen ind til Silkeborg for at høre mere jazz. Igen optrådte vidunderlige Sant Andreu Jazz Band i havneteltet Denne unge sangerinde og trompetist er kun 14 år, men synger og spiller som en garvet jazzmusiker Utrolige Daimi med Louisiana Jazzband i Torveteltet Lørdag den 29. juni: Vi pakkede sammen og kørte videre til Camping Gesten som også er en Back to Nature samarbejdsplads til campister der kan lide fred og ro. Pladsen ligger vest for Kolding i et parklignende område med fiskesøer, kanaler og grønne områder. De sanitære forhold er enkle, men gode og rene. Man bestemmer selv hvor man vil placere sig. Prisen er også god kr. 50 pr. voksen - intet arealgebyr på kr. 10 - intet miljøgebyr - (2019 priser - billigere for BTN-medlemmer) Masser af plads på Camping Gesten En af fiskesøerne på pladsen Parklignende omgivelser på campingpladsen Søndag den 30. juni: Vi ville kører til Tyskland for at handle lidt og på vejen ville vi køre indenom Ribe som jo altid er et besøg værd. I Ribe fandt vi en god parkeringsplads og gik gennem en park ved kunstmuseet over åen til gågaden i Mellemdammen.og videre til Ribe Domkirke som er Skandinaviens bedst bevarede domkirke bygget i den ældre middelalders romanske stil. Kirken menes at være bygget på samme sted som nordens apostel Ansgar byggede en kirke i Ribe. I 1110 - 1134 opførte biskop Thure i sten dele af den kirke vi kender i dag, siden er flere udvidelser udført i forskellige stilarter kommet til. Opdæmning af åen Ribe udstråler hygge i alle hjørner og gårdene Ribe Havn Ribe er bare lig med smukke gamle og skæve huse i de smalle gader Gågade i Ribe Det flotte interiør i den gamle domkirke Smukt farvet lys stråler ind af de flotte vinduer kreeret af Carl-Henning Pedersen Loftet over alteret er også lavet af Carl-Henning Pedersen Vægmalerierne er også dekoreret af Carl-Henning Pedersen Ribe Domkirke med statuen af Ansgar Efter et godt måltid i Ribe kørte vi til Tyskland og fik handlet lidt ind til lageret der hjemme. Mandag den 1. juli: Nu gik turen hjemad mod Sjælland og vi havde nu været på farten siden den 29. maj 2019. |