Sommerferie England og Tyskland m.m. den 25. maj - 12. juli 2017 Del 3 Mandag d. 19. juni:Vi kørte fra campingpladsen ved Stamford ved 10-tiden og satte kursen mod London. Vores navigationsprogram fik os af en endnu ikke prøvet rute ind gennem London og videre til Crystal Palace og campingpladsen Crystal Palace Caravan Club Site som vi snart har besøgt mange gange tidligere. Campingpladsen ligger perfekt for ture ind til London. da der afgår busser få hundrede meter uden for pladsen. Det kan anbefales at købe et Oyster-Card og sætte lidt penge ind på dette. Se hvordan her. Linie 3 kører til alle de centrale steder i centrum af London og det er ganske interessant at se London fra en plads på 1. sal i bussen. Vi fik hurtig en dejlig parcel og fik installeret solsejl m.m. og derefter satte vi vores datters lille telt op på campingpladsens teltareal, da hun og vores barnebarn Vitus ville komme til London i aften. Receptionen på Crystal Palace Caravan Club Site Pladsen i Crystal Palace ligge i et parklignende område med mange flotte træer og buske Senere kørte vi til Gatwick Airport og modtog de to i ankomsthallen. Det blev lidt sent før vi fik lagt os mandag aften. I dag har det været 30 gr og sol. Tirsdag d. 20. juni: Efter morgenmaden tog vi alle linie 3 bussen ind til Regent Street og gik lidt rundt i Soho og så på butikker. Derefter gik vi gennem det fine kvarter Mayfair og videre til Hyde Park. På vej mod city med linie 3 Vitus og Mormor sidder på 1. parket - her ved Westminster. Vi nyder de hyggelige gader i Soho Videre gennem Mayfair passerer vi en Bentley forhandler En anderledes måde at reklamere på Her er vi ved Ferrari forhandleren, men vi skulle ikke have noget i dag Vitus hygger sig på en legeplads i Hyde Park Diana Memorial Playground Folk nyder det skønne vejr i Hyde Park I heden er det skønt at kunne soppe i Princess Diana Memorial Fountain Både Mormor og Vitus køler sig ned Vitus hygger sig i parken Legepladsen Diana Memorial Playground i Hyde Park Godt trætte i benene tog vi gamle og Vitus hjem først. Først tog vi the Tube (undergrundsbanen) og derefter bus resten af vejen. Skønt var det at sætte sig med benene oppe og en kølig øl. Temperaturen havde det meste af dagen været 32 gr. Onsdag d. 21. juni: Vi startede dagen med en gang full English breakfast på en Cafe på Crystal Palace Parade 500 meter fra campingpladsen. Hvis man aldrig har fået et sådant måltid bør man prøve det engang. Efter det solide måltid tog vi til et indkøbscenter og fik provianteret lidt. Resten af dagen gik med afslapning i 32 gr. varme. Vitus og Morfar har vandkamp i den varme vejr Torsdag d. 22. juni: Vi tog bilen til en parkeringsplads i Greenwich Park og gik over til udsigtspunktet ved Greenwich Observatoriet hvor der er en formidabel udsigt ned over Greenwich , Isle of Dogs og Londons Skyline. Udsigt over Greenwich og London Londons Skyline set fra Greenwich Park Efter at have nydt den flotte udsigt gik vi ned af bakken til Greenwich Markethall hvor der er et pulserende liv og man kan købe dejlig mad af anden etnisk oprindelse. Vi købte nogle brasilianske pies som vi nød på nogle bænke placeret lige ud til Themsen. Thea og Vitus hygger sig ved Themsen i Greenwich med Cutty Sark i baggrunden Greenwich City og i baggrunden sejlskibet Cutty Sark Markedshallen i Greenwich hvor der kan købes meget forskelligt, men også rigtig god streetfood Teclipperen
Cutty Sark. Den røde bygning til venstre er nedgangen til en gammel
fodgængertunnel (åbnet i 1902) under Themsen til Isle of Dogs. Cutty Sark Cutty Sark er en berømt skotsk klipper, bygget i 1869 i Clyde. Skibet, der blev bygget til at sejle te fra Kina, var et af de hurtigste lasteførende sejlskibe der nogensinde har eksisteret. Det fungerer som museumsskib i en tørdok i Greenwich i England. Cutty Sark er bygget med træ på stålspanter Bovspydet vender ud mod Themsen Klipperens flotte rigning Skibet har flotte detaljer Dækket på Cutty Sark Officersmessen Cutty Sark med den flotte kobberbeklædning - set nede fra tørdokken Ved Greenwich observatoriet er der en tavle med de engelske måleenheder Efter vores bytur hyggede vi os på campingpladsen og gjorde klar til at flytte til Alderstead Heath Caravan Club Site næste dag. Pladsen lå vi jo også på da vi ankom til England den 1. juni. Den er rigtigt godt placeret i forhold til vores søn, svigerdatter og deres to dejlige piger. I dag 22 gr. Fredag d. 23. juni: Vi pakkede sammen og flyttede til Alderstead Heath Caravan Club Site hvor vi nød resten af dagen og grillede nogle gode bøffer om aftenen. Vitus på campingpladsens legeplads Lørdag d. 24. juni: Handletur til Caterham, hvor vi også spiste lidt frokost. Senere så vi vore "engelske" børnebørn modtage svømmeundervisning i en svømmehal i Caterham. Vitus fik også lov til at plaske rundt i bassinet hvilket han satte pris på. 18 gr. og overskyet, samt byger om natten. Pigerne blev med hjem på campingpladsen, hvor vi lavede hotdogs på grillen. Pigerne skulle også overnatte i vores campingvogn og det synes de var vældigt spændende. Søndag d. 25. juni: Der blev hygget og leget med alle vore tre børnebørn. Pigerne blev hentet af deres mor ved 2-tiden. Temperatur ca. 20 gr. Mandag d. 26. juni: Jeg var tidligt oppe og køre vores datter Thea til Gatwick lufthavn, da hun skulle hjem og til Roskilde Festival. Vitus skulle så følges med os gamle hjemover. Senere på dagen pakkede vi solsejlet og møblerne sammen, da der loves regn tirsdag. 22 gr. og sol. Tirsdag d. 27. juni: Vi tog bilen til Royal Airforces Museum i det nordlige London. Vi har været der for et par år siden og synes det måske kunne være interessant for Vitus. Museet var desværre under ombygning, men vi fik da set det meste alligevel. Det berømte bombefly fra 2. verdenskrig Lancaster Messerschmidt ME-109 jagerfly Ældre fly med stjernemotor. Ældre to-motorers vandflyver Skroget af en vandflyver. Læg mærke til at det er lavet af træ. Sikke et flot snedkerarbejde. Det berømte Spitfire Vitus forsøger sig som pilot Boeing B-17 Flying Fortress Et eksempel på hvordan flyene kan se ud før restaurering Model af bl.a. Danmarks nye jagerfly Lockheed Martins F-35A Joint Strike Fighter De Havilland Mosquito Onsdag d. 28. juni: Vi fik hægtet vognen på og kørte ned til Dover. Når man skal med færgerne mod fastlandet er der ikke nogen kontrol af bil og campingvogn. Vi ankom så tidligt at vi kom med en tidligere afgang og det var jo dejligt. I Calais kørte vi i land og ud til campingpladsen Saint Louis, som vi også havde benyttet på vejen mod England. Der var faktisk helt optaget, men da vi kun skulle være der en nat fik vi lov til at placere os på et grønt areal oppe ved legepladsen. Vi sad nu og undersøgte hvordan vejret var i Europa og fandt ud af at der ved Mosel skulle blive rigtigt godt vejr fremover og da det var en del år siden vi havde været inde om Mosel på vej ud eller hjem fra ferie, bestemte vi os for at køre til Camping Hollãndischer Hof i vinbyen Senheim. Vejret tørt og 22 gr. Torsdag d. 29. juni: Kørt til Senheim ved Mosel. Vejret var fint, men med enkelte byger og 23 gr. Camping Hollãndischer Hof er en udmærket plads og ligger på en halvø ud i Mosel ligge ved vinbyen Senheim. Der er stort set kun hollændere på pladsen, men det byder jo aldrig på noget problem og skyldes jo nok at ejerne er hollændere og at campingpladsen tager mod ACSI's CampingCard. Hunde er ikke tilladt. Vi fandt os en udmærket plads med udsigt til de grønne skråninger med frodige vinmarker. Der er restaurant ved indkørslen til pladsen. Vi spiste der efter vi havde stillet vognen op. Maden er OK, men alt for dyr. Gå hellere ind i selve Senheim og spis. Der er flere hyggelige restauranter. Udsigt til vinmarkerne fra campingvognen Lige ved campingpladsen ligger der en lille lystbådehavn Fredag d. 30. juni:Vi sov ekstra længe efter køreturen i går. Dagrunn fik vasket lidt tøj og senere gik vi en tur ind til Senheim. Der ligger mange hyggelige gader og huse i byen. Vi spiste dejlig mad på Restaurant Sunder Hof, som ligger i nærheden af byens torv. De havde en lækker lokal specialitet - nemlig nyreragout og det valgte vi. Det smagte rigtigt godt, også med en god tør Riesling vin til. Hyggeligt sted, god mad og fair priser. Sådan markerer man når der er født en lille ny borger ved Mosel Her spiste vi lækker nyreragout På vejen hjem til campingpladsen gik vi over på et græsareal ud til vejen hvor man var ved at stille op til det årlige veterantraktortræf. Der var mange gamle traktorer og mange havde enten campingvogn, skurevogn eller telt med, så man kunne overnatte på markedspladsen. Gammel fin Hanomag traktor Flere velrestaurerede traktorer Vitus nyder udsigten over Mosel fra campingpladsen Lørdag d. 1. juli: Vi gik til den årlige vinfest inde i Senheim. Vi fik set årets vindronning og vinguden Bachus der ankom i hestevogn til fuld musik. På vejen ind til Senheim gik gennem traktortræffets område hvor der blev solgt værktøj, reservedele m.m. Vindronningen og vin guden ankommer til vinfestivalen Vinfestens åbningstale Underholdning af et godt tysk orkester Markering af de høje vandstande på Mosel gennem tiderne, som også de andre byer langs Mosel har. Hele tiden finder man en eller anden flot gammel traktor på traktortræffet Traktorer i alle afskygninger Hygge på traktortræffet Søndag d. 2. juli: Igen gik vi til byfest i Senheim. I festteltet var der kagebuffet med masser af forskellige kager de lokale husmødre have bagt og det var rigtigt lækkert og prisen var kun 1 € for et stort stykke kage og 1 € for en kop kaffe. Trængsel ved de mange lækre kager Der var god omsætning af de lækre kager Senere var der optog af de flotte traktorer op gennem vinmarkerne og derfra ned gennem byen. 22 gr. og letskyet. Ud på dagen var der optog med de gamle traktorer gennem byen Optoget kørte først op gennem vinmarkerne og derefter ned gennem Senheim Der var mange forskellige flotte traktorer Denne Lanz Bulldog lød som en gammel fiskerkutter når først den blev startet For at starte denne traktor blev der sat en blæselampe op i bunden af denne indretning til forvarming Mange flotte detaljer Vitus havde været heldig at få nogle fribilletter til en mini-jernbane ovre på traktor festpladsen og det måtte vi også over at prøve: Vitus fik prøvet toget rigtig mange gange Læs mere om dette - se 4. og sidste del af Englandsturen 2017 - Klik Her |