Knap 2 måneders sommerferie i Europa 2022 - Del 2
i perioden den 25/5 til 22/7-2022

Hvis du ønsker mere information, så brug de links vi har sat ind i teksten.

Søndag d. 26-06:
Kom tidligt i land fra færgen i Calais og kørte nden korte vej ud til Camping St. Louis, som vi har benyttet ofte gennem årene.
Om aftenen gik vi ned til pladsens lille restaurant, hvor vi blev anbefalet en lokal flamsk ret som smagte rigtigt godt.
Efter det gode måltid snakkede vi om hvor vi skulle  køre hen på den videre færd,. Vi havde god tid da vi først skulle deltage i et Back to Nature træf i Mlada Boleslav i Tjekkiet den 10. juli.

Mandag d. 27-06:
Vi flyttede til Camping Les Trieux ved Namur i Belgien. En  hyggelig enkel plads med terrasseindellinger og fine sanitære forhold.

Tirsdag d. 28-06:
Vi kørte ind til Namur centrum og parkerede i et parkeringshus. Vi tog  derefter tovbanen op til Citadellet, som ligger højt over byen.



Floden Sambre flyder lige gennem byen



På vej med tovbanen til Citadellet



Flot udsigt fra tovbanen



Fantastiske panoramaer fra citadellet



Et flot og moderne museum midt i citadellet, men desværre lukket



En kold forfriskning på toppen med flot udsigt





Efter vi kom ned fra citadellet var vi blevet godt sultne og på byens gamle grønttorv var der masser af restauranter og liv.
Vi valgte den lille hyggelige italienske restaurant til højre i billedet.



Spaghetti frutti de Mare til mig.



Antipasti til fruen.



Efter maden sivede vi rundt i byen ad de mange livlige gågader. Der var helt sydfransk stemning.

Onsdag d. 29-06:
Vi pakkede sammen lige efter morgenmaden og kørte videre til Aachen i Tyskland. Byen ligger lige øst for grænserne til Holland/Belgien og er Tysklands vestligste storby. I byen er der bl.a. en domkirke fra ca år 800.
Vi valgte at placere os på den nyere Stellplatz Bad Aachen. Her måtte man kun være i maks. to nætter, men det passede os fint. Pladsen har nye og meget flotte sanitære facillteter.

Torsdag d. 30-06:
Vi tog ind til centrum, hvor vi så det gamle rådhus, som er bygget oppe på resterne af Karl den Store's palads fra år 800 og den gamle Aachen domkirke - en fantastisk smuk bygning med fine mosaiklofter m.m.



Dekoration på det flotte rådhus



Markedsplads og det gamle rådhus.



Der er bygget flere gamle karnapper på rådhuset.



Et af Aachens flotte torve.



Aachen's gamle domkirke.



Flotte glasmalerier.



Fantastiske mosaiklofter.



Den store sekskantede dom.



Alteret med guldskrinet.



Guldskrinet indeholder Karl den Stores jordiske rester.



Et smikt moderne glasmaleri-



Vi spiste her på torvet, hvor der stadig er rester af romernes bygningsværker.



Mange dejlige gågader i Aachen.

Hjemme på stellpladsen kunne vi også nyde det gode vejr +27 gr og sol.

Fredag d. 1-07:
Efter en rolig nat kørte vi videre til Hann. Münden, som vi ofte har besøgt på vore ferier ned gennem Europa. Camping Hann. Münden ligger faktisk  helt inde i byen. Byen ligger hvor floderne Werra og Fulda løber sammen og bliver til Weser.
Vi ankom til et dejligt varmt vejr og pladsens lindetræer duftede himmelsk.



Campingpladsen ligger lige ved byen.



Pludseligt var der meget høj musik og hujen. Det var en båd med festende glade mennesker, som skulle gennem slusen.



Der er meget vand rundt om byen.



Floden Werra på den nordlige side af byen.



Hann. Münden er en populær by.



De gamle velholdte bindingsværk huse er en fryd at se på.



Liv i gaden.



Den imponerende indgang til byens rådhus.



 En lille forfriskning på torvet ved kirken.



Kirken har et ret berømt orgel.  Vi deltog i en orgelkoncert med en kendt tysk organist .



Under koncerten kunne man se organisten på en storskærm i kirken.

Efter den flotte orgelkoncert nød vi en lækker gang "apfelstrudel mit slagahne" på torvet.



Efter en dejlig dag i byen gik turen tilbage til campingpladsen.

Søndag d. 3-07:
Efter morgenmaden pakkede vi sammen og kørte til Campingplatz am Kulkwitzer See nær Leipzig. Der var kaos ved indkørslen da mange ville tjekke ind på pladsen efter middagslukningen og der var slet ikke plads til at alle kunne holde der.
Vi var dog heldige og fik en god plads i første række ned til søen. Vi sætte vognen op og nød en kold øl i 31 gr og fuld sol. Der var stor trafik forbi vores vogn af folk som skulle bade i søen. Vi tog også en dukkert om aftenen og vandet var køligt, men meget forfriskende.


Skønt at lufte tæerne og nyde den gode udsigt.



Klar til at nyde solnedgangen over søen.



Solnedgangen afsluttede den dejlige varme dag.



På pladsen var der mange unge mennesker, måske fra noget lejrskole.

Mandag d. 4-07:
Vi kørte ud til en filial af udstyrsfirmaet Fritz Berger i en lille by Wiedemar nord for Leipzig, hvor købte et par gode campingstole da en af vore gamle stole var gået i stykker tidligere på vores tur. Der røg også lidt mere campingudstyr i indkøbskurven, da de jo har utroligt meget campingudstyr i deres butikker. Undervejs fik vi handlet lidt ind.

Tirsdag d. 5-07:
Vi tog bilen ind til Leipzig, hvor vi parkerede i et parkeringshus lige midt i centrum. Vi startede med at gå ned til Thomaskirche og overvære en skøn orgelkoncert.
Thomaskirken i Leipzig er kendt som kirken hvor Johann Sebastian Bach var korleder (kantor) fra 1723 til han døde i 1750. Ved luftangrebet den 4. december 1943 blev kirken stærkt beskadiget, men blev efter krigen hurtigt restaureret.


Thomaskirche



Johann Sebastian Bach's grav i Thomaskirche.



Det smukke alter i Thomaskirche


Centrum af Leipzig.



Det gamle rådhus er en imposant  bygning i centrum. Under arkederne ligger der butikker og cafeer,



Der er mange overdækkede passager rundt omkring i byen



Her ved Thomaskirken spiste vi et par gode pizzaer.



En af det smukke passager/gårde.

Onsdag d.6-07:
Vi kørte videre til Dresden, hvor vi havde aftalt at mødes med vores datter og barnebarn Vitus. De havde haft tekniske problemer med deres bil og derfor havde hun indleveret bilen på et værksted i udkanten af Dresden. Vi mødes med dem på værkestedet og fik læsset deres telt og andet grej over i vores campingvogn.
Vi kørte alle ud til Camping Entenfarm, i nærheden  af den lille by Hohnstein og tæt på det meget kendte bjergområde og nationalpark Sächsische Schweiz. En dejlig lille, landlig, grøn og rolig campingplads.

Torsdag d. 7-07:
Vi kørte alle ind til bilværkstedet, hvor vores datters bil kunne hentes. Derfra fandt vi et parkeringshus iinde i byen og vandrede lidt rundt blandt de flotte bygninger ved kirken.




Mange flotte bygninger i centrum.



Vitus poserer



Til trods at Dresden blev så udbombet i 2. Verdenskrig, så har tyskerne fået bygget centrum godt op igen.



Gennemgang ved floden.



Flotte deltaljer.



Den genopbyggede Frauenkirche



Vi kører med sporvogn ud til forstaden Aussere Neustadt, hvor vores datter havde hørt skulle være et anderledes kvarter med kunst og alternative butikker m.m.



Grafitti og gamle huse



Her har blikkenslageren skabt et kunstværk af nedløbsrørene.

I Görlitzer Strasse ligger Kunsthofpassage Dresden, hvor husene er restataureret og deres facader og gårde indrettet som kunstgalerrier og hvor små  hyggelige butikker, kunsthåndværkere og andet haolder til.



Flotte dekorerede gårde og huse.



Brolæggeren har også været i det kreative hjørne.



Dekorationer på alle husmure. Et meget interessant område.



Tilbage i byen. Vi kom ind i Frauenkirsche mens der var andagt.


 
Det smukke interiør i kirken.



Midt i andagten.



Flotte detaljer.

Fredag d. 8-07:
Vores datter og barnebarn havde lyst til at vandre i de specielle bjerge i Sächsische Schweiz  så vi kørte dem til byen Wehlen nede ved Elben og de ville så vandre de ca. 13,5 km hjem til campingpladsen.
Vi kørte selv videre til Basteibrũcke. Et kendt og meget besøgt sted i Sächsische Schweiz hvor der er bygget en stenbro, som forbinder en del af toppene på klipperne og hvor fra der er formidabel udsigt til Elb-dalen. Der er fine parkeringsforhold og fra P-pladsen er der ca. 1500 hen til broen.


Flot udsigt fra broen til de særprægede klippeformationer.



De flotte klipper kan rigtig beundres fra Basteibrũcke.



En del af Basteibrũcke.



Flot udsigt ned til Elben.



Der er lavet stålbroer så man kan komme rundt og se resterne af en gammel borg som lå her.



Tegning af den tidligere borg.

Ud på eftermiddagen hentede vi Vitus og hans mor i den lille by Hohnstein nær campingpladsen. En hyggelig by med en gammel borg.



Burg Hohnstein.



Den lille by neden for borgen Hohnstein.

Lørdag d. 9-07:
Vi kørte alle en tur byen Pirna ved Elben, hvor der var et smukt gammelt centrum med skønne huse. På torvet var der Pride-festival, så der var boder med alverdens ting og scene med musik og sang.



Pridefest på torvet i Pirna.



I Pirna havde man gjort noget ud af indgangspartierne.



Torvet i Pirna



Fra kajen ved Pirna afgår der flotte turbåde som sejler på Elben-

Søndag d. 10-07:
Efter et godt morgenmåltid pakkede vi alle sammen. Vores datter skulle køre hjem igen til Danmark og vi skulle have vores barnebarn Vitus med til det Back to Nature træf nogle BTN-medlemmer havde arrangeret på campingpladsen  Autocamping Kosmonosy i udkanten af byen Mlada Boleslav.
Vi ankom til pladsen ved 14-tiden og fik tjekket ind og fandt en plads, men desværre var det lige op i en stor myretue, så vi måtte flytte til en andenplads uden myrer. Det var et dejligt gensyn med mange af de BTN-medlemmer vi havde været sammen med på BTN-træffet på Løgballe Camping i starten af vores ferie.



Indkørslen til Autocamping Kosmonosy.



Pladsen er enkel, men meget hyggelig og med en afslappet stemning.

Vi spiste varm mad på campingpladsens lille hyggelige og meget billige restaurant. Maden var OK.

Kl. 20.30 var der briefing om træffets videre forløb.

Mandag d. 11-07:
Flere af træfdeltagerne tog på den fælles tur til Det bøhmiske Schweiz, men vi valgte at blive på pladsen, da vi jo lige havde været der i nærheden i lignende landsskab. Vi trængte til at få vasket tøj og der havde pladsen vaskemaskine til fri og gratis afbenyttelse. Fin service.
Senere kørte vi ind i Mlada Boleslav's gamle bydel og gik en tur.



Enkelte huse trænger stadig til en oppusning.



Et af byens hyggelige torve.



Flot kunstinstallation med vand på torvet.



Vand på torvet.



En smuk kirke i centrum.

Tirsdag d:
Der var arrangeret fælles tur til Prag og vi kørte fordelt i nogle biler derind og havde aftalt hvor vi kunne parkere, men det var forskelligt hvor folk fik parkeret, da der var meget trafik. Vi havde aftalt at mødes ved Prags flotte jernbanestation og efter lidt gåen frem og tilbage lykkedes det os at samles og finde den tjekkiske dansktalende guide, som var bestilt på forhånd.


Prags flotte jernbanestation.



Fantastisk udsmykning på stationen.



Her er vi samlet og lytter til vores dygtige guide (med skægget midt i billedet). I baggrunden Nationalmuseet.




Václav pladsen



På Václav pladsen er der altid et pulserende liv.



En af Prags mange overdækkede passager. Noget vi aldrig har set på vore ture i Prag.



I en passage har en tjekkisk kunstner lavet en alternativ version af statuen på Václav pladsen.



Mange flotte og originale huse i centrum.



Klosterhave.



Dette kunstværk har jeg altid taget fotos af når vi har været i Prag. Virkeligt originalt.



Vitus hviler fødderne.



Det kendte gamle brotårn på Karlsbroen.



Det meget store gamle bytorv med Týnkirken i baggrunden, hvor den danske Tycho Brahe er begravet.



Det berømte astronomiske ur på byens gamle rådhus skal man jo se. Når klokken slår kommer de 12 apostle frem.



Uret er smukt dekoreret.

Efter den guidede tur i Prag spiste vi alle på en restaurant i byen. Guiden havde været ret god, da han jo viste os mindre kendte steder i Prag hvor  vi aldrig tidligere har været og han vidste en masse om Tjekkiets og Prags historie m.m.



Lidt friskt koldt øl, lidt god mad og så at få hvilet benene gjorde underværker.

Efter maden kørte vi hjem til campingpladsen.

Onsdag d. 13-07:
På træffet var det hviledag og da Vitus ville på MacDonald kørte vi derud og fik på den måde vores varme mad den dag. Vi fik da også handlet i det store flotte indkøbscenter i samme område.



Vi nyder alle vores burgere på MacDonald i Mlada Boleslav.

Torsdag d. 14-07:
Fælles tur til Sedlec, hvor vi så det meget særprægede Knoglekapel i Sedlec.



Kapellet i Sedlec.



Lidt fra det specielle knoglekapel.



Kunstværker lavet af knogler og kranier.



Efter turen i Sedlec måtte vi have forfriskninger i det lille LEGO museum i byen.

Turen gik herefter til byen Kutna Hora. Her var det svært af finde parkering, men det lykkedes os til sidst.
Hovedattraktionen i byen er den imponerende Sankt Barbera Katedral, som knejser højt over byen med sine slanke spir.



På vej op mod katedralen.



Den særprægede gotiske katedral som er på UNESCO's verdensarvsliste.



Mange flotte kapeller i katedralen.



Flotte kalkmalerier i buerne.



Mange flotte dekorationer.



Her ses orgelets piper.



Orgelet er nu flottest forfra.



Hyggelige små gader i Kutna Hora.

Vi kørte videre til byen Nymburk, hvor vi spiste på en Kina-restaurant på torvet, før vi gik ned i parken, hvor der skulle være en del oddere i søerne.



Der er en gammel bymur rundt om Nymburk.



Parken nede ved Elben i Nymburk.



Odderne (eller hvad nu det var) bliver fodret af de besøgende.

Fredag d. 15-07:
Hviledag og afslapning på pladsen. Fik badet i det kommunale badeanlæg lige uden for campingpladsen.

Lørdag d. 16-07:
Fælles tur til landsbyen Lidice, hvor vi så mindeparken for massakren på folk i byen.
Massakren:
Byen er mest kendt for den tragiske hændelse under anden verdenskrig, hvor de tyske besættelsesstyrker den 10. juni 1942, som hævn for attentatet på den berygtede top-nazist og SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, jævnede byen med jorden og dræbte alle 192 mænd over 16 år. Kvinderne blev deporteret til tyske koncentrationslejre, hvoraf 60 døde. Byens 105 børn blev ført til et slot tæt ved, hvor 82 af dem blev gasset. Seks døde i småbørnshjem, mens 17 overlevede og kom hjem til Lidice efter krigen. Ni af de overlevende børn var blevet særligt skilt fra under tyskernes aktion, da de blev anset for at være af arisk afstamning, og var blevet adopteret af tyske familier.

Man har derfor lavet det areal som landsbyen lå på om til en stor smuk mindepark. Der er et lille museum og en stort bronzeskulptur, som forestiller de 82 døde børn.

Kunstneren Marie Uchytilová blev så berørt, at hun brugte sit liv på at udforme de 82 døde børn som bronzeskulpturer. Desværre døde hun inden hun fik set sit livsværk. Hendes mand fuldførte hendes opgave, og i dag kigger skulpturer af 82 børn ud over lunden og ned på det sted, hvor den oprindelige Lidice lå.

Årsagen til iværksættelsen af denne udryddelse var gengældelse for det dødelige attentat på nazilederen Reinhard Heydrich. Det skyldtes et fejlagtigt tip om, at mænd fra byen Lidice stod bag attentatet. Området, hvor byen lå, er i dag et mindesmærke.

Man bliver lidt beklemt af at gå i parken og så tænkte på de lidelser og overgreb som er sket her.


Mindesmærket for massakren.



Den utroligt gribende skulptur af de 82 dræbte børn.



Kunstneren har forsynet børnene med nogle fantastiske ansigter.



En markering af hvor kirken var inden nazisterne jævnede landsbyen med jorden.

Efter at have besøgt mindeparken spiste vi alle på en restaurant inde i den nye landsby.

Søndag d. 17-07:
Vi kørte fra campingpladsen op nordpå til et slot Minchovo Hradiśté i en lille by længere nordpå. Vi var ikke inde at se lokalerne på slottet, men gik tur i parken. Vi sluttede af med lidt læskende at drikke på en bitte lille kafe i en have lige ved siden af slottet.



Slottet tager sig fint ud i parken.



Et lille lysthus i parken.



Slottet har sit eget gravkapel.

Efter aftensmaden lavede vi langbord og fællesspisning på campingpladsen i det flotte vejr.



Hyggeligt med fælles spisning i det fri.

Mandag d. 18-07:
Der var arrangeret tur til vinbyen Melnik, som ligger der hvor floderne Elben og Vitava løber sammen.

I byen ligger der et smukt torv med bygninger og arkeder.




Et flot bytur og der er mange vinhandlere i byen.


Tavle, som vider at de to floder og en kanal løber sammen her.



Fra udsigtspunktet ved kirken er der flot udsigt over floderne og nogle af byens mange vinmarker.



På vej til kirken-



Kirken er smukt udsmykket.



Orglet er også specielt smukt.



Hvælvingerne er meget flot malede.

Tirsdag d. 19-07:
Vi holdt hviledag, så Vitus kunne komme over at bade i det nærliggende svømmeanlæg. Høj sol og 32 gr. i skyggen.



Pyh. 32 gr. -  i skyggen.



Skønt med en forfriskende dukkert.

Onsdag d. 20-07:
Fælles morgenmad på pladses restaurant og afsked med de deltagere som skulle køre lidt længere sydpå. Resten af dagen pakkede vi sammen, handlede lidt ind og badede i det deklige bassin.
Torsdag d. 21-07:
Afsked med de resterende træfdeltagere på pladsen. Turen hjemover gik stille og roligt. Ved Berlin kørte vi ind på Citycamp Süd ved Klein Machnow ved Berlin. Kørte ud på en lille handletur og derefter afslapning på pladsen. Vejret var stadig dejligt og lunt. Camnpingpladsen, som vi har besøgt rigtig mange gange, ligger lige ned til og langs med en kanal  - Teltowkanalen.

Fredag d. 22-07:
Om morgenen kørte vi til Rostock hvor vi fik handlet lidt ind før vi tog færgeafgangen kl. 18.00. Om bord valgte vi at spise rederiets dejlige buffet, som til en rimelig pris også gav adgang til gode stole ved et bord. Vitus syntes det var skønt selv at kunne tage maden og der smuttede nogle ekstra kager på tallerknen.


Vi venter på at komme ombord.

Turen fra Gedser og hjem gik rigtigt fint og vi landede derhjemme kl. ca. 22.

Knapt to måneders sommerferie var slut og nu står det på udpakning og vask af tøj med mere.

Slut.

Gå til forsiden.
--