Sensommerferie 2020
den 26/8 til 7/9-2020

Da vi i september skulle deltage i campingforeningen Back to Nature's generalforsamlingstræf på Fyn valgte vi at tage tage over Samsø, hvor ingen af os har været før og derfra videre til Jylland, for at ende på Hjemstavnsgårdens Camping i Gummerup på Fyn.

Onsdag 26/8:

Vi kørte hjemmefra i god tid og mod Kalundborg, hvor vi havde booket plads på Samsøfærgen om eftermiddagen. 
På grund af COVID-!9 skulle vi nu bære mundbind på færgen, hvilket ikke var det store problem.



Kalundborg havn i flot vejr.



Mens vi venter på færgen.




Samsøfærgen ankommer.

Vel ankommet i Ballen Færgehavn på Samsø kørte vi den smukke tur op til Klitgård Camping på østkysten af Samsø, nord for Nordby.
Lidt om Klitgård Camping:
Pladsen ligger meget smukt og fredeligt på nordøstsiden af Samsø. Pladsen er ret stor, men da den er delt op i afsnit virker den ikke så stor. Flere af pladserne ligger lige ud til skrænten som går ned til stranden. På skrænten er der nedgange ned til en ganske god badestrand.
De sanitære facilliteter er ikke af nyeste dato, men er velfungerende og rene. Er man til natur, udsigt, fred og ro er Klitgård Camping lige sagen.



Vi var heldige at få en plads i første række ud til klinten.

Torsdag 26/8:

Efter en god nats søvn (dog med regn og blæst) spiste vi morgenmad med panoramaudsigt. Senere kørte vi nordpå til området ved Issehoved, hvor landskabet er meget kuperet og meget smukt.
Vejret var gråt og blæsende, men ikke særligt koldt.



De smukke bakker på det nordlige Samsø.



God udsigt fra højderne.



Fruen i blæsevejr.



Bakkerne afgræsses af får.



Issehoved - Samsø's nordligste punkt.



En tur på stranden.



Flotte græsser på stranden.




En rask tur er det at gå ned til Issehoved og op igen.

Efter den friske gåtur kørte vi til Langøre Havn. Desværre begyndte det at regne derude, så vi valgte at returnere til campingvognen igen.



Langøre Havn i regnvejr



Ruser på Langøre Havn

Senere klarede det op og aftensmaden kunne nydes i det fri.



Aftensmad med panoramaudsigt.

Fredag den 28/8:

Først kørte vi til Kanhave Kanal. Som er 500 meter lang og 11 meter bred kanal som vikingerne gravede på Samsø's smalleste sted. Kanalen tjente som samlingshavn for datidens krigsskibe. Åreringsdateringer har vist at bolværket i træ, som har flankeret begge sider af kanalen, stammer fra år 726.



Profil af kanalen som den har set ud i vikingetiden.



Man har illustreret kanalen på denne måde.

Efter dette kørte vi mod landsbyen Alstrup, hvor Samsø's Vinsyndikat producerer nogle ganske gode vine. Der var dog ikke åbent, men vi fik da set vinrankerne på stedet.



Her nogle fine druer til hvidvin.



Jo jo, der dyrkes vin på Samsø.



Her druer til kommende rødvin.

Senere kørte vi til Besser Rev og nød den flotte og særegne natur der.



Besser Rev er en ca. 5 km lang landtange, som afgrænser Stavns Fjord mod syd.



Der er flot ved Besser Rev og området er et velbesøgt fuglereservat.

Derefter kørte vi til Ballen Havn hvor der var fyldt med turister alle steder, men det lykkedes os dog at gå en tur i byen.



En landfast fiskekutter på Ballen Havn er en yndet legeplads for børn.



Fint havnemiljø i Ballen


Og mange lystbåde.

Så gik turen til Tranebjerg, øens "hovedstad", hvor vi fik handlet lidt ind i Netto. På vejen hjem til campingpladsen holdte vi ind om Nordby. Her besøgte vi en interessant gammel købmandsbutik som nu havde mange af de lokale delikatesser og serverede spændende frokostretter.
Vi gik ind på restauranten Nordby 13 hvor vi bestilte bord for at spise aftenmad senere.



Glimt fra den flotte gamle købmandsbutik i Nordby.



Mange dejlige og flotte sager i butiken.

Vi kørte til restaurant Nordby 13 hvor vi spiste en meget lækker 3 retters menu til en fair pris. En restaurant vi gerne kan anbefale.

Lørdag 29/8:

Vi startede dagen med morgenmed i det fri. Der var mange hvepse og til sidst måtte vi sætte en tallerken med lidt marmelade på en stol 2-3 meter væk fra vognen. Så kunne vi sidde i fred.



Morgenmad i solskin.




Hvepsene ville også have del i maden.

Senere kørte vi igen til Alstrup Vine, hvor der skulle være åbent for salg og smagsprøver.



Skiltet ved vinmarken.



Der uddeles smagsprøver og handles flasker.



Vi købte nogel gode flasker og fik to små med på købet.



Vi kørte videre forbi Brattingsborg Gods, hvor der ikke var meget at se og videre til Vesborg Fyr.



Nogle af bygningerne ved Vesborg Fyr udlejes til turister.



Fyrets flotte prisme.




Udsigt fra fyrtårnet.

Så kørte vi til Tranebjerg, hvor vi spiste frokost på Madsnedkeriet i udkanten af byen. Vi fik meget lækker fish & chips med nogle helt fantastiske pom frites, som åbenbart var en af stedets specialiteter. Maden kunne sagtens måle sig med de bedste fish & chips vi har fået på vore ture i Storbritanien.



Dejlig mad på Madsnedkeriet.



Ilse Made kilde

Efter frokost kørte vi forbi Ilse Made Kilde, som er en hellig kilde ved Vesterløkken. Kilden pipler frem i en ca. 3000 år gammel brønd af egetræ fra bronzealderen. Den blev tidligere opgivet helt, men blev fundet igen i 1200 tallet.
Kilden har oprindeligt ligget længere inde i landet, men på grund af erodering af kysten ligger den nu helt ud på stranden.




Vi var også fordi Samsø's smukke hede, som stod i blomst. Dog var den flere steder afblomstret.



Smukt står lyngen i blomst.




Lyngen med de flotte farver.




Vi kørte igen en tur ud til Langøre, som præsenterede sig flot i solskinnet.



Parti ved Langøre.



Videre til den idylliske Nordby med de smukke bindingsværkshuse og det berømte gadekær midt i byen.
Beboerne i gadekæret har det vist ganske godt.



Vel nok Danmarks mest fotograferede gadekær.



Smuk er gadekæret da også omkranset af de smukke gamle huse.



Nordby's gamle specielle klokketårn.



Vi nyder en kold gewutzraminer dyrket og lavet på Samsø.




Flot regnbue ud for campingpladsen.



Havet ligger stille med blide dønninger i den skønne aften.
Søndag 30/8:

Efter et solidt morgenmåltid kørte vi Møgelskår, som er Samsø's smukkeste skår (dal fra kysten og ind i landet). Dalen slynger sig ind mellem de græsklædte bakker, hvor fra der er smuk udsigt over vandet.



Møgelskår.



Der smuk natur ved Møgelskår.



En dejlig gåtur i det kuperede område ved Møgelskår.



Der efter kørte vi til Ballebjerg, som er øens højeste punkt. 64 m.o.h. Her er der bygget et minimalistisk udsigtstårn.



Smuk udsigt fra Ballebjerg.



Bølgende bakker kendetegner område.



Udsigt til Tunø.



Senere kørte vi til den lille Mårup Havn som ligger smukt neden for nogle bakker.



Mårup Havn er en idyllisk lille fiskerby.



Vi nyder den sidste aften på Klitgård Camping og den smukke udsigt fra vores campingvogn.

Mandag 31/8:

Vi havde god tid til morgenmad, til at pakke sammen og tjekke ud af campingpladsen, da vi først skulle være ved færgen i Sælvig ved 13 tiden.
Vi kørte stille og roligt til Sælvig og tog der færgen til Hou i Jylland.


Ved Sælvig havn.



Jylland i sigte

Fra Hou gik turen sydover ned til Rosenvold Strand Camping, som er en plads vores campingforening Back to Nature samarbejder med. Pladsen ligger smukt ved nordsiden af indsejlingen til Vejle Fjord.
Pladsen fremstår veldrevet og har rigtig gode facilliteter.



Vores parcel på Rosenvold Strand Camping.



Indkørslen til Rosenvold Strand Camping.



Pladsen ligger smukt ud til Vejle Fjord.



En dejlig campingplads.

Til aften grillede vi en dejlig kalveculotte på vores Cramer grill og nød en god flaske rødvin dertil.

Tirsdag 1/9:

Vi kørte sigthseeing af nogle småveje rundt i området.



Rosenvold Gods



En lille afstikker til kysten.

Vi var også en indkøbstur i Bilka i Vejle. Da vi kom hjem på pladsen grillede vi kyllingeoverlår.



Kyllingelårene blev rigtig gode.

Onsdag 2/9:

Vi pakkede efter morgenmaden sammen og kørte til Hjemstavnsgårdens Camping ved Glamsbjerg på Fyn hvor campingforeningen Back to Nature skulle afholde generalforsamlingstræf i weekenden d. 4.-6. september.
Hjemstavnsgårdens Camping er en lille hyggelig plads med gode facilliteter. Pladsen ligger fredeligt i landsbyen Gummerup nær Glamsbjerg.
Den meget smukke og velholdte hjemstavnsgård ligger en 100 meter fra campingpladsen og den er helt sikkert et besøg værd.



Indkørslen til Hjemstavnsgårdens Camping.



Fimlholdets skurvogne til kostumer, sminke og omklædning.

Vi gik over til Hjemstavnsgården, men et større filmhold var ved at optage en spillefilm der og derfor blev vi stoppet. Der var opstillet en del skurvogne og udstyr.

Torsdag 3/9:

Vi kørte en tur til Assens af nogle små Marguritveje, som bl.a. førte os forbi Gamtofte Kirke. De ældste dele af kirken er opført i 1100 tallet.



Gamtofte Kirke.



Det smukke enkle kirkerum.



Tre af kirkens vinduer er udsmykket med kunstneren Peter Brande's flotte glasmalerier.



Glasmalerierne har flotte farver.



Det ser utrolig flot ud når lyset skinner gennem vinduerne.

Vi forsatte til Assens hvor vi dryssede rundt og så på de flotte gamle huse. Senere fik vi god kaffe og rabarberkage på Cafe Tobaksgården.



Assens har mange gamle bindingsværkshuse.



Velholdte gamle huse.




Flot dekoreret hus gavl.



Den smukke Villemoesgården, som er museum i dag.

Et par BTN-medlemmer var kommet på den god ide at vi kunne spise æggekage på restaurant Kompasset i Fåborg, som ligger helt ude på en tange i lystbådehavnen. Æggekage er restaurantens specialitet.



Hyggeligt selskab på Restaurant Kompasset, hvor vi fik fantastisk god æggekage.

Fredag 4/9:

I løbet af fredagen ankom de sidste træfdeltagere og det var hyggeligt at gense folk, da Back to Nature ikke havde holdt træf siden 2019 på grund af COVID-19.



Efterhånden var der fyldt godt op på pladsen med BTN medlemmer.



Hyggeligt gensyn og hygge ved vognene.



Fredag aften fortalte en frivvillig fra Hjemstavnsgården om dens historie i den tidligere svinestald.

Lørdag 5/9:

Lørdag formiddag blev generalforsamlingen holdt i Svinestalden. Senere var der to arrangementer BTN-medlemmerne kunne vælge at deltage i:
Et besøg i De japanske haver eller at deltage i Hjemstavnsgårdens Høstgilde. Vi havde valgt høstgildet. Dette startede kl 14 med tale og sang.



Gårdens forkarl åbner høstgildet.



Spillemanden spiller til fællessangen.



Fællessang på engen.



Flotte bygninger.



Charmerende deltaljer.



Autentisk miljø.




Spillemanden holder pause.



Desværre kunne vi ikke komme ind at se stuehuset, da der var rigget til med udstyr til filmoptagelse.

.



En lokal præst holdt høsttalen.



Der lyttes til spillemanden og efter dette var der en dram og æbleskiver til alle.



Halm og strå.



Høsten køres i hus. Desværre ikke med heste, men med en fin gammel Ford traktor.



Kornet tærskes på gammeldags vis med plejlstænger.



I nærheden ligger endnu en gammel gård som hjemstavnsgården har overtaget.




Hjemstavnsgården set fra havesiden.

Lørdag var der den årlige generalforsamlingsmiddag med grillet gris og okse med dejlige salater og flødestuvede kartofler.
Der var en en god og hyggelig stemning.

Søndag 6/9:

Kl. 8.00 var der, traditionen tro, to rundstykker per næse som kunne nydes som morgenmad i vognene. Kl. 10.00 var der standernedtagning og farvel og tak til alle.
Vi var dog nogle der valgte at blive længere. Vi tog en tur ind til Assens igen, da vi ville se Ernst Museum, som omhandler sølvvarefabrikant Frederik Ernst (1892-1976) samlinger af antikviteter og souvenirs fra hele verden. Lokalerne står som da han levede og boede der. I de samme bygninger havde han sin sølvvarefabrik og i gården har han anlagt en romantisk italiensk inspireret have.



I museets loft hænger der eksempler på bestik som Ernst sølvvarefabrik har produceret.



Ernst italiensk inspiredede have i fabrikkens gård.



Interiør fra Ernst lejlighed.



Fine møbler og samlinger.




Selvfølgelig er der også en stor samling af Den kongelige Porcelænsfabriks berømte og smukke stel Flora Danica.



På vejen hjem kørte vi omkring det flotte Krengerup Gods.



Ikke alt er i vater på avlsbygningerne på Krengerup Gods.

Om aften kom der en del regn, så det blev mest til lidt hygge i campingvognen.

Mandag 7/9:

Efter en god nats søvn og god morgenmad pakkede vi sammen og kørte hjem. Det havde været en god sensommerferie. Vejret havde været lidt blandet, men dog budt på flere flotte og lune solskinsdage.



'