Sommerferie Holland, Belgien, Frankrig og England 2016 - del 4 af 4

 

Campingferie fra d. 18. maj til 27. juni 2016.

Læs evt. også om vores campingture i England i 2009, 2012 og 2014

Torsdag den 9. Juni 2016:

Vi tog en lille handletur i Totnes, slappede af og gjorde klar til at køre videre næste dag.

Fredag den 10. Juni 2016:

Efter morgenmad fik vi vognen spændt på og valgte at køre ad den store vej nord mod London-området. Der var også stor trafik, men slet ikke de kødannelser vi oplevede, da vi kørte den modsatte vej langs kysten. Vi ankom til Alderstead Heath Caravan Club Site ud på eftermiddagen. Alderstead Heath Caravan Club Site ligger fredeligt ca. 35 km syd for London. Faciliteterne er i top og selve pladsen ligger i et skønt parklignende landskab med godt læ. En plads lige i vores smag.

Lørdag den 11. Juni 2016:

Lørdagen brugte vi til at studere området nærmere og var på handletur i den nærliggende by Caterham. Vejret var lidt blandet og med byger.

Søndag den 12. Juni 2016:

Vores hollandske svigerdatter Cindy besøgte os på campingpladsen med vores to herlige børnebørn Acacia og Indigo. Det var skønt at se dem alle igen, da de bor i England og det kun sjældent bliver samvær med dem. Vejret var ikke det bedste, men der var ophold, så vi kunne være på legepladsen med dem også. Alt i alt en hyggelig og dejlig dag.

Skønne livlige Indigo

Kønne søde Acacia

Mandag den 13. Juni 2016:

Vi ville se Winchester Cathedral, så vi tog motorvejen forbi London og videre til Winchester. Læs mere - klik her.

Winchester Cathedral er en imponerende gammel katedral som er grundlagt i år 642. Den eksisterende katedral på påbegyndt i år 1079. Katedralen er en af Europas største.

Tidligere på turen besøgte vi et kloster nær Totnes, som var grundlagt af Kong Knud den Store og derfor synes vi det var passende med et besøg i Winchester Cathedral, hvor netop Knud den Store (på engelsk Canute) ligger begravet sammen med sin kone Emma af Normandiet. Han var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-35. Knud den Store var søn af Svend Tveskæg.

Deres søn Hardeknud (Knud 3), der var konge af Danmark 1035-1042 og af England 1040-1042, ligger også begravet i kirken.

Imponerende flot katedral

Indgangen til den flotte kirke

Portalen ind til koret

Mange af de tidligere biskoper ligger begravet i kirken

Store dimensioner

Det flotte kor

Del af de smukke lofter

Altertavle

De smukke hvælvinger

Bag alteret er disse flotte billeder. Indgangen under disse blev tidligere brugt af pilgrimme der ville besøge St. Swithuns grav.

St. Swithuns kiste, som vist ikke længere indeholder hans knogler.

Interessant er det at domkirken i Stavanger er viet til St. Swithun, som var biskop i Winchester Cathedral

Her skulle vi så have set Knud den Store's grav, men desværre var gravkammeret under restauration og Knud den

Store's knogler var sendt til DNA-test.

Her mindes William Walker - en dykker der i 1905, sammen med 150 mænd, var med til at redde katedralen, da det gamle træfundament var ved at rådne op. Over en 6 års periode arbejdede de i total mørke for at understøtte fundamentet med beton og sten.

Flotte kalkmalerier i den ældste del

Krypten

Katedralen er et fantastisk syn

På vejen hjem var vi inde om byen Guildford, som bl.a. har en smuk gågade

Et smukt ur troner over gågaden i Guildford

Tirsdag den 14. Juni 2016:

Handletur i nærområdet i regnvejr.

Onsdag den 15. Juni 2016:

Lidt utilpashed gjorde at vi droppede en planlagt tur ind til London og vi blev derfor hjemme i vognen og slappede af.

Torsdag den 16. Juni 2016:

Vi valgte at køre en tur til Ightham Mote, som er en herregård fra det 14. århundrede, som nu administreres af National Trust. Herregården ligger ned sine smukke gamle bygninger i en smuk park og med en voldgrav rundt om hovedbygningen.

Da vi nåede frem vrimlede det med mennesker og vi fandt hurtigt ud af at det skyldes at BBC afholdt og optog den engelske version af "Guld på slottet" og folk myldrede til for at deltage og få sine skatte vurderet.

Desværre kunne vi så ikke se interiøret i bygningerne, men skulle så ikke betale for adgangen. Vi spadserede rundt i den smukke park og så de smukke gamle bygninger udefra, samt det liv der var omkring TV-optagelserne.

Ightham Mote

Kø for at få sine ting vurderet

Ightham Mote med sine voldgrave

Mange folk i den flotte park

Regn plagede køerne

De flotte avlsbygninger på herregården

Fredag den 17. Juni 2016:

Vi havde lovet at passe vores to dejlige børnebørn fredag fra tidlig morgen og ud på aftenen. Det var en dejlig dag, godt nok med byger, men at være sammen med pigerne en hel dag mere var jo bare en god måde at lære dem bedre at kende.

En dejlig dag med pigerne. Her Acacia.

Lørdag den 18. Juni 2016:

Vi pakkede vognen og kørte til Black Horse Farm Caravan Club Site, som ligger nærmere Dover. Pladsen er meget brugt til overnatning for folk der skal over kanalen på ferie, så der er stor udskiftning på pladsen.

Desværre er pladsen plaget af en masse vilde kaniner. Selv om de ikke gør noget, så er der flere steder på pladsen hvor der er temmelig meget kaninlort.

De mange vilde kaniner - her ca. 3 meter fra vognen.

Søndag den 19. Juni 2016:

Vi havde besluttet at se endnu en gammel katedral og turen gik til Canterbury Cathedral længere nordpå.

 

Vi fandt en Park and Ride parkering uden for Canterbury og tog bussen ind til centrum derfra. Bussen er gratis når man har betalt for parkeringen på P and R pladsen.

Et flot gammelt tårn i Canterbury

Smalle stræder i byen. Bagerst ses katedralen.

Flotte udskæringer på de flotte gamle huse ved kirken

Fantasien har haft gode kår i gamle dage

Et lille hyggeligt torv ved portalen ind til katedralen

En imponerende port skiller byen og katadralen

Et fantastisk skue ved indgangen

Indgangen til katedralen

Det smukke kor

Der er mange flotte glaspartier i katedralen

Endnu et smukt vindue

Der hvor lyset brænder stod Thomas Beckets kiste indtil den blev ødelagt af kong Henrik den 8.

Det flotte interiør i katedralen

Læg mærke til vinduerne

Det smukke kirketårn

Smuk inde og ude

Vi forlod kirken og spiste på en hyggelig restaurant ikke langt fra. Senere vendte vi tilbage og deltog i Evensong. En fantastisk oplevelse med et drenge og mandskor som sang utroligt smukt.

For to år siden deltog vi også i Evensong i Sct. Pauls Cathedral, hvilket også var flot, men seancen i Canterbury var endnu smukkere.

Efter denne smukke oplevelse tog vi bussen ud til Park and Ride pladsen og kørte hjem til campingpladsen.

Mandag den 20. Juni 2016:

Dagen var kold, regnfuld og blæsende, så vi holdte os hjemme i campingvognen.

Tirsdag den 21. Juni 2016:

Vi kørte ud til det nærliggende The Battle of Britain museum. Et meget interessant museum der viser alt om de kritiske måneder, hvor England var ved at bukke under på grund af de massive tyske flyangreb.

Der vises flere af de gamle fly, men også vrag og motorer fra både engelske og tyske fly, samt oplysninger om hvordan det var gået mandskabet ombord.

Det lille museum holder til på en oprindelig RAF base

Dowding Memorial Hanger photograph

Da man ikke måtte fotografere indendørs har jeg hentet dette foto fra museets hjemmeside

Her troner vi ved en af de berømte Hurricane jagere

To Hurricane jagere uden for museet

Efter besøget på det interessante flymuseum kørte vi til Dover. Vejret var i modsætning til de andre dage blevet så klart at vi ville se de berømte White Cliffs of Dover.

Klinterne set fra en parkeringsplads øst for Dover

På vandretur oppe på klinterne

Udsigt over havnen i Dover

Flotte scenarier

Klinterne er meget hvide

Malerisk landskab

På vejen hjem til campingpladsen spiste vi lambshanks på en dejlig hyggelig lille pub.

Skulle lige prøve denne sjove stol på pubben

Onsdag den 22. Juni 2016:

Efter morgenmad pakkede vi sammen og kørte til Dover, hvor vi havde bestilt plads på færgen til Calais. Turen over var rolig, men med meget dårlig sigt på grund af tæt tåge.

Vi besluttede at tage en overnatning på Groenpark Camping lidt uden for Gent, før vi tog videre til Maastricht.

Torsdag den 23. Juni 2016:

Vi kørte til Oriental Camping lidt uden for Maastricht. Vejret var meget flot, men lummert da temperaturen sneg sig op på 32° C. Senere trak det op til regn og pludseligt væltede det ned med regn. Kraftig vind og torden fulgte med og til sidst stod der 20 centimeter vand på vejene på campingpladsen.

Ved 2-tiden om natten kom der endnu et uvejr ind over campingpladsen.

Camping Oriental. God plads med dejlige faciliteter.

 Fredag den 24. Juni 2016:

Igen var det flot vejr og vi tog en bus lige uden for pladsen ind til Maastricht centrum. Maastricht er en dejlig by med flere torve og mange gågader.

Floden Maas

Stort marked i Maastricht

Alt i fødevarer på markedet

Vi nød en dejlig stegt fisk stående

Basiliek van Onze Lieve Vrouwe

Basiliek van Onze Lieve Vrouwe

Basiliek van Sint Servaas

Den berømte plads Vrijthof. Her holdes koncerter, tivoli og andet festivitas.

Statue ved Basiliek van Sint Servaas

Flotte bygninger

En kæmpe klokke midt på en gårdsplads i det tilhørende kloster

Alteret i Basiliek van Sint Servaas

Krypten

Den imponerende indgangsportal til kirken

Ude på Vrijthof og lyset igen

Kirker, der ikke længere bruges, kan bruges som boghandel

Lørdag den 25. Juni 2016:

Vi tog bilen ind til Maastricht og dryssede lidt rundt i gågaderne. Ind imellem kom der nogle regnbyger.

Hyggelige gågader i Maastricht

Søndag den 26. Juni 2016:

Vi pakkede sammen og kørte mod Danmark. Trafikken gled rigtigt godt og vi besluttede at lægge os ind på Camping Mitte - lige syd for grænsen. Her bestilte vi et par frisklavede pizzaer, som vi nød hjemme i vognen.

Mandag den 27. Juni 2016:

Efter en handletur hos Fleggaard kørte vi hjemover. Da vi nåede Storebæltsbroen var der et eller andet geni der havde bestemt at der skulle udføres et vejarbejde lige midt i myldretiden. Det skabte massive køer i begge retninger og det tog os derfor ca. 1,5 time at køre over broen.

Ferien for denne gang var slut og vi kan se tilbage på næsten 1,5 måneds campingferie i det fremmede. Vejret har været blandet, men i det store hele rimeligt godt det meste af tiden og vi har fået os nogle rigtig dejlige oplevelser.

Slut.