Sommerferie Holland, Belgien, Frankrig og England 2016 - del 2 af 4
Campingferie fra d. 18. maj til 27. juni 2016. Læs evt. også om vores campingture i England i 2009, 2012 og 2014 Torsdag den 26. maj 2016: Vi stod op og fik pakket campingvognen sammen og tjekket ud fra Camping Alkmaar. Vejret var skønt, så turen mod Brugge ville blive en fornøjelse. Vi valgte ruten via Rotterdam og Antwerpen. Vi ankom midt på eftermiddagen til Camping Memling, som ligger ca. 3,5 km. uden for Brugge. Pladsen er ikke billig, men vi valgte den på grund af beliggenheden så vi kunne gå ind til Brugge. Pladsen har gode, nyere og rene faciliteter. Internet er gratis, men der var god dækning på min mobil, så den blev brugt som router.
Fredag den 27. maj 2016: Vi besluttede os for at gå ind til Brugge, så der ikke skulle bruges penge til parkering og så var der mulighed for at nyde det gode belgiske øl uden at skulle ud at køre bil.
En af de flotte porte ind til Brugge. Her Kruispoort
Sint Janshuismolen fra 1770
En af de flotte bygninger på Burg Torvet
Husene er rigt dekoreret
Klar til rundtur med kanalbåd
Jan van Eyckplein
Masser af gamle broer krydser kanalerne
Relais Bourgondisch Cruyce. Flot gammelt hus som nu er hotel-
En meget hyggelig og afslappet tur med en rigtig god guide
Alle nyder det fine vejr
Idyl i Brugge's kanaler
På modsatte hjørne ses værtshuset The Beer Wall med klokketårnet Belfort i baggrunden
Dejligt belgisk øl nydes på The Beer Wall's terrasse lige ud til kanalerne
En af Brugge's mange butikker med chokolade
Nogle af de flotte gavlhuse på Grote Markt
Grote Markt med Belfort bygningen med det høje tårn
Flotte detaljer på de gamle bygninger
Sint-Janshospitaal. Et af Europas bedst bevarende hospitaler. Ca. 800 år gammelt.
Sint-Janshospitaal med tårnet på kirken Onze-Lieve-Vrouw i baggrunden
Fra den hyggelige gård ved Huisbrouwerij De Halve Maan. Her er der restaurant.
Det gamle kvindekloster Beguinage
Beguinage er et smuk og fredfyldt sted
Anderledes bryllupskøretøj i Brugge
Bro over til klosteret Beguinage Lørdag den 28. maj 2016: Vi valgte at tage bilen ned til Gent. Fra Brugge er der kun ca. 45 km. derned. Flere af bygningerne i Gent er på UNESCO's liste, så vi håber på en god oplevelse i Gent. Gent opstod som handelsplads ved vejen mellem Brugge og Köln. Fra slutningen af 900-t. begyndte man at indføre uld, og produktionen af klæde blev påbegyndt, hvilket skulle gøre Gent til det største industricentrum i Flandern i middelalderen. Efter at have fundet en parkeringsplads tæt på centrum besøgte vi Saint Bavo's Cathedralen som stammer tilbage fra år 942. Rester af den gamle romanske kirke kan ses i kirkens smukke krypt.
Der er mange flotte tårne i Gent
Saint Bavo's Cathedral har en meget smuk krypt
Flere steder er der smukke kalkmalerier i krypten
Saint Bavo's Cathedralen
Mange smukke og farvestrålende vinduer
Saint Bavo's Cathedral
NTGent schouwburg
De smukke kajer i Gent
Masser af liv ved kajerne. Bagerst ses Gravensteen Borgen.
De mange flotte gavlhuse
Der findes også små fredelige sidekanaler.
Gravensteen Borgen som er bygget ca. 1180
En stille øl nydes på et af de mange torve
Kaffe og kage hos Julie's House. En dejlig oplevelse.
Det gamle slagtermarked - Groot Vleeshuis
Slagtermarkedet er nu udstilling og restaurant
Hyggelige små fortovscafeer overalt
Hyggelige gårde med servering
Masser af smukke gamle huse
Markedsplads i Gent Søndag den 29. maj 2016: Vi pakkede og forlod Camping Memling tidligt på formiddagen. Vi havde fundet en CampingCard plads syd for en lille by Ardres, hvor der kun var ca. 20 min. kørsel til færgehavnen i Calais. Vi ankom til Camping Saint Louis midt på eftermiddagen og fik sat vognen op uden vores solsejl. Om aftenen spiste vi på den lille bistro på campingpladsen. Mandag den 30. maj 2016: Det havde regnet om natten og det blæste en hel del, så vi valgte at køre en tur rundt i landskabet og det førte os til Cap Gris-Nez ude ved kysten sydvest for Calais. På næsset var der meget blæsende og gråt. I godt vejr skulle man kunne se klinterne i Dover, men ikke denne gang.
Kraven hives godt op på Cap Gris-Nez
Kraftig brænding ved kysten
Der var også en del rester fra tyskernes Atlanterhavsvold.
Det er et smukt landskab som ligger bag skrænterne ved kysten.
Her er der stor forskel på flod og ebbe.
Turen sluttes af i en lille kystby med et dejlig måltid med alt fra havet. Tirsdag den 31. maj 2016: Vi skulle med færgen kl. 11.00 fra Calais, så vi forlod campingpladsen i god tid og kørte mod Calais. På den store vej lige før færgehavnen så vi inde til højre store flygtningelejre, hvor folk lå i telte og under presenninger. Langs vejen var der kilometervis af høje dobbelthegn og det vrimlede med politi, som holdt øje med at man ikke standsede og tog flygtninge med i bil og campingvogn.
Store dobbelthegn og politi adskiller vejen og færgehavnen fra de mange flygtninge. Da vi tjekkede ind til færgen blev campingvogn og bil tjekket indeni for evt. flygtninge. Vi kom os hurtigt om bord og overfarten begyndte. Det var meget diset og blæsende. Flere unge fra nogle franske skoleklasser måtte sidde med poser for munden under hele overfarten.
|