Jyllandstur i juni 2021
 
En dejlig tur i det jyske.

Torsdag d. 3. juni:

Vi startede turen op af formiddagen og kørte i godt vejr til Gudenåens Camping i Silkeborg. Pladsen ligger næsten ned til Gudenåen og tæt på Jorn Museet og byen. Pladsen hed tidligere Indelukket Camping og vi har tidligere besøgt den dejlige plads. Vi havde valgt pladsen ud fra at den lå tæt ved byen og åen, men også fordi der er 25% rabat til medlemmer af Ældresagen.

Vi ankom i middagslukningen, men pladsen havde sat en seddel i vinduet med vores navn og reservation og vi kunne bare køre på plads og så tjekke ind senere. En smart ukompliceret måde at gøre tingene på.



Campingpladsens reception
Den anviste plads var rigtig god og  vi havde toiletter og familie baderum lige bag campingvognen. Alle bygninger er velfungende og rene. Pladsen står grøn og vedligeholdt, men er samtidigt meget hyggelig.



På pladsen er der en lille badesø.
Efter at have installeret os gik vi en tur ned til åen hvor det i Indelukket ligger en masse mindre lystbåde.



Gudenåen



Den lille bådehavn.

Fredag d. 4. juni:

Efter en god nats søvn og noget morgenmad gik vi til Museum Jorn, hvor der var en interessant udstilling med billeder af Miro og Asgar Jorn. Vejret var rigtig skønt og turen gennem Indelukket til museet var en smuk oplevelse.


Rododendronerne blomster.

Indgangen til Museum Jorn

Tæppe af Miro



Endnu et tæppe af Miro



Den berømte gobelin af Jorn



Miro er kendt for sine flotte farver.



Den flotte udstilling af tæpper m.m. af Jorn og Miro.



En pause nydes med en kold øl i museets cafe.



Efter en pause kunne vi se museets permanente udstilling.



Smukke rhododendroner i parken.



Der er skønt i Indelukket.



Et af de mere specielle campingtræk på pladsen.

Lørdag d. 5. juni:

Vejret var stadigt dejligt med skyfrit himmel og 23-25 gr. Vi besluttede at køre en tur i omtådet og videre til Energimuseet ved Tange Sø, som vi havde besøgt for mange år siden da børnene var små.

Tange Sø værket er Danmarks største vandkraftværk og det er stadig i brug.
Tangeværkets historie.

I 1883 opstod idéen om at opdæmme Gudenaaen og at bygge et vandkraftværk for at producere strøm til Midtjylland
Man forudså allerede dengang at strøm ville blive en mangelvare i det indre Jylland. Ideen opstod i forbindelse med at 290 landbrugere henvendte sig til Hedeselskabet for ta få etableret kunstvanding. Jordene i området var magre, gav et lavt udbytte, og høstudbyttet var meget følsomt overfor tørkeperioder.

Hedeselskabet regner på projektet nogle år, og kommer frem til at faldet ved opstemningen vil blive på 12 meter, og omdannes dette fald til vandkraft ville det kunne forsyne både Randers, Langå og Viborg med strøm. Pojekteringsperioden - indtil 1918 Fra 1880'erne blev der foretaget mange beregninger og overvejelser, uden at arbejdet blev igangsat. F.eks. blev anlægsarbejdet i 1910 andraget til at koste 1.375.000 kr., og tiden var ikke moden til at man kunne foretage en så stor investering.

Mangel på strøm, kul og olie,
Da 1. verdenskrig stod for døren blev det dog klart, at der ville blive mangel på strøm, kul og olie, og så var situationen en anden, og i 1914 indgiver en kreds af samarbejdspartnere koncessionsansøgning med det konkrete projekt til Elektricitetskommissionen. I 1918 har projektet været igennem myndighedernes behandling, herunder Rigsdag med tillhørende lovforslag samt de involverede kommuner. Andelsselskabet Gudenaacentralen stiftes, og man er klar til at påbegynde projektet med et budget på 4 millioner kr. Anlægsarbejdet 1918-1920 Anlægget af sø, opstemning og værk er en stor opgaven, tiden taget i betragtning - formodeligt det største anlægsarbejde hidtil i Jylland.

En overgang er 500 mand beskæftiget, hovedsageligt med dæmningsbyggeri, hvortil der alene blive flyttet 300.000 m2 jord. Financielt er opgaven også stor. Budget og lånekapital udvides hurtigt til 6 mill. kr., og anlægskapitalen blev hastigt derefter udvidet til mere end 14 mill. kr. Heraf gik mere end 2 mill. kr. alene til erstatning for ekspropriationer. Den 17. december 1920 kunne anlægget producere den første strøm, kun ca. 2 år efter arbejdets påbegyndelse.

Fra 1921 og frem
Den 8. januar 1921 indvies værket officielt, og anlægsperioden afsluttes. Det første årsregnskab viser at den samlede anlægspris blev på 13.799.470 kr. Værket kommer godt fra start, og i 1923 distribueres strøm gennem 85 km egne ledninger. Strømproduktionen stiger planmæssigt.

Sidst vi var der, var der kun museum i selve Tangeværkets bygninger, men nu er der bygget en helt ny formidlingsbygning, samt en del områder med forskellige temaer omkring energi. Området omkring værket er rigtigt smukt.



På turen over mod selve kraftværket så vi dette fartøj med sofaer og påhængsmotor.


Tange Værket



Fisketrappen ved værket



Værket set fra den opdæmmede å.



De fine gamle generatorer kører stadig.



En moderne dampturbine er også udstillet på området ved Tange.

Generelt et meget interessant og lærerigt sted at besøge for både børn og voksne.

Vi kørte en lidt anderledes rute hjem til campingpladsen og kom forbi den smukke Skannerup Kirke, som har et meget specielt klokkeophæng.



Det flotte støbejernsophæng til kirkeklokken.

Søndag d. 6. juni:

Vi skulle videre til Bygholm Camping i Thy, da vi havde meldt os til et Back to Nature træf arrangeret af et meget aktivt par i foreningen.

Så vi pakkede sammen og kørte stille og roligt nordover. Ved Limfjorden valgte vi, for afvekslingens skyld, at tage færgen over Feggesund.



Afgang med færgen



Sådan set lidt fra oven

Vi ankom på Bygholm Camping lidt ud på eftermiddagen og fik installeret os på en god og plan plads.

Bygholm Camping er inden for de sidste par år blevet samarbejdsplads for den hyggelige campingforening Back to Nature. Pladsen er god og plan. Der er svømmebassin og minigolf på pladsen og de sanitære faciliteter er af ældre dato, men rene og velfungerende. Den nye ejer, Jimmi, har givet pladsen et løft og har planer om yderligere forbedringer.



Bygholm Camping
Flere af deltagerne var allerde kommet tidligere på ugen og det blev et dejligt gensyn med BTN-medlemmerne. Ialt var der 13 vogne tilmeldt.

Mandag d. 7. juni:

Dagens program var et besøg på det imponerende Bunkermuseum Hanstholm. Her var der bestilt guide, som introducerede os for det kæmpestore anlæg fra 2. verdenskrig. Flere oplysninger - klik HER.

Efter guidens gode fortællinger tog vi en tur med toget som kører på den gamle ammunitionsbane, som går fra ammunitionbunkerne og ud til de store kanonstillinger.



En kanon mage til de 4 som var, sammen med andet svært skyts, opstillet i anlægget i Hanstholm.
Kanonløbet vejer 110 tons, er 19 meter langt og er 38 cm i diamter.



Vores kompetente guide fortæller levende om anlægget.



Et af de fire stillinger hvor den var opsat en af de store 38 cm kanoner. Under og i forbindelse med disse var der mandskabs- og ammunitionsbunkere. I hver bunker var der 90 soldater og hver kanonstilling havde egen el- og varmeforsyning.



Ammunitionstoget


Flot udsigt fra museet til en af de kæmpe vindmøller der er opsat ved Hanstholm Havn



Inde i museumsbunkeren, som er elegant integreret med den omrindelige kanonbunker, er der udstillet en del af det isenkram tyskerne havde installeret . Her en maskinkanon til antiluftskyts.



Nede i selve kanonstillingen



Det oprindeloige ammunitionstog



Anlæg der lægger granaten ud til kanonen.



Granatrummet.



Vogne i selve kanonstillingen til de store tunge granater



90 mand var indkvarteret i hver af de store bunkere.



Model af de fire store kanonstillinger.

Efter turen rundt i den store bunker gik vi en dejlig tur af en afmærket rute rundt i det store område.


Dejlig gåtur rundt i området



God udsigt til havnens nye udvidelse.



Efter besøget på Bunkermuseum Hanstholm måtte vi igen besøge Hanstholm Gamle Røgeri, som laver DK's bedste stjerneskud.



Mætte efter de gode stjerneskud kørte vi op ved Hanstholm Fyr hvor fra der er en formidabel udsigt.
Tirsdag d. 8. juni:

Der var arrangeret cykeltur til Amtoft Havn og fugletårnet i Arup. Vi havde ikke cykler med så vi kørte sammen med et par andre deltagere ud til Thylejren.
Thylejrens historie går jo mange år tilbage og da vi aldrig havde været der, var det interessant at se hvordan folk havde indrettet sig. Se mere om Thylejren - Klik HER.



Denne flot dekoreret bygning møder en som det første i Thylejren



En af de faste "beboere"



Huse i forskellige udgaver



Hele lejren ligger i et smukt område



Anderledes husbyggeri "sørøverskibet"



Skæve huse til skæve eksistenser



En gammel togvogn som bolig.



Skæve vinkler



En idyllisk have



Kreativiteten er stor i lejren



Her en flot stråtækt idyl.

Efter besøget i Thy lejren kørte vi forbi den smukt beliggende Tømmerby Kirke.



Tømmerby Kirke



En af de flotte stenreliefer på apsis som er fra ca. 1130



Endnu et flot granit relief på apsis
Til sidst kørte vi en tur ud til Bulbjerg, som er Danmarks eneste fuglefjeld uden for Bornholm.  Fra Bulbjerg er der en fantastisk udsigt over havet og landskabet ved kysten.



Flot udsigt fra Bulbjerg



Tysk observationsbunker på Bulbjerg



Set fra bunkeren



Bulbjerg - set fra stranden



Ynglende fugle på Bulbjerg



Havet slider på det store kridtfjeld

Onsdag d. 9. juni:

Vi kørte alle ud til Lund Fjord og så på det rige dyreliv der.



Gode adgangsforhold til Lund Fjord



Hus til fuglekiggeri



Hvem glor på hvem mon ?



Masser af grågæs



Fugleskjulet i sivskoven



Masser af iris i fuld flor



Udkig fra fugletårnet



En skøn blomstrende årstid



Smukke blomster mellem sivene



Knap en kilometer med gangveje mellem sivene



På vejen hjem til campingpladsen kom vi forbi denne eng fyldt med smørblomster.



Bygholm Vejle Mølle, som har fungeret som pumpe på det afvandede område.

Onsdag aften var vi en flok der kørte ud til Bulbjerg for at nyde solnedgangen. Desværre kom der noget havgus ind så man ikke kunne følge solen helt ned.



Smuk solnedgang ved Bulbjerg



Selv den grimme tyske bunker på Bulbjerg ser smuk ud i aftenlyset.

Torsdag d. 10. juni:

Tidlig afgang på den store Thy rundtur med oplæg fra Anne Marie og Jørn. Først via Hanstholm til Klitmøller, som også kaldes Cold Hawaii på grund af de mange surfere.


Klitmøllers  hyggelige fiskerhuse



Stranden ved Klitmøller



Folk laver små varder på stranden af de store kridtstykker.

Vi kørte af lidt alternative ruter og kom forbi den smukke Vester Vandet Kirke

Kirken er fra ca. år 1100 og har et snukt bemalet interiør og lidt specielt - et stort standur ved alteret.



Vester Vandet kirke



Smukt bemalet interiør



Det flotte stenalter med det store trækors



Det meget specielle standerur er ca, 4 meter højt.

Turen gik nu videre til Nr. Vorupør.



Nr. Vorupør strand

Videre til Stenbjerg Landingplads.



Stenbjerg Fonden bevarer fiskernes gamle hvide redskabshuse



Stenbjerg Landingsplads

Næste stop var ved Lodbjerg Fyr, hvorfra der er en smuk udsigt. Fyret er fra 1883 og er 35 meter højt.



Det bastante fyrtårn ligger smukt i det grønne landskab



Der tages tilløb til en tur op i fyrtårnet



Back to Nature campister - set lidt fra oven.



Flot udsigt fra fyrtårnet



Flot natur rundt om fyret



Prismerne i fyret er altid et syn værd.



Et besøg i Lodbjerg Kirke blev det også til. Kirken er Danmarks mindste middelalderlige kirke.



Lodbjerg kirkes alter



Smukt kalkmaleri i Lodborg Kirke

Videre til Frk. Fine's Bonbonmuseum hvor der var bestilt kaffe og kage, samt foredrag og demonstration af bolsjefremstillingen.



Det gjorde godt med kaffe og kage efter turen rundt i det flotte landsskab.



En levende fortæller



Bolsjemassen gøres klar



Bolsjemassen kommes i maskinen og den stanser bolsjer ud i fine mønstre.

Der var mulighed for at smage og købe af de mange forskellige bolsjer.

Efter besøget på bolsjemuseet kørte vi hjem til Bygholm Camping,  men var lige indenom Thisted.

Aftensmaden blev indtaget på Vesløs Kro og var stegt flæsk - både paneret og tørstegt - med dejlig persillesovs og andet tilbehør.



Klar til stegt flæsk på Vesløs Kro

Fredag d. 11. juni:

Om formiddagen gik turen ud til Østerild fugletårn. Fra parkeringspladsen var der et gpodt stykke at gå, mem vejret var fint så det var en dejligt spadseretur ud til fugletårnet..

Der skulle være gode muligheder for at se oddere og havørne, men bare ikke den dag hvor alle de interessante dyr udeblev. En opløftende syn var dog da Anne Marie og Jørn hev en flaske Dr. Nielsen frem og nogle små glas.



Udsigten fra Østerild fugletårn. Vi havde dog håbet at se andre mere vilde dyr.



Ved fugletårnet var der en smuk hvidtjørn med både lyseråde og hvide blomster på samme gren
Fra fugletårnet kørte vi ad de to dæmninger ved Østerild Fjord og Lønnerup Fjord. Der var der en vældig flot natur.



Flot natur ved de to dæmninger

På vej hjem til campingpladsen var vi indenom Arup og Vesløs kirker. Nogle flotte gamle granitkirker.



Arup Kirke



Altertavlen i Arup Kirke



Vesløs Kirke



Altertavlen i Vesløs Kirke



Den flotte gamle dør i Vesløs Kirke

Hjemme på campingpladsen fik vi lidt frokost og kørte derefter ud til Kirsten Kjærs museum, som er et privat kunstmuseum med hovedsagelig malerier af maleren Kirsten Kjær, men også en del anden interessant kunst.
Museet ligger i smukke grønne omgivelser og er absolut et besøg værd.



De smukke museumsbygninger



Kirsten Kjærs malerier



Flere af hendes malerier



Museets flotte havestue



Godt med en pause i havestuen



I haven er der også kunst.
Fredag aften spiste vi alle på Cafe Amtoft som serverde en dejlig buffet med lokale produkter. Lækkert og anderledes mad.

Lørdag d. 12. juni:

Flere valgte at pakke sammen og køre hjemad, men vi var stadig en del som tog imod Anne Marie og Jørn's invitation til åben "Sjatbar" i deres fortelt. En hyggelig måde at runde ugen af på.

Søndag d. 13. juni:

Efter morgenmad stod den på oprydning og nedtagning af solsejl. Efter afsked med de resterende deltagere satte vi kursen hjemover.

Vi holdt spisepause på rastepladsen Skærup Vest og måtte konstatere at Vejdirektoratet snorksover og helt har glemt hvor store campingvogne er i dag. Parkeringsbådene for campingvogne var kun ca. 2,5 meters bredde og havde der kommet en anden 2,5 meter vogn på siden af os, havde vi ikke kunnet komme ud af vognen.
Båsene er da også 2-3 meter for korte til dagens campingtræk.

Dansk Camping Union har da også fået øjnene op for problemet og jeg håber de følger op på sagen.

Jeg har kun et at sige til Vejdirektoratet - VÅGN OP!!!!



Meget for smalle P-både til campingvogntog



Alt for korte båse til dagen campingtræk

Vel hjemme kunne vi se tilbage på 1,5 uge i det jyske med mange gode oplevelse og skønt samvær med dejlige Back to Nature medlemmer.

En meget stor tak til Anne Marie og Jørn Brader for endnu en dejlig uge 23 i Nordjylland.