Back To Nature's efterårstur til Småland

Fredag d. 3. - 12. Oktober 2014

Vi havde allerede i foråret bestemt os for at være med på denne efterårstur, som var arrangeret at Addy og Gert Romme. De har tidligere arrangeret diverse ture i BTN-regi - bl.a. Balkanture og flere efterårsture i det svenske. De er bosiddende i Sverige og kender derfor landet godt.

Fredag d. 3. oktober:

Vi tog hjemmefra ved 9-tiden og kørte via Øresundsbroen til Sverige. Her kørte vi af mindre veje til Hagen Camping og Elgpark i Vrigstad, hvor vi ankom ved 16-tiden.

Pladsen ligger i gåafstand til Vrigstad og ejes af et hyggeligt hollandsk par. Pladsen ligger i et naturskønt område med en del små søer og det er muligt, mod betaling per fanget kilo fisk, at fiske i søerne. Pladsen har også en elgpark, som desværre var lukket på grund af at tyren var i brunst og derfor meget urolig. Vi kunne dog kigge ind gennem indhegningen til elgene fra toiletbygningen.

Værtsparret havde arrangeret at vi om aftenerne kunne sidde samlet i deres reception og nyde aftenkaffe m.m.

Hagen Camping ligger midt i den dejlige smålandske natur.

Lørdag d. 4. oktober:

Efter BTN-flaget var gået til tops var vi i Vrigstad for at handle lidt og se os lidt omkring. Vi besøgte en stor permanent indendørs genbrugsbutik, som folk kom til fra nær og fjern.

Vrigstad

Resten af dagen gik med lidt vandreture og hygge på campingpladsen.

Fiskesøen på campingpladsen

Smuk natur på pladsen

Idyl på campingpladsen

Den flotte elgtyr Michael

Søndag d. 5. oktober:

Der var arrangeret fællestur til Nydala Kloster. Klosteret blev opført i 1100 tallet af franske munke. Klosterkirken blev indviet i 1266. I 1521 var Christian den 2. (Christian Tyran) på vej hjem til Danmark fra det stockholmske blodbad og søgte overnatning og beværtning på klosteret. Han blev vel modtaget, men takker munkene ved at drukne dem i søen Rusken.

Nydala Klosterkirke

Kirken står der stadig, men klosteret ligger som ruiner

Ved kirken ligger der en interessant klosterhave

På vej hjem fra Nydala Kloster kører vi en lille omvej for at nyde naturen

Smålandsk idyl

Mandag d. 6. oktober:

Vi kører ud til Hörnebo skiffergruva. Vi ankommer som de første, men efterhånden dukker de andre op. Navigationsanlæggene ikke altid lige pålidelige. Skifergruben består af to dybe skakter, som er forbundet via et par tunneler i bunden. Her blev brudt tagskifer og det toppede i den sidste halvdel af 1800-tallet. I skakterne er der en fantastisk vegetation.

En af de to dybe skakter i skifergruben

En af de mørke minegange - lommelygte anbefales

Videre til den anden skakt

Den flotte vegetation i bunden af skakterne

Der er lavet gangveje, så der er nem adgang

Smukke svampe ved gruben

Tirsdag d. 7. oktober:

Så blev det flyttedag. Næste plads er Kosta Bad og Camping i byen Kosta, som vi ad mindre veje kører til. Pladsen drives af Folkets Hus i Kosta og ligger ved nogle sportsfaciliteter og et friluftsbad. Her er gode sanitære faciliteter og her får vi lov at samles i det nu sæsonlukkede cafeteria.

Efter ankomst og benene er skruet ned går vi op til Kosta, hvor vi besøger Glasbruket Kosta. Her er der glasmuseum, butik m.m. Desværre har vi ikke fotos derfra, da Dagrunn mistede sit kamera i den svenske natur.

Vi besøgte også det store mærkevare-outlet Kosta Outlet. Det er ganske stort og man kan gøre nogle gode køb på alt muligt.

Onsdag d. 8. oktober:

Vi skulle på fællestur til Glass Factory i Boda. Her var der bestilt guidet rundvisning på det interessante glasbruk. Før rundvisningen blev der budt på kaffe og kanelbuller. Her var også en speciel udstilling af tyrkisk glas og til sidst fik vi lov at se nogle unge mennesker der øvede på en forestilling (glasscirkus) med glaspustning i centrum.

Udstilling af tyrkisk glaskunst

De unge mennesker øvede på en glasforestilling

En af de unge deltagere, som i øvrigt var dansker

Torsdag d. 9. oktober:

Der var arrangeret besøg på Hauge Glass. Her har en dansker fundet på at genbruge flasker og anden glasemballage i sin glasproduktion.

Vi havde dog mere lyst til at se Målerås Glassbruk, som vi for mange år siden besøgte på en campingtur i det svenske. Vi blev meget betaget af det flotte glas de frembringer.

Uden for Målerås Glassbruk står dette gamle tog, som tidligere har kørt i området.

Der er fuld gang i produktionen

Der formes glas i alle afskygninger

På Målerås Glassbruk har man en specialitet, hvor der støbes flotte krystalrelieffer

Det flydende glas hældes i forme

Meget af glasset håndmales

Det kræver en sikker hånd

Den flotte udstilling med unika-glaskunst

Fredag d. 10. oktober:

Igen er det flyttedag og vi kører op mod Vetlanda til Kettilsås Camping, som drives af Svensk Caravan Club. Pladsen har kun åbent om vinteren 01-10 til 31-03. På pladsen er der en skibakke med træk og de fleste campister ligger der fast hele sæsonen.

Om aftenen var der komsammen i det store hyggelige fælleslokale og der var mange fastliggere samlet. De synes det var hyggeligt med danske gæstecampister på pladsen og vi blev inviteret med til at deltage i deres dart-spil. Hyggelige mennesker.

Kettilsås Camping

Om eftermiddagen kørte vi til Ädelfors Guldgruva. Først fik vi en rundvisning på Gruv & mineralmuseet, hvor der i et flot gammel stenhus er en stor samling af mineraler, samt et museum der fortæller om tidligere tiders guldgravning i området. Guiden Johannes Hansen (dansk) viste os rundt og fortalte om guldgravningen i området.

Johannes Hansen driver også en lille enkel campingplads på området.

Den smukke gamle stenbygning, hvor museet har til huse

God gammel lås på museets dør

Stort udvalg i mineraler og krystaller

Interessant samling

Datidens redskaber

"Guldgraverbyen"

Johannes viser hvordan guldet skylles ud af gruset

Jo da, der er guld i området, men i små mængder. Se til højre.

Lørdag d. 11. oktober:

Om formiddagen kørte vi til Helvetets Håla, som er en op til 35 meter dyb og 500 meter lang forkastningssprække med en enestående natur. Vi parkerede på en nærliggende P-plads og gik over nogle marker for at nå sprækkedalen.

Helvetets Håla

Smuk natur i Helvetets Håla

Vi gik ned af en meget stejl sti til bunden, hvor der løber en bæk. Dagrunn og jeg gik alene rundt i området i et par timer. De andre deltagere synes det var for vanskeligt terræn og da vi nåede tilbage til parkeringspladsen var de ved at være nervøse for os.

På parkeringspladsen mødtes vi med vore to nye guider, svampeeksperter - som skulle tage os med på en svampetur en 1/2 times kørsel derfra.

I to grupper bliver der samlet kantareller i skovbunden.

Disse kan dog ikke spises, men det er godt vi har eksperter med.

Frodig svensk skovbund

Dagens høst af kantareller

På campingpladsen gøres svampene klar til aftensmaden

Svampene spiste vi til vores aftensmad og de smagte fortræffeligt.

Søndag d. 12. oktober:

Det var nu blevet tid til at vende næsen mod Danmark igen og efter at have takket Addy og Gert for deres store arbejde for at gøre turen spændende for deltagerne, pakkede vi sammen og kørte hjemad.

Det havde været en spændende uge i selskab med positive mennesker og med nogle dejlige oplevelser.

Til forside