Efterårsferie på Boeslunde Camping
Den 10. - 18. oktober 2020
Vi ankom lørdag den 10. oktober og vejret var lidt blæsende, men ellers ganske pænt. Vi fik hurtigt installeret os og sat solsejlet op. Et par timer senere kom vores datter og afleverede vores barne Vitus til os.
Han havde glædet sig til en efterårsferie med mormor og morfar.
De næste par dage var vi lidt ude at handle og ellers rundt på campingpladsen. Mandag kørte vi til Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor der var Vitus kunne købe en billet der gav adgang til gaver, softice, juice m.m. i de forskellige butikker i centeret.
Der var også en stor farvestrålende udstilling om forskellige sagndrager fra forskellige steder i verdenen.



En af de fantasifulde drager studeres.



Vitus årøver at være en nyudklækket drageunge.



En af de drabelige drager med lys, lyde og bevægelse.



En drage med flere hoverder.

Efter besøg i centeret gik vi ind på Cafe Bella og spiste en dejlig frokost, hvorefter vi kørte hjem til campingpladsen.

Tirsdag fik Vitus besøg af en legekammerat og vi kørte alle til biografen Panorama i Slagelse hvor vi så Familie Bigfoot, der var ganske underholdende for både børn og voksne.

Torsdag fik Vitus igen besøg af en klassekammerat og de legede på legepladsen, men var også inde og spille computerspil sammen.

Fredag afleverede vi Vitus til hans mor og vi besluttede at tage et par dage mere på camping i fred og ro.

Lørdag kørte vi en tur til Korsør Lystskov hvor vi gik en dejlig tur i det meget flotte efterårsvejr.


En 6000 år gammel langdysse i skoven.



Et kig på den meget smukke kyststrækning ved skoven.



Et view til Storebæltsbroen.



Gamle krogede egetræer ud til kysten.



Mere af den smukke kyststrækning.



Senere kørte vi ud til Halskov Rev hvor vi besøgte Isbådsmuseet der.



Fra Halskov Rev er der en flot udsigt til Storebæltsbroen.

Lørdag aften var vi inviteret til pølse, spege og ostebord med rødvin hos nogle venner der er fastliggere på Boeslunde Camping. De havde netop fået installeret et meget sort Isabella Villa, som er et supersolidt helårstelt.

Søndag pakkede vi sammen og tjekkede ud. Ferien slut for denne gang.